4. marts 2007

Fremtidsplaner

Webstrik KAL'en er nu nået til marts og her er udfordringen denne gang at strikke i selvstribende garn. Nu synes jeg så det vil være for nemt at strikke endnu et par sokker (og jeg har heller ingen ledige 2½ strømpepinde), så derfor gik jagten ind på et egnet mønster i gamle Ingelise-blade på en slipover til én af ungerne. Det var Emilie der vandt:

Fundet (og billede scannet fra) Ingelise nr. 11 - 2001




Som så mange andre Ingelise opskrifter, skal man strikke for- og bagstykke for så at sy sammen, men jeg har nu tænkt mig at strikke den rundt indtil ærmegabene. Det må ku lade sig gøre at lave det om. Har ganske vist ikke prøvet det før, men én gang skal jo være den første.

Men opdagede så også lige denne T-shirt fra MagKnits nyeste udgave, så jeg må hellere spørge frøknen, hva' hun helst vil ha'. Garnet er der styr på: Fortissima Colori - Socka Color i farve nr. 6, dvs. en blanding af grøn, pink, lilla og sort. Det er det eneste selvstribende garn jeg har 2 nøgler af. Heldigvis ka' Emilie li' farven.

Og nu vil jeg slutte for i aften. Har lige en bog der skal læses færdig, så den ka blive afl. inden lånefristens udløb i overmorgen. Kæresten er ved at gøre klar til at køre på arbejde, så jeg ka ligge og læse i sengen lisså længe jeg vil (læs: indtil jeg får bogen i hovedet)...........

Ingen kommentarer: