31. december 2007

Godt Nytår

skal lyde her fra mit lille hjørne af blog-verden.





Er i fuld gang med at gøre det sidste klar til afgang mod Viborg-egnen, hvor vi igen i år skal fejre nytår "å synnejysk" med vores gode venner.





Same procedure as last year, James (=mig) !!!


Ungerne og kæresten er nemlig ude og skyde krudt af hos alle på gaden, sige godt nytår og samle slik ind til de næste mange fredages Disney sjov, mens jeg fiser rundt herhjemme for at pakke bilen med soveposer, hovedpuder, drikkevarer og meget andet godt, der sådan er nødvendigt, når man er væk hjemmefra.





Der skulle dog lige være tid til at sige godt nytår til jer, så hermed




RIGTIG GODT NYTÅR !

19. december 2007

Det værste ræs er overstået

jeg fik nemlig købt de sidste gaver i dag - YEEEESSSSS !!!!!!!

Men hvor er der altså langt fra den ene ende af gågaden i Sønderborg til den anden med 2 store tunge poser m. pakker :O( - og ingen andre end lille mig til at slæbe. Knapt så fedt, når man har en hælspore der driller, men jeg bed smerten i mig for hjem til familien det skulle jeg altså...... og det så hurtigt som muligt.
I går stod eftermiddagen i øvrigt osse på julegaveindkøb, men det foregik i A-Z og med en indkøbsvogn at støtte sig til, så det var knapt så slemt.

Restposter inden det helt kan blive jul:
  • Julekort
  • Indpakning af gaver
  • Aflevering af gaver til dem vi ikke skal fejre julen med
  • Juledekoration
Julekortene har nu førsteprioritet. Jeg mangler "blot" at gøre de sidste 8 julekort færdige, så de kan blive sendt i morgen - når der er kommet lidt indhold i vel at mærke, det mangler jeg osse lige at lave, men det kan en time foran puteren med julete i kruset, et par hjemmelavede fedtkager og Stig Rossens "Julelys" på CD'en gøre meget ved, og rækker det ikke, så må Basix på banen med deres julemusik. Det er så opløftende at lytte til.

Indpakning må vente til i morgen aften (har jeg i øvrigt gavepapir nok???), og aflevering af gaver må blive på fredag efter arbejdet.
Om vi får en juledekoration må tiden vise. Lige nu har jeg ikke lyst, men måske i morgen aften, så kommer ånden over mig.

Nå, julekortproduktionen kalder, hvis jeg skal i seng i nogenlunde ordentlig tid i aften.

Til sidst skal i dog lige høre lidt om en typisk dag på arbejdet, inspireret af Strikke-feen:
Jeg arbejder i callcenter/kundeservice hos en producent af hårde hvidevarer og skal bl.a. sende serviceteknikere ud til apparater eller kunne henvise kunder til andre reparatører, hvis vi ikke kan hjælpe dem. Men HVORFOR er det lige at kunder venter til 2 dage før juleaktiviteterne for alvor sætter ind med at ringe ind om ovne, der har været i udu siden i sommers, men nu er NØDT til at virke, ellers er julemiddagen ødelagt - kogeplader, hvor den ene kogezone ikke har virket siden oktober eller opvaskemaskinen der ikke vil vaske rent - og i øvrigt aldrig har gjort det...............
De samme kunder forventer rep. inden jul, vel og mærke ;O)
Vi tryller rundt med serviceteknikere det bedste vi har lært, selvom det kan være svært at få reservedele frem til teknikerne pga. de store mængder julepost. Endnu har jeg ikke måtte gribe til forklaringen om hvordan man laver and og flæskesteg på Webergrillen eller givet detaljer til en alternativ pakkeleg om opvasken, men det kommer helt sikkert de næste par dage.....
Køleskabe der støjer lidt og uvorne opvaskemaskiner må vente til efter nytår..........

8. december 2007

Juletid = Bagetid

Så jules der på matriklen.

Årets sidste julefrokost (fraregnet familietamtam i juledagene) er overstået for mit vedkommende. Vi holdt afdelingsjulefrokost i en kollegas sommerhus. Vi var 14. Rigtig hyggeligt, indtil der kom for meget alkohol indenbords, for så udviklede jaccuzihyggen sig lidt FOR meget for de 3 der var hoppet i jaccuzien og det lagde altså en dæmper på selskabet resten af aftenen. Måske er det bare mig der er snerpet, men sådan noget ødelægger altså det forhold jeg har til dem som kolleger, så jeg synes det er træls. Og andre tuder og skælder ud og det er sgu heller ikke så rart. Og når man ikke selv har fået så hatten passer, så sidder man der og kigger på udefra og synes de er noget så bøvede.............

Men i dag er julen skudt i gang herhjemme. Vi er næsten færdige med at julepynte, så eftermiddagen er brugt på at bage. Jakobs opskrift på pebernødder fra 1. kl. matematikbog blev afprøvet, og der er (foreløbig) bagt hvide fedtkager. Ved ikke helt om jeg gider og sidde og trille flere fedtkager i aften, så de brune venter nok til i morgen.

Og så har jeg sat en omgang saltmandler over. For første gang. Så må vi se om de falder i familiens smag. Hvis de gør, så er det godt vi har kort vej til grænsebutikkerne, hvor mandlerne er en hel del billigere end herhjemme.

1. december 2007

Forandringen

...er ikke komplet endnu.

Jeg er f.ex. ikke helt tilfreds med den måde mit "hoved" ser ud på - det er nu for kort, smalt og der er skåret et hjørne af, hvor der ikke skal være det. Desuden ville jeg også gerne ha' selve textboxen lidt bredere og sidebaren ligeså, men ved ikke hvordan jeg skal gøre det uden at skulle vælge en anden skabelon. Vi får se, hva' det hele mon ender med.

Men nu vil jeg altså ind og nyde et krus te og strikke lidt inden kæresten kommer hjem, så det hele ikke går op i blog her til aften ;O)

Så må resten vente - til i morgen måske.....

Blog-o-læum

Hovsa, jeg har jo haft blog-o-læum og det endda uden jeg selv har opdaget det. Den 29. nov. 2005 var første gang der blev postet et indlæg her. Der er i mellemtiden blevet postet ca. 135 indlæg.

Mon ikke det snart er tid til forandring!!!
Er ved at være en smule træt af udseendet, men har ikke kunnet overskue konsekvenserne ved at ændre "look" herinde, som jeg har kunnet forstå det på andre "blogspot-bloggere" er der meget at tænke på bagefter, men jeg tror at jeg er klar til at tage chancen.

Så vær forberedt på at du ikke kan kende det igen - stay tuned for changes.

Pusser

Uha, nu har jeg ikke opdateret i mere end en måned.............................

Jeg strikker og strikker stadig på Jakobs skyggestriksweater. Den trækker mere tænder ud end jeg vil være ved, men knægten glæder sig til den bliver færdig, så jeg kan ikke give op nu, vel?

Jeg har også andre ting på pindene, og er også blevet færdig med KAL opgaven for november indenfor tidsrammen, men har bare ikke lige kunnet tage mig sammen til at få blogget om det.

Opgaven lød jo på noget filtet, så jeg øjnede chancen til at strikke pusser (futter) til MOI efter Ingeborgs opskrift, for jeg synes jeg har forsynet de andre på det sidste. Så da vi var på weekend hos svigermekanikken for små 14 dage siden, strikkede jeg 2 par futter. Et par til mig og et par til Emilie. Her ses de inden filtning


Hjem og i vaskemaskinen v. 40 gr. Det var ikke nok, men der står jo osse i opskriften det skal være v. 60 gr., så de fik en tur mere - denne gang v. 60 gr. - og nu passer de perfekt. Dvs. Emilies der var lidt for store efter første omgang vask, sidder nu helt perfekt, og mine der ikke var lige heeeelt tætte nok i det, tja, dem kan Jakob bruge nu - ØV ØV ØV.

Begge par er i øvrigt blevet gjort skridsikre - til sønnekes store ærgrelse, så er de ikke interessante nok til at tage med til skolebrug ;O)



Så jeg må bare på den igen, for jeg vil altså ha' mig sådan et par.

29. oktober 2007

Så er jeg inde

Modtog invitationen i går, dvs. min yahoo-mail opdagede det først efter jeg var krøbet til køjs, så det blev først opdaget her til morgen. Men en lang arbejdsdag, hvor der bare IKKE er mulighed for slinger i valsen mht. til slige aktiviteter, tja, så har jeg først snust lidt rundt nu. Er dog kommet så vidt som til at få mig etableret som nettieDK.
Ka' vist lige nå at snuse lidt mere inden "24 Timer"..........

27. oktober 2007

Ravelry update

Found you!
You signed up on September 26, 2007
You are #36529 on the list.
939 people are ahead of you in line.
12569 people are behind you in line.
71% of the list has been invited so far

Der er håb forude - snart endda, ser det ud til............

14. oktober 2007

Billeder af Kaffetasken

Så er der taget billeder af Kaffetasken. Så her kommer både et før og et efter billede. Der er brugt 149 g Evilla Artyarn til den, så der er rigeligt tilbage til at strikke futter af, der skal filtes.


Inden filtning målte tasken:
Bunden: 20x26 cm
Top til bund: 46 cm
Bredde foroven: 60 cm



Efter filtning (1 gang v. 40 gr. og 1 gang v. 60 gr.):

Bunden: 14x21 cm

Top til bund: 22 cm

Bredde foroven: 32 cm





Regner med at strikke Snabelfutterne, som jeg har tænkt på meget længe, eller osse Ingeborgs Moccasiner. Måske endda begge dele. Det ku være lækkert.



Selvom jeg er kommet godt i gang med Skyggestriksweateren, så trækker futterne lidt i mig. Ville gerne ha dem færdige inden næste weekend, hvor hele familien tager på Klanweekend i nærheden af Agerskov. Der bliver altid rigelig med tid til at strikke, det ved jeg af erfaring fra de andre år, og efterhånden er jeg heller ikke den eneste der har strikketøjet med, så mon ikke vi får lavet en lille strikke-hygge-krog i år. Der er vist plads til det, der hvor vi skal hen i år.



Selvom vejret er fantastisk flot i dag, må jeg blive inde. Ungerne flår simpelthen hovederne af hinanden, hvis jeg ikke er i nærheden, så det bliver indesysler indtil farmand kommer hjem fra arbejde og kan tage lidt over. Men så får jeg osse shinet huset op, inden der kommer gæster i løbet af ugen, og jeg skal ikke stresse med det i sidste øjeblik som jeg plejer. Intet er så skidt at det ikke er godt for noget, vel? Se på de positive sider, så kommer man længst.

13. oktober 2007

Kaffetasken (KAL 2007 - September)

Jeg har her til aften lukket sidste maske af på Mettes Kaffetaske. Jeg har fulgt opskriften, dvs. jeg har gjort bunden ca. dobbelt så bred og strikke op op op indtil jeg synes højden var passende. Inden sengetid skal den lige ha' hæftet tråde, måles og vejes, kanten/hanke skal syes og så skal den en tur i vaskemaskinen natten over, så jeg forhåbentlig kan stille den til tørre i morgen.

Har i øvrigt lige rettet lidt ude i "side-baren". Bl.a. helt fjernet min drøm om at strikke "noget i skyggestrik i Drops Alpaca", for den strikkeprøve jeg lavede sidste weekend viste med al tydelighed at det egner det sig bare ikke til. Så nu skal jeg finde andre projekter til mit lækre alpaca garn, men det må vente lidt.

Næste punkt på dagsordenen er at komme igang med skyggestrik firkantblusen til Jakob og selvom det allerede nu er ret sent, kunne jeg godt finde på liiiiiiige at slå op, gå i gang og strikke et par pinde, bare så jeg lissom er kommet i gang med den.

7. oktober 2007

KAL 2007

Det skrider stærkt fremad med kaffetasken nu. Har nuppet et par pinde hist og her i løbet af dagen, f.eks. når gulvet skulle tørre efter vask mv. ;O) Og så har "Forbrydelsen" og "Sviger-Monster" også hjulpet godt på vej. Tror dog liiiiiige jeg ta'r 10-15 p mere inden jeg går igang med håndtag. Når den er færdig skulle september være helt på plads.
Ska' nok vise billeder når den er fix og færdig - valket und alles!

Og så til Oktober udfordringen: Jeg "fik godtaget" skyggestrik som flerfarvestrik af KAL bestyrelsen og det er jeg superglad for. Jeg har nemlig gennem laaaaannnnggg tid haft et helt bestemt skyggestrik projekt i tankerne. Jeg ville så gerne strikke et vingesjal, stort eller småt, i den lækreste Drops Alpaca.

Men som i nok allerede har gættet jer til, så skulle det ikke blive sådan. Jeg lavede nemmerlig en strikkeprøve først - det skal man jo helst - og jeg gør det for det meste, men den faldt ærligt talt mindre end heldigt ud. Man ku næsten ikke se skyggeeffekten - ØV
Så nu har jeg lovet Jakob at strikke ham en swater istedet. Det bliver opskriften fra Skyggestrikbogen. Og den bliver strikket i bomuldsgarnet fra Aldi i hhv. den lyseblå og den koboltblå farve. Det bliver flot - det tyder strikkeprøven i hvert fald på.

30. september 2007

Blog-amok

Mindre ka vist ikke gøre det - altsammen bare pga. en lille opfordring fra Bettina - la' os håbe hun ka' klare det med sin samvittighed :-)

Men til opfølgning på taggen, som nævnt tidligere i dag

Regler:
1. Link til den, som har tagget dig.
2. Fortæl 7 sandheder om dig, lidt forskelligt og lidt rart!
3. Tag 7 personer i slutningen af blogindlægget.
4. Læg en kommentar i deres blog, for at sige, at de er blevet udfordret.

7 facts om mig:
1. Uden kontaktlinser eller briller er jeg ret så svagtseende (har -7,5 og er derfor nærsynet).
2. Jeg er typisk Stenbuk
3. Jeg er skabs-P4 lytter. Downloader f.eks. Café Hack som podcast til aflytning på mobilen
4. Elsker ananas m. lakridscreme - mums
5. Jeg elsker at synge - i folkeskolen fik et par veninder og jeg lov til at forsætte i skolekoret på vores gamle skole, selvom vi var flyttet til overbygningen i nabolandsbyen. Men det eneste instrument jeg behersker til husbehov er blokfløjte, og det er svært foreneligt med sang
6. Elsker at gå til live koncerter - lige fra jazz over pop til rock. Det gør min kæreste heldigvis osse
7. Jeg er en ganske habil fodboldspiller - har spillet midtbane i mange år i min pure ungdom - ka f.eks. sagtens uddrible ungerne. Sadlede senere om til softball, hvor jeg var "short stop"

Har faktisk overhovedet ikke styr på hvem der allerede er blevet tagged, så jeg vælger at skyde i blinde og håber i vil lege med:
Hanne, Connie, Ingeborg, Angelika, Christa, Susanne D. og Jane

Ravelry

har jeg osse forsøgt at tilmelde mig, men der er vist lang vej endnu

................................................................................

You signed up on September 26, 2007
You are #36529 on the list.
16107 people are ahead of you in line.
1324 people are behind you in line.
53% of the list has been invited so far

................................................................................

Er spændt på hvad det mon er for noget? Rygterne løber forud og taler godt om det

Rusten stemme

det har jeg meget af lige nu.....................



Var til "Fættestival" i går - vores svoger og hans fætter fylder begge rundt i år og det sku fejres.







Aldrig set før, og sikkert heller ikke siden, men sjovt, det var det s**



Vi startede kl. 13 og var først hjemme igen kl. ca. 3 om natten. Min søde kæreste vil helst ikke gå glip af noget, derfor er vi næsten altid de sidste der går - også i går hvor min bette søs simpelthen smed os ud............ for nu var hun alså træt, og da det var hende der havde nøglen til Sundeved Forsamlingsgård, tja, så hjalp der ingen kære mor - hun blev nemlig "smidt" ud sammen med os andre :O)



Der var utallige musikalske indslag af bands, hvor de to føssela'rer har/har haft tilknytning til:

*Jukebox (go'e venner med min svoger og søster)

*Broue Danseorkester (svogerens far spiller der og fætter har spillet der i 25 år)

*Loud & Clear (svoger er trommeslager)

*Cube (svogers fætter er trommeslager)

*VariArt (søster og svogers karaoke-singalong-band som de har med en go ven)

Loud & Clear

Cube

VariArt (svoger, bette søs og John P.)

Efterfølgende havde VariArt stillet karaoke anlægget op til fri afbenyttelse. Jeg vægrede mig længe, men til sidst fik søs mig overtalt, og derfor er stemmen nu lettere rusten og delvist væk. Ka' simpelthen ikke la' vær' med at SKRÅLE med når musikken spiller.


Karaoke - m. 1 stk. svoger i fri dressur

Billeder

Har et par billeder af det senest færdige projekt jeg gerne vil vise jer.

Først et færdigt "før"-billede:


Og her Emilie med stolaen efter blokning:



Jeg er desuden blevet HELT færdig med Emilies hjertebluse, men mangler dokumentation.

Skal lige ha taget et foto, men modellen er ikke hjemme p.t..

Har siden sidst fået ryddet op i mit garn, desværre var jeg ikke hurtig nok på aftrækkeren til at få registreret beholdningen i et regneark, hvad jeg reelt har, så jeg må nok på den igen. Men nu er det igen overskueligt, og det roder ikke længere (så meget) bag sofaen, hvor jeg har min "stash-krog".

Ifm. oprydningen har jeg desuden besluttet at jeg ikke må starte på noget nyt, før noget andet er færdigt (dog undtaget sokker og Emilies bølgetæppe). Heldigvis er jeg siden beslutningen blev taget blevet færdig med både stolaen og hjerteblusen, så jeg skal ikke ha dårlig samvittighed over at strikke på KAL 2007 projekter.

Tagged

Er blevet tagged af Bettina - mere senere i dag

15. september 2007

Vi er klar

til at se MGP på DR1 i aften

Ungerne har hver en ven på besøg, slikket er klar til at blive puttet i skåle, der er printet stemmesedler og sofaerne klar til at blive invaderet af 4 unger og så mig............. (farmand, ham har vi sendt til Spa i Belgien for at se Formel1, så vi ka' hygge os med MGP ;O) )

Må den bedste sang vinde!!!!!!!!!!!!!!!!!!

12. september 2007

Alene hjemme ......

.... det er hvad ungerne og jeg netop er blevet. Kæresten er taget afsted for at se Formel1 i på Spa-banen i Belgien. Han glæder sig som et lille barn (har aldrig været afsted før), så jeg håber det bliver en rigtig go' oplevelse, både selve løbet og naturligvis også at vejret arter sig som de har forudsagt - dvs. ingen regn.

Resten af familien har også været alene hjemme, for jeg har nemmerlig været afsted med min hjemmeværnseskadrille på en tur til Tyskland for at besøg Nato's AWACS-base i Geilenkirchen.
Det var en superfed tur. Vi var 18 afsted, både yngre og ældre, men heldigvis gik alle godt i spænd. Det meste af tiden tilbragte vi på basen med rundvisninger og briefinger + vi indtog næsten alle vores måltider i kantinen. Men vi var skam også på en køretur i fredags, hvor vi bl.a. besøgte et af tyskernes tidlige uddannelsessteder (dvs. før og under 2. verdenskrig) for unge mænd ml. 25-30 år. Det er en stor kaserne, der hedder Vogelsang. I dag er er rundvisninger og museum på stedet, men faktisk har kæresten været dernede med Slesvigske Fodregiment i 1990 eller 1991, da han i sin tid var konstabel der. Dengang var det endnu et uddannelsessted for det belgiske forsvar, der havde lejet sig ind på basen hos den tyske stat.
Samme dag om eftermiddagen besøgte vi en amerikansk militær kirkegård i Henri-Chapelle i Belgien for faldne under 2. verdenskrig. Har aldrig tidligere været på sådan et sted, så det var en stor oplevelse. Se bare her, hvilken symmetri der er på stedet.




Turen derned og hjem foregik i kleinbusser (hedder sådan i forsvaret), så jeg skulle jo heldigvis ikke køre selv.
Derfor blev de ca. 7 timers transport brugt fornuftigt begge veje, dvs. jeg strikkede på livet løs (også på den daglange køretur om fredagen) og er nu næsten færdig med Kauni stola. Jeg mangler bare at strikke 1 mønsterrapport og så afslutte stolaen modsat starten og det skulle da nok kunne nåes på et par aftner herhjemme. Jeg skal jo også i gang med KAL 07's september/oktober opgave, som jeg endnu ikke har besluttet mig til, hvad skal være. Jeg vil være færdig med stolaen først.


Her til sidst skal i altså lige se det flotte billede jeg fik taget ved kirkegården af et spindelvæv med dug- eller regndråber (taget ved 15-tiden, så dug er måske så meget sagt, hva'?)

31. august 2007

Kærestetid

er noget alle har brug for indimellem...............

Nogen er go'e til at overraske hinanden i hverdagen, andre tager på hotelophold, andre igen går ud og spiser ind i mellem.................

Og her hos os, ja, der tager vi ud og hører noget fed musik fra tid til anden. Så i morgen spænder vi campingvognen efter bilen, drager nordpå, sådan at vi i morgen aften kan stå blandt mange andre på Vestereng i Århus og høre The Police. Sidst vi var afsted hørte vi Genesis i Herning, men da frøs vi med anstand i vores lille telt, så nu bliver vi luxuskoncertgængere og tager campingvognen med. Måske, hvis vi har tid, cykler vi et smut ned og ser lidt på Festugen.

Strikket er der ikke blevet overhovedet i de sidste mange dage, så jeg når ikke juli/august projektet i Webstrik KAL'en inden deadline, men jeg er godt i gang, så jeg satster på at det bliver færdigt når jeg skal på langfart til Tyskland i næste uge.

Vender tilbage søndag aften med en anmeldelse af koncerten. Go' weekend!

25. august 2007

Træt efter en lang lørdag

Du som læser med har, har måske lagt mærke til at jeg har en anden lille ting jeg går op i - udover familien og strikketøjet - nemlig Hjemmeværnet. Jeg har været med i mange år efterhånden og i dag har jeg brugt hele dagen på at deltage i Event 2007 i Haderslev - en slags reklamekampagne med det formål at fortælle den almindelige borger i Danmark at Hjemmeværnet kan andet og meget mere end at være "weekend-krigere".

Har du lyst til at se et indslag i TVSyd om dagens begivenheder, så kig med her på TV2-regionernes net-tv (vælg 25. august og indslaget "Hjemmeværnet i offensiven")



Opdatering sent søndag aften............
Som om det ikke var nok at jeg har stået op det meste af lørdag, så nuppede jeg lige en dag med sysler i haven, så nu er benene endnu mere ømme end efter i går.
Godt man skal på arbejde i morgen og ka få lov til at sidde ned hele den ganske dag. Bare en skam at man ikke kan få lov til at smække fødderne op og strikke imens ;O)