22. juni 2006

Klar til Kløften ...

Festival derhjemme i Has'le, er jeg næsten nu.

Har fået pakket tøj til ungerne og moi, regntøj og gummistøvler (de gennemsigtige naturligvis) er gjort klar, teltet der skal slås op i baghaven, så vi ikke overbefolker mine forældres 120 m2 (min søster og familie er der også), er også fundet frem og klapstolene vi plejer at ha med står også klar ved bagagerummet.

I morgen tager jeg bussen på arbejde, og X-bussen fra Sønderborg til Haderslev, så kan familien nemlig ta' bilen og nå at komme op og se karneval + Mek Pek og Habbasutterne.
Bare jeg ka nå derop og se Venter På Far kl. 16.00 så er hele festivalen reddet for mit vedkommende og det passer næsten perfekt med bussen, for den ankommer nemlig kl.16.05, så mon ikke jeg så når det meste.
Og når man så lige har nået at flex flere timer fri fredag eftermiddag så man ka få det hele med, ja, så bli'r der lige arrangeret kursus for hele kundeserviceafd., som jeg ikke så godt ku undslå mig - dog med betingelsen at jeg var nødt til at gå så jeg ku nå X-bussen fra Sønderborg kl. 15.00

Sct. Hans må være Sct. Hans, for vi skal råhygge og høre en masse fed musik i løbet af fredag og lørdag. Glæder mig osse til at høre Zididada og Tina Dickow om lørdagen.

I går nåede jeg lige forbi Aldi i frokostpausen, og fik købt 2 pakker af den blå og 3 pakker af den beige. Har nemlig den brændte orange fra sidste år endnu, og tænkte at de 3 farver kunne være flotte at mixe til en stribeting, enten alle 3 eller også hhv. blå/beige og orange/beige. Og den hvide jeg egentlig allerhelst ville ha haft, ja den var der selvfølgelig ikke......

I øvrigt skrider det støt og roligt fremad med ZigZag toppen og det er også det eneste strikketøj jeg tager med. Det fylder ikke meget, og lidt skal jeg da ha' at lave undervejs i bussen.

Ingen kommentarer: