11. februar 2007

Webstrik KAL 2007 - februar er klar

Endnu et Webstrik-KAL projekt er færdiggjort. Denne gang valgte jeg jo at strikke en Sophie-taske og gik glad og fro i gang på rigtig tykke pinde, nemlig 15. Ville jo være hurtigt færdig, ikk'?

Det skulle vise sig at være en rigtig dårlig idé. Allerede inden jeg var færdig med at strikke bunden havde jeg brugt det første af blot 3 nøgler Uru Bulky Wool. Altså måtte jeg frogge. Startede forfra på p 9 istedet og fulgte stadig opskriften slavisk. Nu løb jeg tør på 3 nøgle ca. 10 cm før jeg nåede til afslutningskantet. Altså måtte jeg frogge - igen :o(

Men nu er tasken så færdig. Omskrev lige lidt mht. maskeantal, startede forfra på p 9 og så slog og gik garnet til. Inden første filtning i maskinen så tasken sådan her ud:


Og efter en tur med rundt på 40 gr. var resultatet dette:



Men jeg synes den var lissom lidt for "løs i betrækket", så jeg tog en hurtig beslutning og den røg med en bunke håndklæder på 60 gr. og nu er den perfekt:


Jeg har brugt alle 310 g af garnet, der er købt via Connie for meget længe siden efterhånden.

1 kommentar:

Onlyangelika sagde ...

Taske ser godt ud :-) Tager du den med imorgen, saa jeg kan kigge lidt naermere ?
Knus
Angelika