27. marts 2007
Mere genetik
Er jeg så blevet klogere? Nej, faktisk ikke - desværre :o(
Ikke endnu i hvert fald. Men jeg håber på at blive det. Lægen var en utrolig rar mand, der havde sat 3 timer af til undersøgelsen. Det var naturligvis primært min far der blev undersøgt, det er jo ham der "kæmper med lortet" hver dag, mens søs og jeg også fik taget blodprøver. Alle 3 blodprøver bliver så sendt til Universitetet i Tübingen, hvor alle prøver fra hele Tyskland testes.
Min far blev også testet med elektroder og fik foretaget en neurologisk undersøgelse. Vi delte det lidt op, så min søster gik med til elektrode-undersøgelsen og jeg var der til den neurologiske undersøgelse - min far forstår alt tysk, men taler det ikke så godt længere og ville derfor gerne have os med, så ingen gik glip af noget.
Men hold op, hvor er det hårdt at se sin far på den måde. Ikke fordi undersøgelsen var ubehagelig eller noget, men slet og ret fordi det gik op for mig, hvor meget han kan og specielt ikke kan, hvad han kæmper med til hverdag (hvor jeg jo ikke ser ham) og hvor hårdt det må være for min mor altid at skulle stå klar til en hjælpende hånd.
Og så ligger risikoen og lurer om det mon bliver mig!
Selv om der var afsat 3 timer, nåede vi faktisk ikke den sidste elektrodeundersøgelse, så der er afsat en ny tid i slutningen af april.
Men på baggrund af den foreløbige undersøgelse var lægen i tvivl om, hvilken diagnose han skulle stille. Vi har jo gået og troet at det var SCA, men lægen mente at der også var en defekt i lillehjernen og dermed måske noget HSP inde over, da symptomerne gik på kryds og tværs.
Derfor står vi nu umiddelbart på bar bund p.t.. Lægen mente dog at vi skulle få lavet en blodprøve i Danmark og få den tjekket for SCA, kromosom 14 fejl og på den måde få be- eller afkræftet om risikoen for at have arvet noget............ Det er min søster derfor nu i gang med at undersøge, hvordan vi får gjort, men det ser ud som om vi kan nøjes med at få taget blodprøven hos egen læge.
13. marts 2007
Et hurtigt sjal
4. marts 2007
Fremtidsplaner
Fundet (og billede scannet fra) Ingelise nr. 11 - 2001
Som så mange andre Ingelise opskrifter, skal man strikke for- og bagstykke for så at sy sammen, men jeg har nu tænkt mig at strikke den rundt indtil ærmegabene. Det må ku lade sig gøre at lave det om. Har ganske vist ikke prøvet det før, men én gang skal jo være den første.
Men opdagede så også lige denne T-shirt fra MagKnits nyeste udgave, så jeg må hellere spørge frøknen, hva' hun helst vil ha'. Garnet er der styr på: Fortissima Colori - Socka Color i farve nr. 6, dvs. en blanding af grøn, pink, lilla og sort. Det er det eneste selvstribende garn jeg har 2 nøgler af. Heldigvis ka' Emilie li' farven.
Og nu vil jeg slutte for i aften. Har lige en bog der skal læses færdig, så den ka blive afl. inden lånefristens udløb i overmorgen. Kæresten er ved at gøre klar til at køre på arbejde, så jeg ka ligge og læse i sengen lisså længe jeg vil (læs: indtil jeg får bogen i hovedet)...........
Flere færdige ting
Derfor kan jeg vise billeder af Emilies nye halstørklæde, strikket af garn jeg fik af Helene i fødselsdagsgruppegave i år. Strikkede den korte udgave, men der er rigeligt med garn, så jeg overvejer alvorligt også at strikke ét til mig selv, blot i en længere udgave end de 50 m jeg slog op til Emilies.
Jakob insisterede også på at blive fotograferet den dag MED Ninka (der er Emilies BaB), men som Jakob er lykkelig for at få lov til at kramme med. (Han er et krammedyr, den dreng! Han æææælsker at kramme. Bare han dog aldrig vokser fra det).
Forrige søndag var vi til barnedåb hos Oskar. Han ønskede sig hjemmestrik i dåbsgave, men hvad giver man lige en dreng, der er nr. 4 (dreng) i søskendeflokken. Tja, man strikker da lige en halsfisk og en djævlehue a la Gro. Nåede aldrig at få sættet vejet, men "lånte" det til fotografering efter vi havde afleveret det. Sættet er strikket i Opal Zebra. Måske jeg kan lokke Oskars mor til at veje det for mig. Skal alligevel skrive til hende, for jeg glemte jo helt at fortælle hende at sættet er vaskemaskinevenligt.
Siden sidst har Angelika og jeg været til den sidste aften på spindekurset.
Det var aftalen at vi skulle ta' lidt med vi ku' hygge os med og som sagt så gjort. På midten af bordet kan det ses at alle havde medbragt lidt vi ku dele. En hyggelig afslutning. Det er nok ikke sidste gang jeg skal deltage i kursus i "Haus der Familie" for der er allerede planlagt et filtekursus til efteråret. En dag/eftermiddag, hvor jeg vil kunne tage Emilie med (håber jeg), så vi ka plaske og filte lidt sammen og lære det så meget at vi ka fortsætte herhjemme.
Jeg har også begået en filtet hætte til stempelkanden. Den er lavet efter en opskrift jeg har set i en bog på et tidspunkt. Den er blevet fin, men desværre alt for stor, selv efter 2 gange v. 60 gr. i vaskemaskinen. Nu går overvejelserne på om jeg skal gi den en tur ved 90 gr. eller om jeg skal modificere den vha. symaskinen. Har ikke fået taget et billede af den filtede version endnu, men er kan i se den i ufiltet tilstand.