14. april 2013

9. april 1940

På denne dag for 73 år siden, var danske soldater i en ulige kamp flere steder i Sønderjylland. Og flere af dem var på daværende tidspunkt tjenestegørende på Søgård Kaserne, hvor jeg jo har min daglige gang.

På min arbejdsplads, gør vi noget ud af, at højtidligholde denne dag, til ære for dem som faldt. Her er et par stemningsbilleder:




FO nr. 3/2013: Kalajoki sokker til mig selv

Næste par færdige sokker, havde jeg hittet opskriften til på Ravelry. De var ikke just lette at strikke for jeg skulle hele tiden sidde og holde fingeren på diagrammet. Men de er blevet rigtig fine synes jeg.




FAKTABOX:
Opskrift: Kalajoki, fundet på Ravelry
Garn: en garn af ukendt oprindelse
Pinde: KnitPicks strømpepinde str. 2,5
Forbrug: 55 g i alt
Fed eller fiasko: De er fine og mønstret er ret flot


FO nr. 2/2013: Sokker til fætteren

Lidt færdig strik har jeg også begået. De seneste ting jeg er færdig med er begge fra februar måned og det er begge sokker.

Her kommer det første par. De er til vores yngste fætter, der var vokset ud af dem han allerede havde fået.






FAKTABOX:
Opskrift: Ud af hovedet, som jeg plejer
Garn: en Opal af ukendt oprindelse
Pinde: KnitPicks strømpepinde str. 2,5
Forbrug: 27 g i alt
Fed eller fiasko: Fætteren blev glad

Nyt "garn"

Synes da i øvrigt lige at i skal se frisørens seneste påfund til mit eget "garn"


Det er ved at være nogen uger siden det så sådan ud. Trænger faktisk til at få det genopfrisket snart.

Kjøwenhavner tur

Torsdag og fredag i sidste uge var jeg på IT-kursus i København sammen med en kollega.

Vi fik gået byen tynd, for ved ankomsten onsdag aften, parkerede vi bilen på Kastellet, gik til hotellet på Esplanaden og gik såmænd også derfra og ind til kursusstedet både torsdag og fredag morgen, så der kom nogen skridt i benene i de dage.

Torsdag aften ville min kollega besøge en kammerat, og hvad var så mere passende, end at tage på strikkecafé hos Rasmilla. Som tænkt så gjort.

Havde allerede hjemmefra besluttet at jeg ville gå til butikken fra centrum. Motion er jo sundt, ik'? Så da kurset var færdig torsdag eftermiddag gik vi en tur på Strøget og derfra gik vi hver til sit, jeg mod Amager og kollegaen mod nord. Det blev en riiiiiiigtig lang gåtur, for da jeg nåede over Langebro var telefonen (der skulle ha vist mig vej) løbet tør for strøm. Et kort havde jeg ikke med, så "gode dyr var rådne". Løsningen blev at kigge på parkeringsautomaterne, hvor der på siden hang et lille kort og med hjælp derfra fandt jeg endelig frem til butikken - kun en liiiiille smule for sent.

Og hvor er jeg glad for at jeg gjorde det, for det var SÅ hyggeligt. Mødte både gamle bekendtskaber og traf nye mennesker - rigtig god kombi.



Fik endda også brugt mit gavekort til butikken, som jeg fik fra Bebiane sidste år. Og lidt til ovenikøbet ;-) Det blev til både garn, nye strømpepinde (selvom Thorsmor faktisk ikke var så begejstret for dem) og et smykkekit.


Takker for en rigtig hyggelig aften.

NB: Tog metroen fra Amagertorv til Kgs. Nytorv på vejen hjem. Der orkede jeg li'godt ik at gå hele vejen hjem igen. Måtte jo ha' gang i pladerne fra Kgs. Nytorv og ud til hotellet.