Viser opslag med etiketten Webstrik KAL 2007. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Webstrik KAL 2007. Vis alle opslag

11. januar 2008

KAL 2007 opdatering

Jeg må krybe til korset og erkende at jeg desværre endnu ikke er blevet færdig med november opgaven, hvor jeg jo valgte at strikke skyggestrik som flerfarvestrik.
Jeg mangler stadig at strikke ca. ½-delen af 2. ærme, samt at lave den sidste finish m. sammenstrikning i sider og sammensyning i ærmerne. Det bliver forhåbentligt i denne weekend at jeg bliver færdig med at strikke....................

I december valgte jeg at strikke en fin lille klokke i tynd ren uld på for store pinde, for derefter at filte den i vaskemaskinen, så den er blevet brugt som juleklokke på tøjet i over ½-delen af december. Små julebrocher osv. er for mig en typisk decemberting, derfor faldt valget på den lille klokke.

1. december 2007

Pusser

Uha, nu har jeg ikke opdateret i mere end en måned.............................

Jeg strikker og strikker stadig på Jakobs skyggestriksweater. Den trækker mere tænder ud end jeg vil være ved, men knægten glæder sig til den bliver færdig, så jeg kan ikke give op nu, vel?

Jeg har også andre ting på pindene, og er også blevet færdig med KAL opgaven for november indenfor tidsrammen, men har bare ikke lige kunnet tage mig sammen til at få blogget om det.

Opgaven lød jo på noget filtet, så jeg øjnede chancen til at strikke pusser (futter) til MOI efter Ingeborgs opskrift, for jeg synes jeg har forsynet de andre på det sidste. Så da vi var på weekend hos svigermekanikken for små 14 dage siden, strikkede jeg 2 par futter. Et par til mig og et par til Emilie. Her ses de inden filtning


Hjem og i vaskemaskinen v. 40 gr. Det var ikke nok, men der står jo osse i opskriften det skal være v. 60 gr., så de fik en tur mere - denne gang v. 60 gr. - og nu passer de perfekt. Dvs. Emilies der var lidt for store efter første omgang vask, sidder nu helt perfekt, og mine der ikke var lige heeeelt tætte nok i det, tja, dem kan Jakob bruge nu - ØV ØV ØV.

Begge par er i øvrigt blevet gjort skridsikre - til sønnekes store ærgrelse, så er de ikke interessante nok til at tage med til skolebrug ;O)



Så jeg må bare på den igen, for jeg vil altså ha' mig sådan et par.

14. oktober 2007

Billeder af Kaffetasken

Så er der taget billeder af Kaffetasken. Så her kommer både et før og et efter billede. Der er brugt 149 g Evilla Artyarn til den, så der er rigeligt tilbage til at strikke futter af, der skal filtes.


Inden filtning målte tasken:
Bunden: 20x26 cm
Top til bund: 46 cm
Bredde foroven: 60 cm



Efter filtning (1 gang v. 40 gr. og 1 gang v. 60 gr.):

Bunden: 14x21 cm

Top til bund: 22 cm

Bredde foroven: 32 cm





Regner med at strikke Snabelfutterne, som jeg har tænkt på meget længe, eller osse Ingeborgs Moccasiner. Måske endda begge dele. Det ku være lækkert.



Selvom jeg er kommet godt i gang med Skyggestriksweateren, så trækker futterne lidt i mig. Ville gerne ha dem færdige inden næste weekend, hvor hele familien tager på Klanweekend i nærheden af Agerskov. Der bliver altid rigelig med tid til at strikke, det ved jeg af erfaring fra de andre år, og efterhånden er jeg heller ikke den eneste der har strikketøjet med, så mon ikke vi får lavet en lille strikke-hygge-krog i år. Der er vist plads til det, der hvor vi skal hen i år.



Selvom vejret er fantastisk flot i dag, må jeg blive inde. Ungerne flår simpelthen hovederne af hinanden, hvis jeg ikke er i nærheden, så det bliver indesysler indtil farmand kommer hjem fra arbejde og kan tage lidt over. Men så får jeg osse shinet huset op, inden der kommer gæster i løbet af ugen, og jeg skal ikke stresse med det i sidste øjeblik som jeg plejer. Intet er så skidt at det ikke er godt for noget, vel? Se på de positive sider, så kommer man længst.

7. oktober 2007

KAL 2007

Det skrider stærkt fremad med kaffetasken nu. Har nuppet et par pinde hist og her i løbet af dagen, f.eks. når gulvet skulle tørre efter vask mv. ;O) Og så har "Forbrydelsen" og "Sviger-Monster" også hjulpet godt på vej. Tror dog liiiiiige jeg ta'r 10-15 p mere inden jeg går igang med håndtag. Når den er færdig skulle september være helt på plads.
Ska' nok vise billeder når den er fix og færdig - valket und alles!

Og så til Oktober udfordringen: Jeg "fik godtaget" skyggestrik som flerfarvestrik af KAL bestyrelsen og det er jeg superglad for. Jeg har nemlig gennem laaaaannnnggg tid haft et helt bestemt skyggestrik projekt i tankerne. Jeg ville så gerne strikke et vingesjal, stort eller småt, i den lækreste Drops Alpaca.

Men som i nok allerede har gættet jer til, så skulle det ikke blive sådan. Jeg lavede nemmerlig en strikkeprøve først - det skal man jo helst - og jeg gør det for det meste, men den faldt ærligt talt mindre end heldigt ud. Man ku næsten ikke se skyggeeffekten - ØV
Så nu har jeg lovet Jakob at strikke ham en swater istedet. Det bliver opskriften fra Skyggestrikbogen. Og den bliver strikket i bomuldsgarnet fra Aldi i hhv. den lyseblå og den koboltblå farve. Det bliver flot - det tyder strikkeprøven i hvert fald på.

4. marts 2007

Fremtidsplaner

Webstrik KAL'en er nu nået til marts og her er udfordringen denne gang at strikke i selvstribende garn. Nu synes jeg så det vil være for nemt at strikke endnu et par sokker (og jeg har heller ingen ledige 2½ strømpepinde), så derfor gik jagten ind på et egnet mønster i gamle Ingelise-blade på en slipover til én af ungerne. Det var Emilie der vandt:

Fundet (og billede scannet fra) Ingelise nr. 11 - 2001




Som så mange andre Ingelise opskrifter, skal man strikke for- og bagstykke for så at sy sammen, men jeg har nu tænkt mig at strikke den rundt indtil ærmegabene. Det må ku lade sig gøre at lave det om. Har ganske vist ikke prøvet det før, men én gang skal jo være den første.

Men opdagede så også lige denne T-shirt fra MagKnits nyeste udgave, så jeg må hellere spørge frøknen, hva' hun helst vil ha'. Garnet er der styr på: Fortissima Colori - Socka Color i farve nr. 6, dvs. en blanding af grøn, pink, lilla og sort. Det er det eneste selvstribende garn jeg har 2 nøgler af. Heldigvis ka' Emilie li' farven.

Og nu vil jeg slutte for i aften. Har lige en bog der skal læses færdig, så den ka blive afl. inden lånefristens udløb i overmorgen. Kæresten er ved at gøre klar til at køre på arbejde, så jeg ka ligge og læse i sengen lisså længe jeg vil (læs: indtil jeg får bogen i hovedet)...........