10. februar 2008

Vinterferie

Så er vi endelig nået frem til vinterferien og hold op, hvor er den tiltrængt. Jeg har ikke haft flere dages sammenhængende ferie siden sommerferien sidste år, bortset fra juledagene.

Den starter perfekt. I dag tager hele familien nemlig på besøg hos Bebiane og Co.. Vi er snart på vej ud på cyklerne så vi kan nå toget. Det er nærmest kun morgenmaden der skal overståes - alt andet er parat.

Jeg har endelig besluttet mig for hvilke strikketøjer jeg skal ha' med, og det ER nødt til at være flere forskellige, for der skal jo både være noget nemt og småt til togturen og så noget jeg kan strikke på hos Bebiane. Det må til gengæld heller ikke være af den komplicerede slags, for der bliver ikke tid/mulighed for at holde for meget øje med det, når snakketøjet skal passes samtidig :O)

I morgen tager ungerne og jeg til Alsion til koncert sammen med Mormor. Vi skal høre Bøllebob og det glæder de sig til. Derefter står ferien i malingens tegn. Stuen trænger til en opfriskning og nu er der endelig mulighed for det, så det skal gøres.

4. februar 2008

Lagerstatus pr. 13. januar 2008

Så er jeg færdig med at registrere mit garn................

Det blev til et p.t. nettolager på 25,685 kg + det løse (= rester af sokkegarn, som jeg hverken har i hele nøgler eller kender typen på, og der er vel ca. 500 g)

Har siden brugt 393 g

Fra nu af bliver alt registreret, både indkøb og forbrug. Og så er meningen med det hele jo at jeg vil være bedre til at tjekke lageret for muligheder, hvis jeg spotter noget jeg ku' tænke mig at strikke. I de fleste opskrifter er der jo angivet et garnforslag og nogle gange er man endda så heldig at der også er angivet antal nøgler pg strikkefasthed - og er man rigtig heldig så er løbelængen også angivet - og hvis ikke, så ved jeg hvor jeg kan søge oplysningerne......

31. januar 2008

31

1. Hvor er din mobil? Stuen
2. Din kæreste? Min
3. Dit hår? Kort
4. Din mor? Lille
5. Din far? Klog
6. Din favorit-ting? Computer
7. Hvad drømte du om i nat? Intet
8. Hvad drikker du helst? Zero
9. Drømmebil? Testarossa
10. Hvilket rum er du i nu? Kontoret
11. Din eks? Hvem?
12. Din største skræk? Tab
13. Hvad vil du være om ti år? Mig
14. Hvem var du sammen med i aftes? Kæresten
15. Hvad er du ikke? Stresset
16. Det sidste du gjorde? Drak te
17. Hvad har du på? Sjal
18. Din favoritbog? Mange
19. Det sidste du spiste? Marcipanbrød
20. Dit liv? Perfekt
21. Dit humør? Glad
22. Dine bedste venner? Trofaste
23. Hvad tænker du på lige nu? Garnliste
24. Din bil? Sonata
25. Hvad gør du lige nu? Surfer
26. Din sommer? Campingliv
27. Civilstatus? Samboende
28. Hvad er der på tv lige nu? Slukket
29. Hvornår lo du sidst? kl. 20
30. Hvornår græd du sidst? Forgårs
31. Skole? Ungernes

Har du lyst til at være med i legen, så "lån" den her og svar på din egen blog.
Det hele går ud på at svare på hvert enkelt spørgsmål med blot ét ord !

26. januar 2008

Hanne har fået fred

Blev meget trist da der tikkede en sms ind på telefonen i formiddags, der fortalte at Hanne nu var sovet stille ind, men er også lettet over at hun nu ikke skal ha' flere smerter.

Kendte desværre ikke Hanne så godt IRL, har kun mødt hende et par gange, men har fået flere opmuntrende kommentarer ifm. udredningen af min fars sygdom i løbet af 2007. De varmede meget, især når man på bloggen kunne læse, hvordan Hanne selv havde det.

Tænker på Hannes familie og alle andre der står hende nær.


Ha' det godt, Hanne!

24. januar 2008

Årets første færdige strik

Jakobs bluse i skyggestrik er ENDELIG blevet helt færdig, så færdig at den allerede er taget i brug. Er selv meget tilfreds med resultatet, men synes godt nok det har været en langvarig proces. Startede jo i november og er først blevet færdig i sidste weekend.


Hovedsagen er sæ'føl'som at Jakob er glad for blusen og DET er han.



I år vil jeg forsøge mig med noget (for mig) nyt - en faktaboks:
Opskrift: Børnebluse med firkanter, str. 8 år, fra Vivian Høxbros "Skyggestrik"
Garn: Mariposa (Aldi Bomuld) i kobolt- og lyseblå
Forbrug: 335 g ialt
Pinde: Rundpind str. 3,0 mm (str. 2,5 til rullekanter)
Fed eller fiasko: Helt klart fed....... knajten har haft den på i skole i dag og det kræver sin sweater for at blive accepteret til det ;O)


Det eneste jeg strikker på aktivt lige nu er et par sokker til mig selv. Ska' ha gang i nr. 2 i aften, men ellers har jeg besluttet at jeg ikke må starte op på noget nyt, før jeg har afsluttet mindst ét projekt fra UFO-kurven, hvorfra indholdet ses herunder. Ved godt at andre har mange flere UFO'er, men det her er rigeligt for mig:


Og så har jeg ellers gang i en større omgang registrering af mit garn. Jeg er ikke engang nået halvvejs, og jeg har allerede over 10 kg garn - tør ikke tænke på hvad det hele ender med.

Sidst men ikke mindst får i lige Emilie i sin pink Hjertebluse, i opstilling a la fotomodel

11. januar 2008

KAL 2007 opdatering

Jeg må krybe til korset og erkende at jeg desværre endnu ikke er blevet færdig med november opgaven, hvor jeg jo valgte at strikke skyggestrik som flerfarvestrik.
Jeg mangler stadig at strikke ca. ½-delen af 2. ærme, samt at lave den sidste finish m. sammenstrikning i sider og sammensyning i ærmerne. Det bliver forhåbentligt i denne weekend at jeg bliver færdig med at strikke....................

I december valgte jeg at strikke en fin lille klokke i tynd ren uld på for store pinde, for derefter at filte den i vaskemaskinen, så den er blevet brugt som juleklokke på tøjet i over ½-delen af december. Små julebrocher osv. er for mig en typisk decemberting, derfor faldt valget på den lille klokke.

10. januar 2008

Gaveregn

Der har allerede været afholdt hele 2 fødselsdage på matriklen i år. Mig selv sagde hunden og så datteren min. Det har betydet mange gaver, også mange til mig, det var lige før Emilie blev misundelig, for jeg fik dejlig mange gaver fra min dejlige Webstrik fødselsdagsgruppe nr. 7.


Jeg havde været så forudseende at opdatere min ønskeliste allerede midt i december og havde bl.a. tilføjet hvid te til listen fordi jeg så gerne ville smage. På pudsigste vis indeholdt de første 3 gaver hvid te i én eller anden afskygning ;O) Dejligt, for så ved jeg da at ønskelisten er blevet læst. Og teerne smager i øvrigt dejligt.................


Jeg var ikke så forudseende at få taget billeder inden der blev åbnet, så i må "nøjes" med de udpakkede gaver:

Gaven fra Lene Sophie

4 ngl. Mayflower strømpe/jumpergarn og 2 forskellige hvide teer fra Pure Coffee



Gaven fra Rikke
5 ngl. Ingelise strømpegarn og hvide te fra Mosehuset




Gaven fra Anette - Lyngbystrik
4 ngl. Fonty Ombelle/1 nøgle Multimohair, lækre knapper og 2 Heksehylstænger

(som jeg heldigvis fik for mig selv - de var nemlig for stærke til ungerne)

Fra Lone H.

Et nøgle Regia strømpegarn i grå toner, Nynnes Dagbog og mere hvid te

1000 tak for de fine gaver. Der mangler vist bare en fra Norge, men det er altid rart at ha noget at se frem til...

Udenfor fødselsdagsgruppekategori, dvs. Bebiane har været med i vores gruppe, fik jeg dette lækre Angoragarn, der bare er så blødt og dejligt og helt klart skal nusses og pusles før jeg tager beslutning om hvad det skal blive til. Og som et dejligt indlæg i kassen lå et par æsker lækkerier.

7. januar 2008

Planer for 2008

Har lagt planer for 2008, der består i af reducere mit garnlager kraftigt i løbet af 2008. Ikke fordi jeg sådan går og køber meget garn, men mere fordi jeg skal tænke mig om og få brugt noget af det der ligger i gemmerne fremfor at købe noget.
Derfor har jeg meldt mig til hele 2 ting, nemlig:

http://brugditgarnlager08.blogspot.com/

og

http://www.flickr.com/groups/569870@N25/

Om der kommer til at være overlap, det gør der nu nok, men nu skal jeg i hvert fald tage mig sammen og tænke over mit garnforbrug.
Jeg har ikke fået lagt regler ind i Brug dit Garnlager endnu, men det kommer én af dagene. Regner med at jeg skal ha lavet et regneark med mit garn, så jeg har lidt styr på det. Det kommer til at tage lidt tid, men jeg tror det er umagen værd.

Og nu vil jeg så gå ud og lave aftensmaden klar til ungerne kommer hjem fra springgymnastik.

4. januar 2008

Hvor hurtig er du på tasterne?

Codes to have this game on your page HERE!

Er desværre ikke selv så frygtelig hurtig, kom kun ind som nr. 699 efter 3 forsøg - prøv selv (og undskyld musikken, kan vist ikke fjernes) - go' fornøjelse!

REDIGERET 24-01-08:

Var nødt til at fjerne udfordringen, for den lyd der fulgte med var da bare ikke til at holde ud !

31. december 2007

Godt Nytår

skal lyde her fra mit lille hjørne af blog-verden.





Er i fuld gang med at gøre det sidste klar til afgang mod Viborg-egnen, hvor vi igen i år skal fejre nytår "å synnejysk" med vores gode venner.





Same procedure as last year, James (=mig) !!!


Ungerne og kæresten er nemlig ude og skyde krudt af hos alle på gaden, sige godt nytår og samle slik ind til de næste mange fredages Disney sjov, mens jeg fiser rundt herhjemme for at pakke bilen med soveposer, hovedpuder, drikkevarer og meget andet godt, der sådan er nødvendigt, når man er væk hjemmefra.





Der skulle dog lige være tid til at sige godt nytår til jer, så hermed




RIGTIG GODT NYTÅR !

19. december 2007

Det værste ræs er overstået

jeg fik nemlig købt de sidste gaver i dag - YEEEESSSSS !!!!!!!

Men hvor er der altså langt fra den ene ende af gågaden i Sønderborg til den anden med 2 store tunge poser m. pakker :O( - og ingen andre end lille mig til at slæbe. Knapt så fedt, når man har en hælspore der driller, men jeg bed smerten i mig for hjem til familien det skulle jeg altså...... og det så hurtigt som muligt.
I går stod eftermiddagen i øvrigt osse på julegaveindkøb, men det foregik i A-Z og med en indkøbsvogn at støtte sig til, så det var knapt så slemt.

Restposter inden det helt kan blive jul:
  • Julekort
  • Indpakning af gaver
  • Aflevering af gaver til dem vi ikke skal fejre julen med
  • Juledekoration
Julekortene har nu førsteprioritet. Jeg mangler "blot" at gøre de sidste 8 julekort færdige, så de kan blive sendt i morgen - når der er kommet lidt indhold i vel at mærke, det mangler jeg osse lige at lave, men det kan en time foran puteren med julete i kruset, et par hjemmelavede fedtkager og Stig Rossens "Julelys" på CD'en gøre meget ved, og rækker det ikke, så må Basix på banen med deres julemusik. Det er så opløftende at lytte til.

Indpakning må vente til i morgen aften (har jeg i øvrigt gavepapir nok???), og aflevering af gaver må blive på fredag efter arbejdet.
Om vi får en juledekoration må tiden vise. Lige nu har jeg ikke lyst, men måske i morgen aften, så kommer ånden over mig.

Nå, julekortproduktionen kalder, hvis jeg skal i seng i nogenlunde ordentlig tid i aften.

Til sidst skal i dog lige høre lidt om en typisk dag på arbejdet, inspireret af Strikke-feen:
Jeg arbejder i callcenter/kundeservice hos en producent af hårde hvidevarer og skal bl.a. sende serviceteknikere ud til apparater eller kunne henvise kunder til andre reparatører, hvis vi ikke kan hjælpe dem. Men HVORFOR er det lige at kunder venter til 2 dage før juleaktiviteterne for alvor sætter ind med at ringe ind om ovne, der har været i udu siden i sommers, men nu er NØDT til at virke, ellers er julemiddagen ødelagt - kogeplader, hvor den ene kogezone ikke har virket siden oktober eller opvaskemaskinen der ikke vil vaske rent - og i øvrigt aldrig har gjort det...............
De samme kunder forventer rep. inden jul, vel og mærke ;O)
Vi tryller rundt med serviceteknikere det bedste vi har lært, selvom det kan være svært at få reservedele frem til teknikerne pga. de store mængder julepost. Endnu har jeg ikke måtte gribe til forklaringen om hvordan man laver and og flæskesteg på Webergrillen eller givet detaljer til en alternativ pakkeleg om opvasken, men det kommer helt sikkert de næste par dage.....
Køleskabe der støjer lidt og uvorne opvaskemaskiner må vente til efter nytår..........

8. december 2007

Juletid = Bagetid

Så jules der på matriklen.

Årets sidste julefrokost (fraregnet familietamtam i juledagene) er overstået for mit vedkommende. Vi holdt afdelingsjulefrokost i en kollegas sommerhus. Vi var 14. Rigtig hyggeligt, indtil der kom for meget alkohol indenbords, for så udviklede jaccuzihyggen sig lidt FOR meget for de 3 der var hoppet i jaccuzien og det lagde altså en dæmper på selskabet resten af aftenen. Måske er det bare mig der er snerpet, men sådan noget ødelægger altså det forhold jeg har til dem som kolleger, så jeg synes det er træls. Og andre tuder og skælder ud og det er sgu heller ikke så rart. Og når man ikke selv har fået så hatten passer, så sidder man der og kigger på udefra og synes de er noget så bøvede.............

Men i dag er julen skudt i gang herhjemme. Vi er næsten færdige med at julepynte, så eftermiddagen er brugt på at bage. Jakobs opskrift på pebernødder fra 1. kl. matematikbog blev afprøvet, og der er (foreløbig) bagt hvide fedtkager. Ved ikke helt om jeg gider og sidde og trille flere fedtkager i aften, så de brune venter nok til i morgen.

Og så har jeg sat en omgang saltmandler over. For første gang. Så må vi se om de falder i familiens smag. Hvis de gør, så er det godt vi har kort vej til grænsebutikkerne, hvor mandlerne er en hel del billigere end herhjemme.

1. december 2007

Forandringen

...er ikke komplet endnu.

Jeg er f.ex. ikke helt tilfreds med den måde mit "hoved" ser ud på - det er nu for kort, smalt og der er skåret et hjørne af, hvor der ikke skal være det. Desuden ville jeg også gerne ha' selve textboxen lidt bredere og sidebaren ligeså, men ved ikke hvordan jeg skal gøre det uden at skulle vælge en anden skabelon. Vi får se, hva' det hele mon ender med.

Men nu vil jeg altså ind og nyde et krus te og strikke lidt inden kæresten kommer hjem, så det hele ikke går op i blog her til aften ;O)

Så må resten vente - til i morgen måske.....

Blog-o-læum

Hovsa, jeg har jo haft blog-o-læum og det endda uden jeg selv har opdaget det. Den 29. nov. 2005 var første gang der blev postet et indlæg her. Der er i mellemtiden blevet postet ca. 135 indlæg.

Mon ikke det snart er tid til forandring!!!
Er ved at være en smule træt af udseendet, men har ikke kunnet overskue konsekvenserne ved at ændre "look" herinde, som jeg har kunnet forstå det på andre "blogspot-bloggere" er der meget at tænke på bagefter, men jeg tror at jeg er klar til at tage chancen.

Så vær forberedt på at du ikke kan kende det igen - stay tuned for changes.

Pusser

Uha, nu har jeg ikke opdateret i mere end en måned.............................

Jeg strikker og strikker stadig på Jakobs skyggestriksweater. Den trækker mere tænder ud end jeg vil være ved, men knægten glæder sig til den bliver færdig, så jeg kan ikke give op nu, vel?

Jeg har også andre ting på pindene, og er også blevet færdig med KAL opgaven for november indenfor tidsrammen, men har bare ikke lige kunnet tage mig sammen til at få blogget om det.

Opgaven lød jo på noget filtet, så jeg øjnede chancen til at strikke pusser (futter) til MOI efter Ingeborgs opskrift, for jeg synes jeg har forsynet de andre på det sidste. Så da vi var på weekend hos svigermekanikken for små 14 dage siden, strikkede jeg 2 par futter. Et par til mig og et par til Emilie. Her ses de inden filtning


Hjem og i vaskemaskinen v. 40 gr. Det var ikke nok, men der står jo osse i opskriften det skal være v. 60 gr., så de fik en tur mere - denne gang v. 60 gr. - og nu passer de perfekt. Dvs. Emilies der var lidt for store efter første omgang vask, sidder nu helt perfekt, og mine der ikke var lige heeeelt tætte nok i det, tja, dem kan Jakob bruge nu - ØV ØV ØV.

Begge par er i øvrigt blevet gjort skridsikre - til sønnekes store ærgrelse, så er de ikke interessante nok til at tage med til skolebrug ;O)



Så jeg må bare på den igen, for jeg vil altså ha' mig sådan et par.

29. oktober 2007

Så er jeg inde

Modtog invitationen i går, dvs. min yahoo-mail opdagede det først efter jeg var krøbet til køjs, så det blev først opdaget her til morgen. Men en lang arbejdsdag, hvor der bare IKKE er mulighed for slinger i valsen mht. til slige aktiviteter, tja, så har jeg først snust lidt rundt nu. Er dog kommet så vidt som til at få mig etableret som nettieDK.
Ka' vist lige nå at snuse lidt mere inden "24 Timer"..........

27. oktober 2007

Ravelry update

Found you!
You signed up on September 26, 2007
You are #36529 on the list.
939 people are ahead of you in line.
12569 people are behind you in line.
71% of the list has been invited so far

Der er håb forude - snart endda, ser det ud til............

14. oktober 2007

Billeder af Kaffetasken

Så er der taget billeder af Kaffetasken. Så her kommer både et før og et efter billede. Der er brugt 149 g Evilla Artyarn til den, så der er rigeligt tilbage til at strikke futter af, der skal filtes.


Inden filtning målte tasken:
Bunden: 20x26 cm
Top til bund: 46 cm
Bredde foroven: 60 cm



Efter filtning (1 gang v. 40 gr. og 1 gang v. 60 gr.):

Bunden: 14x21 cm

Top til bund: 22 cm

Bredde foroven: 32 cm





Regner med at strikke Snabelfutterne, som jeg har tænkt på meget længe, eller osse Ingeborgs Moccasiner. Måske endda begge dele. Det ku være lækkert.



Selvom jeg er kommet godt i gang med Skyggestriksweateren, så trækker futterne lidt i mig. Ville gerne ha dem færdige inden næste weekend, hvor hele familien tager på Klanweekend i nærheden af Agerskov. Der bliver altid rigelig med tid til at strikke, det ved jeg af erfaring fra de andre år, og efterhånden er jeg heller ikke den eneste der har strikketøjet med, så mon ikke vi får lavet en lille strikke-hygge-krog i år. Der er vist plads til det, der hvor vi skal hen i år.



Selvom vejret er fantastisk flot i dag, må jeg blive inde. Ungerne flår simpelthen hovederne af hinanden, hvis jeg ikke er i nærheden, så det bliver indesysler indtil farmand kommer hjem fra arbejde og kan tage lidt over. Men så får jeg osse shinet huset op, inden der kommer gæster i løbet af ugen, og jeg skal ikke stresse med det i sidste øjeblik som jeg plejer. Intet er så skidt at det ikke er godt for noget, vel? Se på de positive sider, så kommer man længst.

13. oktober 2007

Kaffetasken (KAL 2007 - September)

Jeg har her til aften lukket sidste maske af på Mettes Kaffetaske. Jeg har fulgt opskriften, dvs. jeg har gjort bunden ca. dobbelt så bred og strikke op op op indtil jeg synes højden var passende. Inden sengetid skal den lige ha' hæftet tråde, måles og vejes, kanten/hanke skal syes og så skal den en tur i vaskemaskinen natten over, så jeg forhåbentlig kan stille den til tørre i morgen.

Har i øvrigt lige rettet lidt ude i "side-baren". Bl.a. helt fjernet min drøm om at strikke "noget i skyggestrik i Drops Alpaca", for den strikkeprøve jeg lavede sidste weekend viste med al tydelighed at det egner det sig bare ikke til. Så nu skal jeg finde andre projekter til mit lækre alpaca garn, men det må vente lidt.

Næste punkt på dagsordenen er at komme igang med skyggestrik firkantblusen til Jakob og selvom det allerede nu er ret sent, kunne jeg godt finde på liiiiiiige at slå op, gå i gang og strikke et par pinde, bare så jeg lissom er kommet i gang med den.

7. oktober 2007

KAL 2007

Det skrider stærkt fremad med kaffetasken nu. Har nuppet et par pinde hist og her i løbet af dagen, f.eks. når gulvet skulle tørre efter vask mv. ;O) Og så har "Forbrydelsen" og "Sviger-Monster" også hjulpet godt på vej. Tror dog liiiiiige jeg ta'r 10-15 p mere inden jeg går igang med håndtag. Når den er færdig skulle september være helt på plads.
Ska' nok vise billeder når den er fix og færdig - valket und alles!

Og så til Oktober udfordringen: Jeg "fik godtaget" skyggestrik som flerfarvestrik af KAL bestyrelsen og det er jeg superglad for. Jeg har nemlig gennem laaaaannnnggg tid haft et helt bestemt skyggestrik projekt i tankerne. Jeg ville så gerne strikke et vingesjal, stort eller småt, i den lækreste Drops Alpaca.

Men som i nok allerede har gættet jer til, så skulle det ikke blive sådan. Jeg lavede nemmerlig en strikkeprøve først - det skal man jo helst - og jeg gør det for det meste, men den faldt ærligt talt mindre end heldigt ud. Man ku næsten ikke se skyggeeffekten - ØV
Så nu har jeg lovet Jakob at strikke ham en swater istedet. Det bliver opskriften fra Skyggestrikbogen. Og den bliver strikket i bomuldsgarnet fra Aldi i hhv. den lyseblå og den koboltblå farve. Det bliver flot - det tyder strikkeprøven i hvert fald på.