2. februar 2007

Færdigmelding

Webstriks 2007 KAL's første måned er overstået og jeg kan faktisk færdigmelde hvad jeg satte mig for at strikke, nemlig Soleil fra Knitty (følg link andetsteds her på siden). Jeg mangler blot at hækle kant på 1½ ærmegab og halsudskæring. Var egentlig godt i gang allerede onsdag aften, men blev forstyrret af ankomsten af en badfjerding okse, der skulle pakkes i poser, mærkes og fryses ned. Og da jeg var færdig med det, ja, så var jeg helt færdig og kunne ikke hænge sammen mere, så hækleriet måtte vente.



Torsdag aften har jeg igen været afsted på spindekursus, denne gang uden Angelika der ikke kunne. Jeg fik spundet lidt mere på håndtenen, så meget at jeg kunne tvinde 2 nøgler sammen til et nøgle 2-trådet dogmegarn. Så blev det haspet og ligger nu klar til vask. Det lovede jeg at gøre hjemme, så kunne jeg nemlig få lov til at snuse til at spinde på rok. Og det synes jeg godt nok er svært, men da al øvelse som bekendt gør mester, så hjælper det nok på det til næste gang.

Nøglet på bordet er resten af min første spinding. På tenen sidder det tvundne garn

Så er garnet vundet op og haspet. Vask venter forude........................

1 kommentar:

Angelikas quilts and knits sagde ...

Hej Nettie,
det ser da godt ud, og jeg glaeder mig til at vi skal derhen igen paa torsdag :-)
Knus
Angelika