Jeg har her til aften lukket sidste maske af på Mettes Kaffetaske. Jeg har fulgt opskriften, dvs. jeg har gjort bunden ca. dobbelt så bred og strikke op op op indtil jeg synes højden var passende. Inden sengetid skal den lige ha' hæftet tråde, måles og vejes, kanten/hanke skal syes og så skal den en tur i vaskemaskinen natten over, så jeg forhåbentlig kan stille den til tørre i morgen.
Har i øvrigt lige rettet lidt ude i "side-baren". Bl.a. helt fjernet min drøm om at strikke "noget i skyggestrik i Drops Alpaca", for den strikkeprøve jeg lavede sidste weekend viste med al tydelighed at det egner det sig bare ikke til. Så nu skal jeg finde andre projekter til mit lækre alpaca garn, men det må vente lidt.
Næste punkt på dagsordenen er at komme igang med skyggestrik firkantblusen til Jakob og selvom det allerede nu er ret sent, kunne jeg godt finde på liiiiiiige at slå op, gå i gang og strikke et par pinde, bare så jeg lissom er kommet i gang med den.
1 kommentar:
Uhh, du minder mig lige om at jeg skal have blogget mit August/September projekt til KAL.
Jeg glæder mig til at se din kaffetaske.
Send en kommentar