29. oktober 2007

Så er jeg inde

Modtog invitationen i går, dvs. min yahoo-mail opdagede det først efter jeg var krøbet til køjs, så det blev først opdaget her til morgen. Men en lang arbejdsdag, hvor der bare IKKE er mulighed for slinger i valsen mht. til slige aktiviteter, tja, så har jeg først snust lidt rundt nu. Er dog kommet så vidt som til at få mig etableret som nettieDK.
Ka' vist lige nå at snuse lidt mere inden "24 Timer"..........

27. oktober 2007

Ravelry update

Found you!
You signed up on September 26, 2007
You are #36529 on the list.
939 people are ahead of you in line.
12569 people are behind you in line.
71% of the list has been invited so far

Der er håb forude - snart endda, ser det ud til............

14. oktober 2007

Billeder af Kaffetasken

Så er der taget billeder af Kaffetasken. Så her kommer både et før og et efter billede. Der er brugt 149 g Evilla Artyarn til den, så der er rigeligt tilbage til at strikke futter af, der skal filtes.


Inden filtning målte tasken:
Bunden: 20x26 cm
Top til bund: 46 cm
Bredde foroven: 60 cm



Efter filtning (1 gang v. 40 gr. og 1 gang v. 60 gr.):

Bunden: 14x21 cm

Top til bund: 22 cm

Bredde foroven: 32 cm





Regner med at strikke Snabelfutterne, som jeg har tænkt på meget længe, eller osse Ingeborgs Moccasiner. Måske endda begge dele. Det ku være lækkert.



Selvom jeg er kommet godt i gang med Skyggestriksweateren, så trækker futterne lidt i mig. Ville gerne ha dem færdige inden næste weekend, hvor hele familien tager på Klanweekend i nærheden af Agerskov. Der bliver altid rigelig med tid til at strikke, det ved jeg af erfaring fra de andre år, og efterhånden er jeg heller ikke den eneste der har strikketøjet med, så mon ikke vi får lavet en lille strikke-hygge-krog i år. Der er vist plads til det, der hvor vi skal hen i år.



Selvom vejret er fantastisk flot i dag, må jeg blive inde. Ungerne flår simpelthen hovederne af hinanden, hvis jeg ikke er i nærheden, så det bliver indesysler indtil farmand kommer hjem fra arbejde og kan tage lidt over. Men så får jeg osse shinet huset op, inden der kommer gæster i løbet af ugen, og jeg skal ikke stresse med det i sidste øjeblik som jeg plejer. Intet er så skidt at det ikke er godt for noget, vel? Se på de positive sider, så kommer man længst.

13. oktober 2007

Kaffetasken (KAL 2007 - September)

Jeg har her til aften lukket sidste maske af på Mettes Kaffetaske. Jeg har fulgt opskriften, dvs. jeg har gjort bunden ca. dobbelt så bred og strikke op op op indtil jeg synes højden var passende. Inden sengetid skal den lige ha' hæftet tråde, måles og vejes, kanten/hanke skal syes og så skal den en tur i vaskemaskinen natten over, så jeg forhåbentlig kan stille den til tørre i morgen.

Har i øvrigt lige rettet lidt ude i "side-baren". Bl.a. helt fjernet min drøm om at strikke "noget i skyggestrik i Drops Alpaca", for den strikkeprøve jeg lavede sidste weekend viste med al tydelighed at det egner det sig bare ikke til. Så nu skal jeg finde andre projekter til mit lækre alpaca garn, men det må vente lidt.

Næste punkt på dagsordenen er at komme igang med skyggestrik firkantblusen til Jakob og selvom det allerede nu er ret sent, kunne jeg godt finde på liiiiiiige at slå op, gå i gang og strikke et par pinde, bare så jeg lissom er kommet i gang med den.

7. oktober 2007

KAL 2007

Det skrider stærkt fremad med kaffetasken nu. Har nuppet et par pinde hist og her i løbet af dagen, f.eks. når gulvet skulle tørre efter vask mv. ;O) Og så har "Forbrydelsen" og "Sviger-Monster" også hjulpet godt på vej. Tror dog liiiiiige jeg ta'r 10-15 p mere inden jeg går igang med håndtag. Når den er færdig skulle september være helt på plads.
Ska' nok vise billeder når den er fix og færdig - valket und alles!

Og så til Oktober udfordringen: Jeg "fik godtaget" skyggestrik som flerfarvestrik af KAL bestyrelsen og det er jeg superglad for. Jeg har nemlig gennem laaaaannnnggg tid haft et helt bestemt skyggestrik projekt i tankerne. Jeg ville så gerne strikke et vingesjal, stort eller småt, i den lækreste Drops Alpaca.

Men som i nok allerede har gættet jer til, så skulle det ikke blive sådan. Jeg lavede nemmerlig en strikkeprøve først - det skal man jo helst - og jeg gør det for det meste, men den faldt ærligt talt mindre end heldigt ud. Man ku næsten ikke se skyggeeffekten - ØV
Så nu har jeg lovet Jakob at strikke ham en swater istedet. Det bliver opskriften fra Skyggestrikbogen. Og den bliver strikket i bomuldsgarnet fra Aldi i hhv. den lyseblå og den koboltblå farve. Det bliver flot - det tyder strikkeprøven i hvert fald på.