13. marts 2007

Et hurtigt sjal

Fødselsdagsgaven til min mor - eller i hvert fald én af gaverne - var et gavekort på et hjemmestrikket sjal. Hun blev præsenteret for et udvalg af garn og valgte så selv. Og fredag aften blev jeg så færdig - kun ca. 14 dage efter hun havde modtaget gaven. Det overraskede os begge, men mest min mutti, at det ikke tog længere tid.


Det blev strikket i ret. Startede med 5 masker og tog så ud i begge sider på hver anden pind. Er selv tilfreds og det er hun heldigvis også............


Lige nu går jeg og døjer med den vest til Emilie (se i nedenstående indlæg) som valget faldt på. Ville ha strikket rundt, men jeg har desværre ikke ret mange rundpinde på 60 cm og da slet ikke i de 2 str. jeg skal bruge. Derfor får den nu én chance mere, hvor jeg vil følge opskriften og dermed strikke hhv. ryg og forstykke. Men der er jo lige pludselig ikke lang tid til 31. marts, så jeg har vist lidt travlt.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Nettie
En rigtig god gaveide, det er et flot sjal, så jeg kan godt forstå, at din mor blev glad for det.
Knus fra Bebiane