Viser opslag med etiketten Tagging. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tagging. Vis alle opslag

16. november 2008

Særheder

Nu er jeg jo blevet tagget for et lille stykke tid siden, så mon ikke det er på tide at få gjort noget ved det:

Reglerne er som følger:
  • Link til din tagger
  • Nævn reglerne i din blog
  • Fortæl om seks af dine særheder
  • Tag seks andre bloggere
  • Læg besked hos bloggerne om, at de er blevet tagget
Første regel er let nok: http://herligehverdage.blogspot.com/
Nr. 2: er også allerede klaret
Nr. 3: se herunder
Nr. 4 og 5: Denne lille leg har allerede været meget vidt omkring, så jeg lader den stå til fri afbenyttelse

Og så til særhederne:
  • Jeg elsker at lytte til Café Hack - det i sig selv er måske ikke så sært, men jeg har ikke mødt mange på min egen alder der lytter til det
  • Jeg strikker i forsamlinger - har jo lige været på kursus og kunne bagefter konstatere at jeg havde gjort indtryk på mine medkursister - ikke mange kunne huske mit navn - men jeg blev kendt som "hende der strikker"
  • Jeg HADER rengøring/oprydning - det er er et nødvendigt onde og er bestemt ikke noget jeg slapper af/hygger mig med - alligevel elsker jeg det når her er pænt og ryddeligt og rent, så det er bare med at klø på
  • Søvn er "en by i Rusland" - jeg har ikke behov for meget søvn, ka ofte nøjes med 4-5 timer i døgnet - sove længe duer jeg ikke til og da slet ikke til "powernapping"
  • Jeg er bogorm - har ALTID slugt bøger (primært skønlitteratur), men det er knap så foreneligt med strik. Det er altså ret bøvlet at skulle bladre i bøger, mens man strikker - men så opdagede jeg lydbøger - de er jo perfekte. Både mens man strikker, cykler hjem fra arbejde og kører i bil alene. Desværre har mine børn ikke helt fattet interesse for at læse selv endnu - de elsker at få læst højt, men gider ikke læse selv - selvom de faktisk er ret gode til det.
  • Jeg er ambivalent mht. varme: Herhjemme og i bilen ka det ikke blive varmt nok, gerne 24 gr. +, men om sommeren kravler jeg i skyggen for et godt ord og er nærmest ved at dø, når temperaturen nærmer sig 25 gr. - alligevel nyder jeg vores sommerferier i Kroatien, hvor temperaturen ofte er over 30-35 gr.

30. september 2007

Tagged

Er blevet tagged af Bettina - mere senere i dag