7. februar 2006

Finito..........

Så lykkedes det faktisk. Zebraen er færdig og junior glæder sig til at få den på......... Men først et billede til ære for jer:

At få Jakob til at smile på kommando er en umulighed, så i må nøjes...........

Anderledes let er det med Emilie, og hun ville osse vældig gerne vise sin nye trøje frem

Så når der kommer 24 timer om et bette øjeblik, har jeg nu officielt lov til at frogge Villa-sjalet så tilpas langt tilbage, at jeg kan komme videre med det.

Er der forresten noget med at man ikke må/skal blokke et retstrikket sjal?

En cliffhanger .......

Tirsdag (forhåbentligt da) kommer der et billede af en færdig Zebratrøje.................

Der mangler nu kun 8 runder rib forneden, sammensyning af ærmer og rib i halsen. Det kan man da godt nå på én eftermiddag, ka' man ik'?

I dag har jeg tilbragt tiden foran symaskinen med at lave pudebetræk til Emilies Ikea-luftpuder og småreparationer og jeg har endelig fået monteret bånd på hendes mohairtrøje. Satser på at jeg kan vise trøjen på model i morgen osse.

Og så er der vist dømt go'nat herfra...............

3. februar 2006

Glæder mig


til at sætte tænderne i en friskbagt skive af detteher..............

2. februar 2006

Zebra'en

er nu kommet så langt:


Zebra'en so far

Forhåbentlig bliver jeg færdig med ærme nr. 2 i aften, mens jeg sidder i sofaen og forsøger at undgå at se håndboldkampen mellem Danmark og Rusland.

Jeg har bøvlet lidt med ærmerne, dvs. jeg har bøvlet med IKKE at have de rigtige pinde i hus, for jeg troede at jeg lå inde med strømpepinde nr. 5, så jeg kunne have strikket ærmerne rundt, istedet for som nu at strikke frem og tilbage. Nu er jeg jo nødt til at montere bagefter og kan ikke nøjes med at stoppe et lille hul under hver arm, ØV. Men mon ikke osse at jeg overlever det.

Nu vil jeg gå tilbage til lysproduktionen inden det er frokosttid.........

30. januar 2006

Hva' laver jeg ellers ?????

Tja, f.eks. laver jeg selv bloklys (eller i hvert fald noget der ligner lidt) af gamle lysestumper og lidt extra ren stearin. Dette er gårsdagens produktion. Næste portion står p.t. og størkner før næste påfyldning.





"Rigtige" forme har jeg ikke for mange af (dvs. jeg har kun én og det er den kegleformede), så jeg bruger alverdens forskellige plastbøtter. Lysene er nemme (forholdsvis) at få ud, og lykkes det ikke, så er formen nem at ødelægge ud det går ud over lyset.

De er ikke af de kønneste, men én af de nærmeste dage får ungerne lov til at pynte løs på nogle af dem med stearinpenne. Mester (osse døbt Jakob) skal dog lige være frisk igen. Han har stort set sovet siden han kom hjem fra børnehaven i dag (faldt i søvn siddende på toilettet) og har fået højere og højere feber efterhånden som eftermiddagen skred frem. Nu ligger han uden tøj i sengen med benene udenfor dynen og har det brandvarmt alligevel. Der er dømt sygedag for ham i morgen, så vi kan få ham på benene igen, vores lille pus.

29. januar 2006

Nøøøj, hvor træls alså !!!!

Så skete det IGEN :-(

Sjaler og mig, det funker åbenbart ikke rigtig. Da jeg strikkede FBS måtte jeg lave aflukningen om 3 gange før det lykkedes og nu er jeg ved et helt alm. retstrikket sjal med hhv. ud- og indtagninger i den ene side, og hva' sker der så.........

Jeg har endnu engang ikke garn nok. Nu skal jeg så til at frogge tilbage til FØR midten og det gidest jeg da ikke. Det er jo at gå den forkerte vej..........

Så nu er jeg da heldigvis bare blevet sur på det dumme sjal. Det er kommet i skammekrogen og jeg er i stedet gået i gang med Jakobs Zebra. Jeg manglede ellers kun 13 riller nu, så det er bare for surt. Jeg er så træls på det, at jeg ikke engang gider frogge det nu, det må vente til Zebra'en er færdig.

Og nu til noget helt andet:
Vi har haft rimtåge i 2 dage nu, så træer og buske har været noget så flotte i dag, se bare her:



Sådan kan en bøgehæk osse se ud om vinteren. Det er da smukt, ikk'?

25. januar 2006

Genetisk udredning......

er nok den korrekte betegnelse for den proces min far er nået lidt videre med i dag.

Han har i dag gennemgået et allerede forududfyldt spørgeskema, der er tegnet stamtræ, så man kan se, hvordan familierelationerne er til de, der osse har haft bøvl med bevægeværket a la min far. Lægen vender nu tilbage til Odense Universitetshospital og vil prøve at finde min farmors journal fra dengang hun var indlagt dér (og hun har altså være død i mere end 25 år, så det bliver lidt af et detektivarbejde), for at se om man kan finde noget "spændende" i den.

Så bliver der indkaldt til en ny samtale, hvor min søster og jeg osse skal/kan deltage, men hvornår det bliver vides endnu ikke. Som sagt skal lægen nu osse være detektiv, så hun mente ikke, det var noget hun kunne klare på 8 dage.

Men det gør heller ikke noget. Forløbet med den genetiske udredning blev startet op i efteråret 2005, så jeg synes der sker noget. Lidt hele tiden, og det er fint for mig.

Allermest ønsker jeg naturligvis at der ad denne vej, kan gøres noget mere for min far, for det er sgu' ikke altid sjovt at være ham. Hans livskvalitet ku' godt være bedre. Ikke sådan at forstå at han ikke kan noget selv længere, men han har måttet sluge mange kameler undervejs i sit sygdomsforløb, og det har ikke altid været sjovt at være vidne til. Og for mig at se fungerer medicineringen ikke optimalt, og jeg føler at han skal være sin egen prøveklud. Og at få depotmedicin til at fungere optimalt er sgu ikke let når man ikke er læge, men lægmand.

Men det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg ved denne udredning bliver lavet, osse bliver klogere på om søs og jeg skal gå og frygte for fremtiden, og om der er noget vi kan gøre, for at undgå et så tidligt sygdomsforløb som min far. Hvis det vel at mærke er én af de typer SCA, der er kan spottes som værende arvelig........

Og så lover jeg ellers at forsøge at gøre næste indlæg fiberrelateret

Den sidste gave og tid til eftertanke

I går var ligesom at ha' fødelsdag igen........
For da ankom den sidste gave fra min fødselsdaggruppe med posten. Og gaver som denne, bliver man altid glad for.....

Se selv:


Gaven fra Rikke i Nødebo

2 x 2 nøgler i fine farver. Konkrete projekter er der ikke endnu, men mon ikke jeg hitter på noget. Og til sokker er de jo perfekte, og så kan jeg få øvet mig lidt mere på den forbistrede timeglashæl, som jeg bestemt ikke er go'e venner med endnu, men jeg er jo lidt stædig, så mon ikke det falder i hak til sidst :o)

I dag er der osse tid til lidt eftertanke. Min far skal i dag til samtale med en læge og selve samtalen er faktisk et led i en genetisk testning af den sygdom han har (Spinocerebellare ataksi (SCA)), og så bliver det næste skridt måske at min søster og jeg også skal undersøges, for at se om vi har arvet de syge gener. Der findes på nuværende tidspunkt 26 arter SCA og for nogle af dem kan man altså lave genetisk testning.
Det er ikke så spændende, men vi er i familien nødt til at starte et sted. Min fars halvbror, der er midt i 80'erne) har for ca. 20 år siden haft mange af de symptomer min far har i dag (min far er nu 63 år), men min onkel vil ikke undersøges, så helt sikre på at det er samme sygdom kan vi ikke være, men min egen formodning er stærk.

23. januar 2006

Endelig et færdigt stykke strik




Det er faktisk lykkedes at blive færdig med Emilies fine blå slå-om-trøje. Garnet købte jeg af Dorthe Hedehus på strikkefestivalen og faktisk blev ryggen osse strikket i Silkeborg (og på turen hjem), men nu er den altså endelig færdig.

Under "Krøniken" i aftes blev det sidste flanerværk hæklet på kanterne og jeg fik lavet 3 fine blomster til pynt. Osse hæklede vel at mærke. Og der er jo ingen der ved (andre end mig) at de skulle ha' haft 6 blade hver - og ikke kun 4-5 blade, så det er der nok ingen der opdager.
Som nævnt i seneste indlæg er jeg meget nybegynder udi hækling, men jeg er selv tilfreds med trøjen, og tøsen ikke mindre, så det kan ikke være bedre. Jeg mangler blot bindebåndene, men jeg ska' lige ha' hittet ud af, hvor de skal sidde (hun kan jo ikke selv binde i og op på ryggen, hvor det var meningen), men overvejer om jeg ikke bare kan lave et i siden, dér hvor forsiden af trøjen støder til, men det kommer i morgen.

Nok for i dag. Jeg kan vist lige nå en kop te og et par pinde på Evilla-sjalet, mens jeg læser et kapitel eller 2 i Harry Potter inden dynerne kalder.

21. januar 2006

Bare til info

så er foregående indlæg blevet postet lørdag eftermiddag.....

Ih, hvor det kribler

for at gå i gang med raglantrøjen til Jakob.

Der er

  • beregnet maskeantal
  • lavet strikkeprøve
  • manglende strikkepinde indkøbt
så egentlig er der vel ikke noget der forhindrer mig i at gå i gang?



Zebra strikkeprøven


Jo, lidt altså er der vel altid. F.eks. har jeg lovet mig selv (og Emilie ikke at forglemme) at jeg ikke må starte op på noget nyt, FØR jeg er færdig med hendes slå-om-trøje. Derfor gik jeg fredag aften i gang med at få syet den sammen og i dag efter vores ugentlige svømmehalstur (hvor mor her fik svømmet hele 1000 m - pudse, pudse, pudse glorie), og mens bette prinsen blev til Kedde 11-tal fik jeg syet ærmerne i og begyndt på de hæklede kanter, den osse skal forsynes med. Jeg er IKKE nogen ørn til at hækle, men forsøget på min strikkeprøve gik så godt at jeg osse har fået hæklet kanten på det ene ærme. Resten må vente til senere i aften.

Strikkepindene blev i øvrigt købt på den tur min søster og jeg var på til Århus i onsdags. Først Ikea og derefter centrum. Hvor jeg gik en tur ned gennem gågaden i Århus, mens søsteren min var i fuld gang med at få ordnet hår i en salon i Bruuns Galleri. Jeg nåede både Garnlageret (og her blev pindene købt) og jeg nåede faktisk osse helt ned i den anden ende af gågaden og fandt ind i Panduro Hobby og Box-de-Lux og det lykkedes mig faktisk osse at finde "Ingers" i Volden, men desværre var vejret ikke lige med mig (læs, det regnede hele tiden), så der var ingen rodekasser på gaden og tiden var osse løbet fra mig, så jeg ilede tilbage til Bruuns Galleri og nåede lige tilbage til tiden.



Starten på mit Evilla sjal - strikkes på p 4

Ja, og så når jeg ikke lige gider hækle, strikke timeglashæl, ja, så tager jeg lige et par riller eller 5 på mit Evilla sjal. Ellers bliver jeg jo heller aldrig færdig med det, vel? (Jeg pudser lige glorien igen)

Og for at det ikke skal være løgn, ja, så vil jeg nu gå ind på sofaen og læse lidt Harry Potter og nyde et krus eller 2 af "Kronprinsesse Mary"-teen imens. Og så længe man osse har sit strikketøj i nærheden og kan høre ungerne lege, ja, så er det vist nærmest topmålet af hygge.

17. januar 2006

Seneste strik

er færdiggørelsen af Jakobs vendehue, der skal passe under cykelhjelmen, så det lille pus ikke fryser ørerne, når vi cykler afsted til børnehaven.



Hele huen uden opslag

Den er strikket i samme garn som det ribstrikkede halstørklæde, der er vist i et tidligere indlæg, men mønstret ser sæ'fø'li' en del anderledes ud på huen. Indersiden af huen er mørkeblåt strømpegarn (hedder vistnok Noella, banderolen er faldet af).



Huen med opslag - prøver lige med en anden baggrund, så farverne måske er lidt mere virkelighedstro

Den har jo været nem at lave og Emilie efterlyser nu osse en hue, så jeg må en tur på loftet og hente garn til hendes osse. Den er go' at ha' som bil-strikketøj, og det bli'r der måske brug for senere på ugen, hvor jeg sikkert tager med min søs en tur til Århus. Hun vil en tur i Ikea, og jeg må jo hellere tage med og sørge for at hun ikke bruger FOR mange penge.......

16. januar 2006

Synnejyllands hyggeligste strik-in (altså den 13. januar 2006)

I fredags var der strik-in her hos mig, og det blev lige så hyggeligt, som jeg havde håbet på.

Her følger først et par billeder:


Helle Lorentzen (Gram) er klar til kaffen


Vi mangler et par stykker endnu (Helle og Angelika ER kommet)


Angelika og Susanne Hygum i fri dressur



Bitten nærstuderer Angelikas blade


Susanne havde medbragt sit el-drevne krydsnøgleapparat + garnvinde og det blev udnyttet


Gaby instrueres af Angelika


Det opvundne Evilla garn fra et tidligere indlæg


Mere opvundet garn - forrest uldgarn fra Coop, t. højre + venstre er det Uru lace og bagest noget lidt tykkere uldgarn osse Uru-wool


Sidst, men ikke mindst, det bugnende gavebord til værtinden (og tusser til mine unger fra Angelika)

Vi startede allerede kl. 13.30, Helle ankom som den første, ja, faktisk før tid og resten droppede så ind, efterhånden som de kunne finde vej hertil (flere besøgte alle naboerne her i lommen for at finde frem). Jeg havde osse inviteret en tidligere kollega, der er med på strikkehygge (og det sker ikke for tit her i byen, så'n ellers), og Helle blev helt bleg da hun trådte ind af døren, for de to kendte faktisk hindanden fra for mange år siden. Og det blev sjovere endnu, for det viste sig faktisk at begge deres ex'er havde arbejdet sammen med min bette søs på hendes læreplads. It's a small world !

Efterhånden ankom osse Bitten og Susanne. Sidstnævnte medbragte et par poser bøger (Angelika kaldte det et bibliotek), et elektrisk krydsnøgleapparat og sin garnvinde. Det udnyttede jeg groft og fik vundet alle mine fed op. Har jo ikke selv en garnvinde endnu og må derfor låne mig frem.

Sidst men ikke mindst kom Gaby, lige før der var alm. opbrud. Bitten og Angelika satte sig igen, og vi tog så lige en time mere. Det var dejligt at du lige nåede det, Gaby, så vi kunne hilse på dig.

Tak for besøget piger! Det må vi gøre om en anden gang.

13. januar 2006

Opfølgning

Nå, nu må jeg hellere få vist billeder af mine dejlige fødselsdagsgaver, det er jo snart 2 uger siden gaverne blev åbnet.



Bogen fik jeg af Henriks søster og familie og kan nu fjernes fra ønskelisten.
Det blå Bauernwolle er fra Bebiane og jeg fik hele 6 ngl., så mon ikke jeg kan kreere et eller andet lækkert med det (Garnstudio er studeret grundigt og der er valgt et par muligheder), det grå Drops Alpaca og de søde fåre-knapper kommer hele vejen fra Norge og Helene. Det lilla flamé er fra Jane i Ebeltoft og stigegarnet og det lyserøde mohair er fra Sanne B..

Som en lille efterleverance kom nedenstående pakke fra Lene Sophie



De lækre mandler bliver formentlig spist i dag til Strik-in, Kronprinsesse Mary teen smager fantastisk og selve pakken indeholdt dette



mere Drops Alpaca, og jeg glæder mig til at finde ud af, hvad jeg skal lave.
Nu har jeg hele 7 nøgler af den lækre Alpaca, men desværre i 4 forskellige farver. Nogen idéer til ét projekt, så kom frit frem med dem!!!

Sidst men ikke mindst vil jeg lige vise, hvad pakkeposten kom med her den anden dag:



Zebra, der skal bruges til oppe-fra-og-ned raglan til Jakob, formentlig efter Viv's opskrift ...... og ta-daaaaaa



Estisk Villa garn i nogle af mine favoritfarver. Glæder mig til det bliver vundet op i eftermiddag, så mon ikke der bliver startet på et sjal snart (= i weekenden) bare for at se, hvordan garnet ser ud når det er strikket..........

I aftes blev jeg færdig med at strikke Emilies slå-om-trøje, så nu mangler bare montering og hækling af kanter. Vender tilbage med et foto af den færdige trøje på et senere tidspunkt.
Og så skrider Jakobs hue osse fremad. Det er denne vendehue (Harlequin Cap) der findes på Elann.com, og som Bettina LL osse har lavet.

Og så er jeg i øvrigt den der er smuttet igen, for jeg har lissom et strik-in jeg skal holde i eftermiddag........

11. januar 2006

Min første meme

Her lige efter nytår blev jeg jo memet af Anette og har siden gået og tænkt lidt over hvad jeg dog skal svare på alle de (svære) spørgsmål.

Nu har jeg (vistnok) grublet færdig, så here goes:

Favoritgarn:
Jeg er bestemt IKKE garnsnob og er ret indifferent mht. hvad garnet hedder og hvor det kommer fra.
Jeg kan dog rigtig godt lidt at strikke i uld (Alpacca) og synes det er superlækkert når det er færdigt, men på den anden side, så findes der osse spændende syntetiske garner, der kan blive noget rigtig lækkert ud af. Har netop stiftet bekendtskab med Drops Alpacca og der er bare sååååå blødt og jeg glæder mig til at strikke af det.

Favoritpinde:
Jeg strikker helst på bambus- eller plasticpinde og kan jeg komme til det, så vælger jeg en rundpind, osse når jeg strikker frem og tilbage. Ædeltræspinde har jeg endnu ikke prøvet.
Mine favoritstrømpepinde er bambuspinde på max. 15 cm.

Det værste jeg har strikket:
Det må være mit Flower Basket sjal. Simpelthen fordi jeg skulle strikke for meget baglæns, og det var dødbesværligt i den langhårede mohair jeg havde valgt at strikke det i. Men sjalet - dét elsker jeg, osse med de småfejl det indeholder.

Min favoritopskrift/Det sjoveste jeg har strikket:
Jeg har vist ikke kastet mig ud i noget endnu, som jeg synes er helt vildt sjovt.
Jeg elsker at strikke sokker, og der kan man heldigvis afprøve forskellige teknikker på noget, hvor man hurtigt kan se resultater og det kan jeg godt lide.

Favoritteknik:
Indtil for få år siden havde jeg aldrig strikket andet end ret og vrang - ikke prøvet at "strikke huller" og andre sjove ting.
Nu har jeg det sådan at alt skal prøves af, når og hvis jeg har lyst til det. Noget af det jeg gerne vil prøve af i nærmeste fremtid er at strikke raglan oppefra-og-ned.

Min bedste strikkebog:
Nu har jeg ikke så frygtelig mange strikkebøger (endnu).
Jeg har lige fået Kate Bullers "Børnestrik" i fødselsdaggave og den glæder jeg mig til at komme til at bruge.
Ellers låner jeg mig frem på biblioteket og én af favoritterne er Vivian Høxbros "Skyggestrik", simpelthen fordi jeg er betaget af det flotte resultat, man kan opnå ved en simpel teknik.
Har osse lige nu "Folk Shawls" af Cheryl Oberle hjemme for første gang, og den er jeg ret vild med, så den kommer på ønskelisten.

Favorit knit-a-long:
Har (kun) deltaget i hele 2 af slagsen:
Webstriks 2005 sokkeklub, hvor jeg langtfra nåede at strikke et par sokker i hver måned, men sjovt var det.
FloraLong, hvor det det var Flora fra Knitty, der skulle strikkes. Det tog lang tid at blive færdig, men Emilie var glad for resultatet, så pyt......
Så det vil være synd at tale om en favorit knit-a-long på den baggrund.

Min favorit strikkeblog:
Det kan jeg simpelthen ikke svare på. Følger med på rigtig mange via Bloglines. Videre til næste spørgsmål.

Favorit designer:
Er vild med Hanne Falkenberg. Super flotte og enkle modeller og opskrifterne er gennemarbejdede og lige til at følge.
Kan osse rigtig godt lide Marianne Isagers modeller i "Strik a la carte" uden dog at have forsøgt mig endnu. Synes desuden at Design.Club har lavet nogle superfede trøjer, så det må på programmet på et eller andet tidspunkt.

Min favorit blandt mine strikkede ting:
P.t. så absolut Rachels bolero, strikket i Jasp Tweed fra Grønhøj Garn og Netto's mohair.
Og så har jeg en tussegammel "tulle-rundt-sweater-vams" strikket i et syntetisk Ingelise garn for mange herrens år siden. Den er helt ude af facon og strikket for løst, men jeg elsker den altså alligevel.


Jeg prøver at sende meme´n videre til Bebiane på Hygge-Strik, så må vi se om hun har lyst til at være med.

8. januar 2006

Invitation til strik-in

Så har jeg taget mig sammen og lyn-arrangeret et strik-in her hos mig.

Det er gået lidt hurtigt, men det er fordi det skal passe med at Gaby kan komme fra Tyskland, og det gjorde det tilfældigvis allerede næste fredag.

Derfor:
Jeg har tænkt mig vi starter kl. ca. 13.30 for de der har tid ogmulighed for at komme så tidligt, og ellers dropper man bare ind, som det kan passe. Sluttidspunktet, ja det kommer vel af sig selv undervejs når vi ikke gider længere, men mon ikke vi stopper ca. 17.30-18.00.

Jeg håber at Gaby når færgen kl. 14.00, så hun kan nå at være med i et par timer.

5. januar 2006

Billeder på vej

Årets første 2 fødselsdage i vores lille familie er vel-overstået (hhv. d. 2. og 4. januar). Dvs. vi mangler at holde det store familie-tam-tam, men det er udsat til lørdag, så vi kan få så mange med som muligt og så vi kan slå Emilies og min gebuts sammen.

Jeg har fået dejlige gaver af min fødselsdagsgruppe. 3 er allerede kommet, 1 er på vej, og mon ikke osse den sidste snart kommer. Jeg får taget billeder af mine gaver i morgen, så i kan se de lækre ting.

Og på mandag bliver vi så invaderet af 15 tøser i 7-års alderen, så det kommer nok ikke til at gå stille af. Godt man har karaoke-anlæg og et omstillingsanlæg i huset. Sidstnævnte havde de stor fornøjelse af sidste år.
Har dog besluttet at menuen i år skal bestå af noget andet end pizzasnegle og pølsehorn, så hovedet må lægges i blød.

Siden sidst er jeg blevet memet af Strikke-Anette, så osse her er der dømt tænkebox. Svaret følger på bloggen én af de nærmeste dage.

Nu vil jeg smide mig i sofaen, tage et par rækker eller 10 mere på Diva, og så må vi så se om jeg mon ikke osse kunne blive fristet til at fortsætte med endnu et par pinde på mit nye sjal.
(Det gamle er ellers dukket op igen -rødme - rødme- det lå i bilen, men i mørket kunne jeg ikke se det)

1. januar 2006

Årets første indlæg

Nytårsaften er veloverstået. Det var rigtig hyggeligt med dejlig mad og godt selskab. Hva' ka' man så forlange mér?
Og selv om vi ikke hører til de helt unge længere - "hooost" - så kan vi godt holde længe ud ........... for jeg fandt først i seng kl. 4.30, så jeg syns da jeg har gjort det møj godt.

Nå, men det jeg egentlig ville var at vise billeder frem igen. Nu er julegaverne jo afleveret, så jeg kan godt vise dem alle frem nu.
Modtageren af tasken blev RIGTIG glad for den og det var dejligt. Den blev osse forsynet med lidt nålefiltet dekoration inden aflevering og endte med at se sådan her ud:


Tasken i sin endelige version

Jeg er selv godt tilfreds med resultatet. Mon min svigerinde blev så glad for tasken fordi den osse indeholdt 1 L Baily (hendes yndlingsdrink) ................
Naaah, jeg tror det ikke, for hun så altså ret glad ud inden hun opdagede indholdet.

Jeg blev i starten af december færdig med den poncho, der var en bestillingsjulegaveting til vores kusine Nanna fra svigermor og moi. Jeg havde dog ikke strikket ribkraven på, for jeg syns at det var bedst at Nanna var i nærheden, så den blev helt rigtig.


Strikket i Netto garn - bemærk striberne, der er genereret af "Stribegeneratoren"

Nanna synes den var supersej og jeg fik strikket kraven i løbet af formiddagen 1. juledag, så den kunne komme med Nanna hjem til Birkerød med det samme.

Min bette søs havde jeg lavet et sjal til og det kom til at se sådan her ud:



Om hun blev glad for det ved jeg faktisk ikke endnu, for jeg har glemt at spørge hende, og hun har endnu ikke nævnt det.

Se, det var gaverne der blev givet væk.
Men jeg var jo osse selv modtager af et par fiberrelaterede gaver.

Jeg var den heldige modtager af denne søde sok i nisse-legen i Webstrik, og den kom fra Karine i Norge:



og den indeholdt alt dette her:



1000 tak for gaven til Karine. Glæder mig meget til at strikke noget i den lækre bløøøøøøde Alpaca fra Drops.

Og fra min dejlige veninde Bebiane, kom detteher:



og det lækre garn skal helt sikkert blive til dette her sjal/tørklæde:



Og det kan faktisk kun gå for langsomt. Jeg har nemlig i dag været så uheldig at miste mit FBS-sjal på turen undervejs hjem. Så Diva må sættes lidt på stand-by, så jeg kan få lavet mig noget nyt pynt til halsen.

Nå, men nu må det være slut for i dag. Jeg skal ind og se dyner nu, så jeg kan være frisk og veloplagt i morgen når ungerne vækker mig, for at fortælle at morgenbordet står klar og at der er gaver der vil pakkes op............ Ihh, hvor jeg glæder mig ;o)

ØØØh, nå ja for resten. Har i dag fået tilføjet et par knapper til listen over blogs, men jeg er langtfra færdig, så fortvivl ikke, hvis du endnu ikke kan finde dig selv. Der arbejdes på sagen. Men først igen i morgen eller overmorgen.

31. december 2005

Godt nytår !!!




Hej til alle!

Rigtig godt nytår 2006 med tak for det gamle.

Det har været et smaddergodt strikkeår med Hanne Falkenberg på Det Bruunske Pakhus i Fredericia, strikkefestival og hyggetur til Koldinghus.

Desværre har jeg ikke deltaget i nogen strik-in's endnu, men det er jeg sikker på kommer i 2006. Jeg har mødt mange andre glade strikkere alligevel og det sætter jeg stor pris på.

Årskiftet fejres i Demstrup ved Viborg hos gode venner. Det er 3. år i træk, så man vist roligt sige at det er en hel tradition efterhånden. Ganske vist er køreturen lidt lang, men vi ta'r det roligt og sørger for at have varme tæpper og kiks og te med til turen, hvis vi skulle være uheldige. Hva' gør man ikke for at komme til at fejre nytår på go' traditionel synnejysk vis, med kålpølser og grønlangkål og hele piv'tøjet ????? Vi håber bare at isslaget udebliver mens vi skal køre, så vi kan få desserten frem i god behold.

Til sidst endnu engang rigtig godt nytår til jer alle

23. december 2005

En glædelig jul

til alle i det ganske danske land - og i udlandet osse naturligvis....

ønskes i af

nettie og Co.

der nu drager på juleferie i et par dage hos svigermekanikken
og så skal der strikkes ska' der.........

21. december 2005

At turde turde - om filtning

Jeg har filtet før...........

Dvs. jeg har faktisk kun prøvet at filte i maskinen og indtil nu synes jeg at mine resultater er blevet ganske vellykkede. Jeg har filtet både pusser og tasker og mit seneste forsøg er da også en taske.

Den er strikket i det lækre. tykke brune garn fra Helle Raknes på p 15. Opskriften har jeg fundet et sted på nettet og så doblet op. Tænkte at det kunne der nok ikke ske noget ved, når jeg strikkede i så tykt garn, og desuden ville det vist blive et brille-etui, hvis jeg ikke gjorde det.


Tasken før filtning- med en tændstikæske til sammenligning


I går blev jeg så færdig med tasken og den røg straks i maskinen med en bunke håndklæder ved 60 gr., men da vaskemaskinen var færdig, synes jeg ikke helt at tasken var filtet nok, og så var det at jeg turde turde..........

Ind i maskinen igen med en ny ladning håndklæder og så ellers 95 gr. natten over. Det synes jeg var lidt vildt, for jeg har ikke haft behov for at filte ved den temperatur før. Men nu har jeg lige taget den ud af maskinen igen og nu synes jeg den er der. Den skal lige tørre, og så vil jeg overveje om jeg ikke lige skal nålefilte lidt pynt på den eller dekorere med perler hist og her og så synes jeg osse at den fortjener en eller anden form for lukkeanordning, men den har jeg ikke helt styr på endnu.


Tasken efter 2 x filtning


Bemærk: Den har rumdeler

Tasken er en julegave til min svigerinde. Egentlig fordi hun skulle lægge hus til juleaften, men det skal hun så ikke alligevel. Jeg håber hun kan lide gaven, og hvis ikke, ja, så kan jeg da heldigvis selv og så ta'r jeg den da bare med hjem igen ;o)

Dagen i dag skal bruges på at købe de absolut sidste gaver sammen med kæresten, pakke resten af gaverne ind, og så kommer min søster i eftermiddag med sine unger, så vi kan lave "store gavebytning". Det glæder jeg mig til, for vi skal ikke holde jul sammen, så vi skal rigtig hygge os i dag. Ungerne har osse sidste dag i hhv. skole og børnehave i dag, så de næste par dage, skal vi julehygge herhjemme, inden vi gør os klar til at drage til svigermekanikken på Sjælland for at fejre julen.

15. december 2005

Dage i julens tegn

Uha, hvor der jules her på matriklen og nogle dage - indrømmet - mere end andre.
I går var én af de dage. Det var lige før det blev for meget:
Kl. 14-16:Forældre-julehygge-kaffe med indbygget juleklip i SFO'en
Kl. 16.30-17.30: Juleafslutning på Emilies springgymnastik hold "Forældre er velkomne", så jeg blev og kiggede på
Kl. 19-20:30 Nissespil og julehygge i Emilies 1. klasse

og så oveni det hele fik vi lige leveret 64 kg oksekød (kl. 13.50), der skulle i fryseren og senere leveres til svigermor. Så står du lige og mangler at få bundet en roastbeef, så sig til. Jeg "ordnede" lige 5 af slagsen i går, så jeg er i træning......

Derfor var det dejligt at sætte sig i sofaen i går og bare strikke. Blev færdig med pusserne til kusinen, nu mangler jeg bare at hæfte ender og sy sammen. Det bliver gjort i dag. Der blev osse fundet en opskrift frem til tasken til svigerinden, så den bliver startet op idag. Det ærgrer mig sæ'fø'li' at jeg så må lade Diva ligge i kurven så længe, men den bliver taget med på bustur i morgen, når jeg skal på Rytmeposten i Odense i morgen og høre dem her. De spillede til min søsters bryllup i august og de var bare fede, så jeg glæder mig.
I dag skal der så komme styr på julekort, de sidste gaver (hvad mangler vi at købe og hvornår skal det gøres), der skal sendes gaver til webstrikkere i Danmark og udlandet og så er den dag vist gået eller hva'?

13. december 2005

Flyttedag

Ja, det er altså hverken mig eller min blog der flytter, men noget ganske andet.

En kort forklaring:
Jeg er medlem af Hjemmeværnet, har været det i mange år (over 10) og er rigtig glad for det kammeratskab jeg har og de oplevelser jeg har fået og forventer at få i fremtiden. Så skulle det være på plads.....

Men Hjemmeværnet står jo overfor store forandringer, nedskæringer og sammenlægninger og nye opgaver og i forbindelse med at de 3 eskadriller, der er tilknyttet Flyvestation Skrydstrup (og dermed osse min eskadrille) er blev lagt sammen til én eskadrille, ja, så har vi et kontor der skal ryddes op i, tømmes og flyttes og det skal altså gøres i dag. Så i aften har jeg sikkert så lange arme, at jeg ikke kan strikke en dyt, mon ikke?

Fik i går strikket den første af et par futter (bliver forhåbentlig i str. 2 år) i Fritidsgarn, der skal bruges til julegave til kusine Cæcilije. Det tager heldigvis ikke så lang tid i den størrlse, og jeg fik strikket det meste, dvs. jeg løb tør for garn og måtte på fjernlageret (dvs. loftet) sent i aftes, og så gad jeg altså ikke mere.
De kommer forhåbentlig til at ligne dem her:


Str. 39 FØR filtning, strikket i Fritidsgarn, nov. 2005


Str. 39, EFTER filtning

Og de passer bare og er så lækre varme så det er en fryd. Så jeg er sikker på at Cæcilije bliver glad for sine. Fætter Thoke får et par fra lageret, der ligner dem her:


Str. 4-5 år, strikket i 2 tråde vævegarn. De er blå, men mit kammera var vist sygt den dag ;o)

Begge modeller er fra det lille hæfte, der fulgte med Hendes Verden engang sidste år. Det bliver brugt flittigt herhjemme.

Når nu jeg var på loftet alligevel, ku' jeg jo ligeså godt tage lidt mere garn med ned, og det blev til mere uldgarn, der skal nemlig strikkes en taske til min svigerinde. Vi er ellers ikke "på julegave", men jeg regner med at vi skal fejre juleaften hos dem (dvs. det regner jeg da med vi skal, for vi tager blot til Sjælland og om det så bliver hos kærestens forældre eller hos hans søster, ved vi faktisk ikke endnu). Vil strikke sådan en fiks en, med et par rum i og en klap til lukning, hvis jeg ka' hitte ud af det, men har fundet et par opskrifter, så mon ikke det går. Så det bliver en kombination af jule- og værtindegave.

Nå, men nu vil jeg ud og tænde for "Krids Madsen" på P3, min favorit radiokanal, lave Benløse Fugle til fryseren, bage Fedtebrød efter Jane 's opskrift og så ellers julehygge i stor stil.

12. december 2005

Der holdes en lille pause

fra symaskinen, for pauser dem trænger man altså til indimellem, ikk'?
Det skrider planmæssigt fremad, så dette er bestemt ikke nogen overspringshandling - overhovedet ikke, nææææh nej, ikke her.................

Og så kan jeg jo lige så godt benytte pausen til at vise endnu et par billeder:

Jakobs halstørklæde i fri dressur på gulv - strikket i Fortissima Colori


Halsedisse til Emilie fra 2004 strikket i Netto uldgarn


Pandebånd efter en model fra en norsk bog - garnet er en foræring fra en kollega


Raglanbluse (Ingelise model) i Capri garn. Oprindelig strikket til Emilie, men nu er den Jakobs. Strikket helt tilbage i 2001.

Nå, symaskinen kalder igen. Jeg har lige lidt mere jeg skal have færdig, inden der er gymnastikafslutning på Jakobs "Drengetons".

Mon ikke det mødes på midten ?

Se i går var det lidt af det gamle, og nu kommer der så igen billeder af noget af det seneste.

Som i jo nok har bemærket er vinteren over os, selvom det ikke lige er til at se, når solen skinner fra en klar, blå himmel og temperaturen er over 5 gr. C. Derfor har jeg begået et par halstørklæder til ungerne. En Flora fra Knitty til Emilie og et alm. ribstrikket til Jakob. Begge dele i garn fra isoleringen.



I dag står der reparationer på symaskinen på programmet og det er såmænd da osse fint nok. Det er jo så træls at have liggende, men jeg ville nu hellere strikke istedet ;o)

11. december 2005

Og nu til det første....

Se, de sidste 2 indlæg handlede om noget af det jeg senest har strikket, så nu vil jeg vise det der faktisk fik mig i gang med strikkerierne igen for alvor i efteråret 2004 efter flere års pause.



Den grønne model er en optrevlet UFO, der havde ligget siden jeg stoppede med at strikke. Den er strikket i Capri fra Ingelise, og faktisk var blusen til mig selv færdig, der manglede blot få cm på det ene ærme. Men så blev farven "out" og jeg blev træt af at mangle garn, og da jeg så fik lyst til at strikke igen, blev UFO'en trævlet op og konverteret til en bluse til Jakob (sønneke på 5½) udfra devisen "Hvis du ikke gider strikke mere end detteher, er det for dumt at bruge penge på garn, når du nu HAR på lager"
Jakob kan faktisk ikke passe blusen endnu, til trods for at den er strikket tilbage i september 2004, men strikkeriet fik jeg så først rigtig lyst til, efter at have overvundet mig selv med de flotte snoninger, så jeg gik lystigt igang med cardiganen til Emilie (datteren min, der fylder 8 om mindre end en måned) - igen i garn fra lageret, vistnok noget angora-look-a-like fra Johs Garn, som min mor og jeg købte på et lagersalg for mange herrens år siden. Men trøjen er et hit. Tøsen bruger den stadigvæk, og det varmer jo et moderhjerte..............
Slut for nu. Nu vil jeg ind og se dyner og restituere efter at have bowlet i to timer (og vi var kun 3 mand høj på banen) med efterfølgende julefrokost.

Billeder af boleroen

Hvor skal man starte?

Det er svært, men jeg tror jeg starter med noget af det seneste jeg har fået gjort færdig.
Det er den bolero, der har været i Familie Journalen engang i foråret, men som Webstrikkere kalder "Nanna's Bolero", da det er Nanna hos www.123knit.com der er forhandler af originalgarnet.
Jeg har dog strikket den i 1 tråd Jasp Tweed (købt på et raid hos Grønhøj Garn i september, mere herom senere) og 1 tråd mintgrøn Netto-mohair fra lageret. Desværre havde jeg ikke nok mohair, men et nødråb i Webstrik gav pote og Pia T. var så venlig at donere 50 g mohair, så jeg kunne blive færdig. Det er jeg superglad for, så tak til Pia. Jeg lovede dog at vise resultatet frem, så det kan i se i den næste post.
Havde den i øvrigt med på seneste visit hos svigermekanikken, så nu er svigermor, der ellers ikke kan holde ud at strikke længere pga. gigt, gået i krig med modellen, i sort originalgarn, så jeg glæder mig til at se den færdig (og få min rundpind nr. 9 igen)

10. december 2005

Så er det officielt................

Jeg er blevet blog-ejer!
Som skrevet i det allerførste indlæg, så var det Bebiane der lokkede mig for ikke så længe siden, og siden har jeg rodet rundt med at lære lidt om HTML af Lene L., der har været så sød at hjælpe mig godt i gang. Tak for tålmodigheden, Lene, du er en knop!
Oprindeligt var det tanken at jeg ville bruge vores egen hjemmeside til formålet, men det blev mig for bøvlet, så nu starter jeg bloggen istedet.
Nu synes jeg at "looket" herinde er ved at være på plads, så derfor vil jeg lige så stille gå igang med at blogge de næste par dage.
I starten har jeg en hel masse billeder jeg vil vise af strikkerier fra det sidste års tid (eller er det 1½ år???!!!).
Hjerteligt velkommen i hvert fald........... og stay tuned, for der kommer mere inden så længe