11. februar 2007

Lul lul - rokken går

Det gør den i hvert fald, når Angelika og jeg tager på spindekursus i Flensborg.

Nu har vi været afsted 3 gange allerede og der er kun på tirsdag og endnu én gang tilbage, som vi får som extra fordi underviseren har været nødt til at skubbe undervisningen i næste uge, nemlig 2 dage frem. Det siger vi ikke nej til.

Fik jo prøvet rokken allerede forrige gang, men synes det var svært. Så mens Angelika kæmpede videre med håndtenen - og forbedrede sig (garnet var en hel del tyndere denne gang), så fik jeg lov til at trampe videre på rokken.




Det er noget nemmere allerede og nogle gange blev garnet faktisk ganske fint i tykkelsen (læs: ultratyndt) - se selv:




På tirsdag er det Angelikas tur ved rokken (der er vist ikke 2, så vi deler), så mon ikke jeg fortsætter lidt på håndtenen og karter uld til os begge.

Og så til noget helt andet:
Her i Sønderjylland er det tradition at man sætter en stork foran huset, når der kommer småfolk til (om det også er det andre steder ved jeg ikke, men her er det altså). Storken plejer at være sådan en man stiller et bed eller i græsset sådan at forbipasserende kan se den, dvs. sådan ca. 1-1½ m høj.

Nu er det sådan, at der nærmest har været babyboom her på gaden. Der er vel kommet 4 babyer indenfor det sidste 3/4 år. Og i denne uge kom så den seneste borger her på vejen til verden. Men storken altså:


Håber for moderens skyld at der ikke er proportional sammenhæng mellem storkens og babyens størrelse.

Og så bliver storken vist svær at "vende". Næbbet skal nemlig pege ud mod gaden, mens mor og barn er på hospitalet og bliver så vendt ind mod huset, når de er kommet hjem.

3 kommentarer:

susan sagde ...

Hej
Her på vestsjælland har vi også denne tradition. Her er det bare sådan at storken kommer frem når der er barn i vente. Når barnet er født får storken en blå eller rød sløjfe om halsen alt efter hvilket køn barnet har.

Inger Risengaard sagde ...

Hej Nettie
Det med at vende storken, har jeg aldrig hørt om, men så lærte jeg noget igen, de gange hvor vi har sat stork op, har vi lagt en dukke i en ble og sat en sløjfe med lange bånd på, og så har vi stillet den så den så tog sig bedst ud set fra vejen, men nu må vi så gøre det rigtig næste gang, og det ser ud til at der snart bliver en næste gang.
Knus Inger

Dorte sagde ...

Hvordan går det med rokken - har du fået styr på det ?

Jeg husker, det var meget svært i begyndelsen - der er noget med arm-, ben- og fingre-koordinationen, der falder en lidt vanskeligt´!! Jeg er langt fra ekspert nu, men det bliver da til brugbart garn.

Øvelse gør mester ....

kh Dorte