Vi ville egentlig ha' deltaget i Kolding den 10. juni, men det satte den årlige fodboldtur til Holland for kærestens vedkommende og AirShow på Figther Wing Skrydstrup for mit vedkommende en stopper for. At vi så må finde en anden dag og besøge Moster på for at fejre fødselsdag er en anden snak - for Aah Abe er ved at være en tradition, da det vel er 5 gang vi er med. Ungerne nyder det - vi skiftes til at gå med op foran og far passer på "sagerne" når mor stiller sig i kø for at få autografer, hente popcorn og andre fornødenheder. Mon det vil være anderledes i år - jeg tror det næppe....... ;o)
Skulle nogen i øvrigt ha' lyst til at komme til Skrydstrup den 11. juni, kan man møde mig på Flyverhjemmeværnets stand, hvor jeg noget af tiden skal passe vores lille sanitets-hjørne (og nej, det er IKKE gas og vandrør, men førstehjælp det handler om). Og når jeg ikke lige er at forefinde der, ja, så er jeg "ude i terrænet" for at se flotte fly og flotte fly-opvisninger og lur mig om ikke et enkelt lille stykke strikketøj finder vej i tasken.
Det er faktisk rigtig flot med flyopvisningerne. Jeg var også med sidste gang der var Airshow i Skrydstrup tilbage i 2000, der kunne jeg bare ikke være i uniformen da jeg var ret så gravid med Jakob. Af samme grund måtte jeg ikke være PÅ standen da Dronningen (der selv har været medlem af Kvindeligt Flyverkorps) kom forbi for at se vores lille udstilling
Men bare så i ved det, der kalkuleres med ca. 100.000 gæster, så bilkøer kan forventes :-(
Af samme grund (dvs. AirShowet forstås og ikke bilkøerne) kan jeg heller ikke deltage i Pias strik-in, som jeg ellers havde truet med, men det var mens jeg forventede at hele arrangementet i Skrydstrup ville blive aflyst pga. pengemangel.
Og som rosinen i pølseenden får i her et foto fra en flyopvisning, så indlægge ikke er helt billedløst
