14. oktober 2007

Billeder af Kaffetasken

Så er der taget billeder af Kaffetasken. Så her kommer både et før og et efter billede. Der er brugt 149 g Evilla Artyarn til den, så der er rigeligt tilbage til at strikke futter af, der skal filtes.


Inden filtning målte tasken:
Bunden: 20x26 cm
Top til bund: 46 cm
Bredde foroven: 60 cm



Efter filtning (1 gang v. 40 gr. og 1 gang v. 60 gr.):

Bunden: 14x21 cm

Top til bund: 22 cm

Bredde foroven: 32 cm





Regner med at strikke Snabelfutterne, som jeg har tænkt på meget længe, eller osse Ingeborgs Moccasiner. Måske endda begge dele. Det ku være lækkert.



Selvom jeg er kommet godt i gang med Skyggestriksweateren, så trækker futterne lidt i mig. Ville gerne ha dem færdige inden næste weekend, hvor hele familien tager på Klanweekend i nærheden af Agerskov. Der bliver altid rigelig med tid til at strikke, det ved jeg af erfaring fra de andre år, og efterhånden er jeg heller ikke den eneste der har strikketøjet med, så mon ikke vi får lavet en lille strikke-hygge-krog i år. Der er vist plads til det, der hvor vi skal hen i år.



Selvom vejret er fantastisk flot i dag, må jeg blive inde. Ungerne flår simpelthen hovederne af hinanden, hvis jeg ikke er i nærheden, så det bliver indesysler indtil farmand kommer hjem fra arbejde og kan tage lidt over. Men så får jeg osse shinet huset op, inden der kommer gæster i løbet af ugen, og jeg skal ikke stresse med det i sidste øjeblik som jeg plejer. Intet er så skidt at det ikke er godt for noget, vel? Se på de positive sider, så kommer man længst.

Ingen kommentarer: