16. februar 2007

Genetisk udredning - igen

For lidt over et år siden skrev jeg et indlæg omkring en endelig igangsat genetisk udredning af min fars sygdom. Siden da er der faktisk ikke sket en S K i D i den retning (ja, altså........undskyld mit franske).

Min far har skiftet overlæge på den neurologiske et par gange uden der er sket andet end han har fået ordineret medicin der ikke virker, dvs. det bi-virkede og han fik intet ud af pillerne end alle bivirkningerne og det var jo ligesom ikke meningen.

Nu er der så igen kommet en ny overlæge og da han skulle til læge i mandags bad jeg mine forældre om lov til at tage med. Måske kunne jeg stille nogle spørgsmål de ikke havde tænkt på at stille og også for at komme med mine oplevelser af min fars sygdom.

Heldigvis var det et rigtig godt møde med denne nye læge. Min forældre var overordentligt godt forberedte og det de ville ha' bedt om, det fik de - endda tilbudt før de nåede at spørge. Overlægen tilbød min far et undersøgelse af en neurolog på "Diako" i Flensburg fremfor at skulle til Bispebjerg eller Panum i København. Det er lidt lettere at køre til Flensborg fra Haderslev, hvor mine forældre bor, så de slog til med det samme.
Fremgangsmåden ville være at min far skulle undersøges mht. gangmønster, talebesvær mm. og ha' taget en blodprøve og når resultatet at blodprøven forelå efter ca. 3 uger, og det var konstateret om han har den type SCA der ER arvelig (det kan nemlig kun opdages ved en blodprøve), så ville det være søs' og min tur til at komme med til blodprøvetagning og andre undersøgelser.
I går var vi så på besøg hos mine forældre og bedst som vi sad der ved frokostbordet ringede overlægen fra Sønderborg sygehus og fortalte at min far kunne komme til Flensburg allerede den 20. marts - der er om blot en lille måned og altså ikke særlig lang ventetid. Søs og jeg skal med og undersøges med det samme (sådan har vi i hvert tilfælde forstået det) så der er sat 3 timers undersøgelse af til vores lille familie.
Jeg glæder mig, men er samtidig (naturligvis) nervøs for resultatet: er det arveligt, og hvis ja, er det så min søs og/eller mig ???? Og hva' med vores unger ?? Det giver noget at tænke over, så jeg vil "glæde mig" til midt i april, når vi ved mere.

2 kommentarer:

The Silent Knitter sagde ...

Pøj pøj med undersøgelserne ... og ikke mindst svaret. Det er godt der endelig kommer skred i sagen, for der er intet så slemt som uvisheden ... den er endda værre end en dårlig besked, synes jeg. For når der komemr besked, ved man i det mindste havd man skal forholde sig til - og man kan kæmpe mod en navngiven "fjende". Jeg håber det bedste for din familie. Kh Hanne V

Chris sagde ...

Hej sødde!!
Det er noget træls noget at gå og vente på, men jeg ønsker for jer, at nervøsiteten må vise sig at være ubegrundet.
Noget helt andet: HVOR ER DIT TAB AF KG. DOG IMPONERENDE - GODT GÅET!
Mange knus og gode tanker fra Christa!!!