Viser opslag med etiketten Mad m.m.. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mad m.m.. Vis alle opslag

1. august 2008

Underlige unger

der ka' få en hel eftermiddag til at gå med at se de samlede "Far til 4"-film - de gamle altså - og de morer sig kosteligt imens.................. og det er såmænd da mit eget afkom jeg taler om !!!

Jeg ka' osse godt li' at se filmene (og det vil jeg gerne stå ved i dette halv-offentlige forum), men ligefrem at se dem alle fra en ende af, ja, der står jeg altså a' !

Næh, så vil jeg da hellere bruge tiden på at lave gammeldags mad, så i dag står menuen på Sagovælling - MUMS!

8. december 2007

Juletid = Bagetid

Så jules der på matriklen.

Årets sidste julefrokost (fraregnet familietamtam i juledagene) er overstået for mit vedkommende. Vi holdt afdelingsjulefrokost i en kollegas sommerhus. Vi var 14. Rigtig hyggeligt, indtil der kom for meget alkohol indenbords, for så udviklede jaccuzihyggen sig lidt FOR meget for de 3 der var hoppet i jaccuzien og det lagde altså en dæmper på selskabet resten af aftenen. Måske er det bare mig der er snerpet, men sådan noget ødelægger altså det forhold jeg har til dem som kolleger, så jeg synes det er træls. Og andre tuder og skælder ud og det er sgu heller ikke så rart. Og når man ikke selv har fået så hatten passer, så sidder man der og kigger på udefra og synes de er noget så bøvede.............

Men i dag er julen skudt i gang herhjemme. Vi er næsten færdige med at julepynte, så eftermiddagen er brugt på at bage. Jakobs opskrift på pebernødder fra 1. kl. matematikbog blev afprøvet, og der er (foreløbig) bagt hvide fedtkager. Ved ikke helt om jeg gider og sidde og trille flere fedtkager i aften, så de brune venter nok til i morgen.

Og så har jeg sat en omgang saltmandler over. For første gang. Så må vi se om de falder i familiens smag. Hvis de gør, så er det godt vi har kort vej til grænsebutikkerne, hvor mandlerne er en hel del billigere end herhjemme.