17. juni 2010
16. juni 2010
Startitis
Sokkerne var næsten en nødvendighed, for jeg er på kursus i disse dage og så er sokker jo altid godt at have med i tasken. Det bliver nu ikke til så meget, for i dette gode vejr, vil jeg hellere ud og ha' lidt frisk Vesterhavsluft i pauserne. Er på kursus på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab her fra tirsdag til torsdag.
Elvira er blevet startet op, for hvis jeg skal kunnne bruge den her til sommer, så er vist nu. Måtte gå ½ p op for at få strikkefastheden til at passe, så jeg håber det går lidt hurtigere end det plejer.
Babysokkerne var et must, for der er stadig masser af garn som trøjen er strikket i, så jeg regner osse med at der skal strikkes "better than booties" .....
Billeder af den færdige Mini og andet færdigt strik, må i vente med til jeg er hjemme igen.....
Og så er pral på sin plads igen, for i dag har datteren været til skolesvømmestævne, hvor deres skole vandt 15 1.pladser af ca. 20 mulige + 3 2. pladser og 1 3. plads. Hun svømmede 4 slutspurter.... hun er startet til konkurrencesvømning for et par måneder siden og er super glad for det......
10. juni 2010
Så er der gået en måned mere
Et ærme - m. to hjerter med spidserne mod hinanden
Fronten af blusen, med retsiden ud
Det har været en til tider langsommelig proces, men jeg er super tilfreds med resultatet og det er modtageren osse, og så kan jeg ikke forlange mere.
Ska' vi lige ha' lidt fakta på bordet:
Opskrift: Hjerteblusen fra Skyggestrik-bogen, dog med en del ændringer og helt nyt mønster for strikkefastheden passede slet ikke og så måtte jeg igang med omregninger og tilpasninger.
Garn: Hvid Mariposa (fra Aldi) og pink bomuld fra Grønhøj. Den hvide er strikket med dobbelt tråd
Pinde: Knit Picks rundpind 4,5
Forbrug: 435 g (har ikke fået tjekket hvor meget af hver farve endnu)
Fed eller fiasko: Modtageren synes vist at den var feeeeeedddd.
Efter sådan en omgang trængte jeg til noget speedstrikket, og derfor har jeg strikket en Mini. Denne gang til en endnu ufødt bebs, der trænger sig på for at komme ud til min søster og familie. Kønnet er ukendt, så den er strikket i mintgrøn med nister. Et par matchende baby-booties kommer på pindende så snart jeg er færdig med det par sokker jeg har gang i lige nu, dvs. meget snart for der mangler kun en afslutning af tåen på sok nr. 1 (startede med nr. 2) og hæftning af enderne.
Mere derom senere, m faktabox m.m.
10. maj 2010
Endelig færdig
Nu vil jeg gå i gang med at tjekke lidt babytøj ud, for søsteren min venter nr. 3 her lige om lidt. Trænger til at strikke noget, som man bliver hurtigt færdig med (andet end sokker). Kønnet er ukendt, så det skal strikkes i neutrale farver.
Forhåbentlig mere i morgen.
9. maj 2010
Kontrol i Hammel
Vi havde på forhånd udfyldt et spørgeskema omkring den nuværende situation, bl.a. om igangsat støtte i skole og SFO og brug af hjælpemidler. Så skulle der jo ikke bruges kostbar tid på at informere om de ting, når mødet gik i gang, og det fungerede faktisk fint. Jakob mente ganske vist, at jeg da vist havde glemt at udfylde noget, men da han så læste spørgsmålet op (og hvis jeg selv skal sige det, brillerede) kunne han godt se, at det ikke var noget vi skulle svare på. Allerede dér, viste han hvor langt han er kommet, for det viste at læsning er noget han har styr på og de mente at han lå lidt over det alderssvarende niveau.
Næste skridt var en undersøgelse af motorikken, bl.a. skulle Jakob lave nogle bestemte bevægelser med hænderne for at tjekke koordination mellem dem og om han kunne gøre dem uden visuel støtte ( = kiggede han på hænderne for at tjekke om han gjorde det rigtigt). Han skulle også gå på ydersiden af fødderne. Her blev det tjekket om han skulle bruge hænderne som støtte/balance.
Konklusionen var at han var såkaldt motorisk umoden, altså ikke så god til finmotorik og ikke kunne visse ting, uden at kigge efter om han gjorde det rigtigt. Det kunne lige så godt også ha' været sådan alligevel. Det er ikke til at vide.
Efter en lang samtale kunne det konstateres at Jakob klarer sig rigtig godt. Korttidshukommelsen er ikke fantastisk, men med lidt hjælp og lidt tid til at tænke sig om, så går det faktisk helt godt med det også. Jakobs hjerneskade er sådan at hans hovedfærdselsåre mellem hjernehalvdelene er beskadiget, så informationerne skal bruge bivejene til at komme frem til det rigtige sted. Og det er er hjernen som i trafikken, det kan godt tage lidt længere tid ;O)
I løbet af forsommeren skal det afprøves, hvordan han klarer sig uden pillerne, og PPR skal indover for at lave en uden/med-test. Det var i hvert fald anbefalingen fra Hammel, men det skal aftales nærmere med neurologen på børneafd. på Sønderborg Sygehus. Ligesom de anbefalede at han skifter til noget andet medicin. Piller, der kun skal tages én gang om dagen, og langsomt afgives i tarmen. Så skulle det kunne undgås at virkningen dykker midt på dagen og koncentrationen mistes.
For at træne hukommelse og opmærksomhed anbefalede lægen især skak (skal lære ham at tænke fremad og at koncentrere sig) og Trivial Pursuit (skal lære ham at at huske).TP er ikke noget problem, for det elsker jeg selv at spille, men SKAK. Det bliver osse en udfordring for mig/os, for der er ingen af os, der har lært at spille skak. Men som lægen sagde: Det er kun en fordel, for så starter i på samme niveau + knægten oplever at vinde engang i mellem.
Næste skridt på vejen er en kontrolundersøgelse på Sønderborg Sygehus, og det er allerede på onsdag.
Men først skal vi godt forbi kl. 16.24 i eftermiddag. Tidspunktet for ét år siden, hvor opringningen kom, at der var en ambulance på vej for at hente vores søn, efter han var faldet ned fra 3 meter vippen i den lokale svømmehal. Tidspunktet, hvor verden som vi kendte den, kom til at se helt anderledes ud.
Og det var så endnu et billedløst indlæg. Tak fordi du læste med så langt.
28. april 2010
Tid er noget underligt noget
Om kort tid er der gået et helt år siden Jakobs ulykke og vores verden som vi kender den blev rystet i sin grundvold. Jeg kan ikke helt forstå at der allerede er gået et år, men glæder mig til at den første "årsdag" er overstået. Først når vi har passeret 10. maj, kl. 16:24 (tidspunktet for opringningen fra svømmehallen) bliver jeg mere rolig igen.
Ikke at jeg ikke normalt tager det roligt - kæresten synes ofte, det er FOR roligt - men jeg kan mærke på mig selv at jeg er lidt ude af balance for tiden, og faktisk bare går og venter på at passere den 10. maj.......
Men nu har vi fået indkaldelse fra Hammel Neurocenter, hvor de vil se Jakob til 1-års kontrolundersøgelse, så der skal vi op den 5. maj om formiddagen. Det bliver på en måde helt rart at komme derop igen og jeg glæder mig til at vise dem, hvor langt Jakob er nået. Og håber samtidig at de opfatter fremskridtene på samme måde som mig og synes, at han er nået "langt nok". Det er jo selvfølgelig et vidt begreb, men jeg formoder at de lissom har en idé om, hvor langt han burde være nået efter hhv. ét år, 2 år etc.
Samtidig har vi også fået indkaldelse fra Sønderborg Sygehus, hvor han skal til 2. kontrol - der bliver han indkaldt hvert ½ år. Det skal vi så den 12. maj. Lægen der, vil formodentlig foreslå at vi skal prøve en periode uden piller, eller nedsætte dosis, så man kan se an, hvordan han klarer dagligdagen uden medicin.
Selv synes jeg slet ikke han kan klare sig uden medicinen, men det skal selvfølgelig afprøves, for der er jo ingen grund til at give medicin, når det ikke er nødvendigt.
Og nu er der så gået et år. I det år har vi hele tiden vidst, hvad han måtte og frem for alt, hvad han IKKE måtte. Men hva' så nu! Nu ER der jo gået et år og hva' må han så?
Derfor tog jeg kontakt til overlægen på Sønderborg Sygehus, der mente at der ikke var nogen restriktioner mere. Så nu må han ALT igen. Vi skal naturligvis holde øje med, hvordan han har det/får det, men alligevel.....
Det er dejligt, og han glæde sig til trampolinen bliver stillet op hjemme i haven og han glæder sig endnu mere til at han får lov til at hoppe fra 3 meter vippen i svømmehallen. . . . . .
Men den dag, ska' jeg nok sørge for at være der og holde godt øje med ham, for vi har opbrugt kvoten for ulykker i vores familie
9. april 2010
Strikkemonogam . . . . så'n da ;-)
Den ska nemlig passe til kusinen og hun er beg. at spørge efter den. Er snart færdig m. rygstykket osse og så mangler kun ærmerne. Det bliver dejligt. For jeg har snart lyst til at strikke noget andet, og gerne til mig selv. Overvejer om jeg ska' kaste mig over en Sanne B model, eller måske hellere lave mig et "Topstykke" eller en "Overslyngel".
Har faktisk osse lyst til at lave nye puder til sofaneseren, osse i skyggestrik, har nemlig fået det helt rigtige garn i gave af Lone sidste år, men tror umiddelbart jeg har fået skyggestrik nok for nu, når først Hjerteblusen er færdig.
Ellers pusler jeg blot med sokker. Jeg er næsten færdig med sok nr. 1 i Zauberball. Nr. 2 har jeg heldigvis allerede strikket......
21. marts 2010
Billeder og fakta
La' os starte m. sokker:
Emilies sokker:
Faktabox:
Opskrift: Min egen tilpassede, str. 37
Garn: Ingelise Strømpemix, fv. 901 (fødselsdagsgave fra Rikke 2008 og samme garn som hendes Revontuli)
Forbrug: 45 g
Pinde: Knitpicks strømpepinde 2,5
Fed eller fiasko: Lunken . . . . . . . har ikke set hende bruge dem endnu
Kusine Nannas sokker:
Faktabox:
Opskrift: Min egen tilpassede, str. 38
Garn: Mayflower strømpe- og jumpergarn, fv. 1007 (fødselsdagsgave fra Lene Sophie 2008 og osse her, samme garn som Nannas Revontuli)
Forbrug: 43 g
Pinde: Knitpicks strømpepinde 2,5
Fed eller fiasko: Svært at sige, for de er sendt med posten, men aner faktisk ikke om de er kommet frem, for jeg har ikke hørt noget endnu :-(
Kusine Cæcilijes sokker:
..... troede jeg der var et billede af - det ka' jeg bare ikke lige finde .....
Faktabox:
Opskrift: Min egen tilpassede, dvs. strikkede ribmønster i denne gang, str. 31
Garn: Ingelise Strømpemix, fv. 901, se yderligere ovenfor
Forbrug: 31 g
Pinde: Knitpicks strømpepinde 2,5
Fed eller fiasko: Natsokker som denne kusine bruger dem til, er ALTID et hit
Og så noget lidt andet.....
Bolero i rib - til en go' veninde:Beklager den dårlige billedkvalitet, det er taget i al hast af ungerne, den dag den skulle sendes
Faktabox:
Opskrift: Rachel Søgaard fra Familie Journalen, str. M
Garn: Sort nettomohair + perlegrå uld fra Dorthe Hedehus' overskudslager
Forbrug: 40 g mohair + 171 g uldgarn, i alt 211 g
Pinde: Rundpind nr. 9
Fed eller fiasko: Hun blev glad ........ glad ........ glad ..... nok osse fordi hun har plaget om den siden hun så min, og det var altså tilbage i 2005 eller så ;O)
4. marts 2010
Færdig med..... dvs ikke helt
Der mangler blot de sidste par syninger og endehæftninger, så har jeg færdiggjort en Rachels Bolero og endndu et par sokker.
Faktaboxe m.m. må vente til jeg kan få vejet de fine ting, men p.t. er vi løbet tør for 9V batterier, så det må pænt vente.
Ellers går tiden med en hverdag der bare flyver forbi. For tiden er der godt gang i den på ungernes skole. Fornys var vi til teaterforestilling i begge ungernes klasse og såmænd da osse på samme tidspunkt. Det er altså svært at være 2 steder på en gang ..... Og lige om lidt er der skolefest, hvor det osse forventes at man involverer sig og melder sig frivilligt til at bage kager, stå i boder m.m. Jeg synes det er hyggeligt og vil normalt gerne, men i år må der være andre der træder til, for jeg skal selvfølgelig til møde samme aften på mit arbejde.
Nu er jeg jo aktiv i Hjemmeværnet og selv her har der været knald på den seneste tid. Både med førstehjælp, hjertemassage og -starter, med adgangskontrol og på lørdag skal jeg afsted for at lære hvordan man gebærder sig på en flyvestation. Nu har jeg kun kommet der siden 1991-92, så det er vist ved at være på tide ;O) Nå, pyt, det er et "lovpligtigt" kursus der er kommet til undervejs, så jeg må bide i det sure æble og møde op.
5. februar 2010
2 x Tychus
Vinterbilleder
30. januar 2010
Gaveregn . . . .
24. januar 2010
Dejlig tur
Så tog vi turen ud i Oslos snebelagte gader og selvom vi synes at vi har meget sne og har haft det længe her i lille Dannevang, så er det jo ingenting ........
Så dyb var sneen ved Holmekollen, visse steder
Vi købte os en dagsbillet til fri transport og brugte det bl.a. på at tage med S-banen op til Holmekollen. Desværre er den p.t. under ombygning, så det var begrænset, hvor meget vi kunne se. Men den smukkeste udsigt over fjorden fik vi da med.
Tilbage i centrum og Karl Johan-gaden slentrede vi rundt og fik set slottet og nogle butikscentre, når vi frøs tilstrækkeligt. Sidst på dagen gik vi over og så Opera-bygningen, der osse i Oslo ligger helt ned til havnen.
Vi havde været så forudseende at tage en lille el-kedel med, så inden vi gik fra borde om formiddagen havde vi lavet os et par termokander med kaffe og te, og det var et supergodt træk og det hele var stort set drukket inden vi kom tilbage om bord.
Aftenen gik med lækker mad i én af de pænere restauranter og bagefter endnu en film på DVD'en inden vi tørnede ind lidt over midnat.
Næste morgen ankom vi til et koldt København og da vi var så sent inde at vi ikke kunne nå et tog mod Sønderjylland kl. 9.30, så slentrede vi ned gennem Strøget og nåede et tog kl. 11.30, så vi var helt hjemme ca. kl. 15.
Åh jah, så dyb var sneen trods alt heller ikke ;O)
Super go' tur - det gør jeg gerne igen.
10. januar 2010
Afgang
Oslo nærmere betegnet.
Indløsning af gevinst af mini-cruise.
Kærestetur.
Glæder mig ;O)
Osse til togturene frem og tilbage til Københavnstrup (især pga. dejlig meget "gratis" strikketid). Har fundet lidt frem til turen, mest til sokkestrik, men har osse vundet garn op til et nyt projekt, nemlig Rachels Bolero, der denne gang skal strikkes til en go' veninde.
31. december 2009
Rigtig godt nytår
Bilen er næsten pakket og klar, slikposerne til gadens unger står og venter på at de kommer forbi og skyder "Godt Nytår" og så er der ellers nytår på programmet fra kl. 15.
Same procedure as last year, James !!!
Mange hilsner fra
nettie
aka
James ( faktisk lige siden 6. klasse, hvor det blev klassens kærlige "øgenavn")
26. december 2009
Glædelig (bag)jul til alle
Vi har haft en stille og rolig jul, der lige bliver afbrudt at kærestens ene arbejdsdag i morgen. Men så er det osse ferie igen indtil efter nytår.
Inden vi tager hjem igen, skal vi lige en tur i Zoo i København. Vi kan bruge vores årskort fra Givskud Zoo som gratis adgang, det ophører her fra årsskiftet, så det vil være perfekt at kunne få det gjort. Ungerne glæder sig allerede og det gør vi voksne osse.
Strikket bliver der, er blevet færdig med mit 3. Revontuli sjal, denne gang en julegave til kusine Nanna. Helt færdig til jul blev det ikke, men det kunne så blive afleveret da vi var til julefrokost hos dem 1. juledag. Pigen blev glad og det var jo dejligt. Et foto har jeg ikke, men håber jeg kan lokke hende til at tage et med mobilen.
Lige nu strikker jeg sokker til kæresten. Håber jeg bliver færdig med nr. 2 i dag.
Sidst men ikke mindst:
Tak for opbakningen ifm. Jakobs uheld i maj og forløbet derefter. Det har været en hjælp for mig at skrive og fortælle om det hele her og på vores/Jakobs blog. Og det vi har været igennem viser mig med al tydelighed at der sker mirakler og at der er mere mellem himmel og jord end vi lige går og regner med.
18. december 2009
Så skal der cruises.........
Mormor og morfar kommer og sørger for at ungerne kommer afsted i skole og ellers bliver passet godt på, så den del er der osse styr på.
Nu skal vi så lige ind og overveje om vi vil ha' styr på/bestille forplejningen hjemmefra eller om vi tager os af den del af turen, når vi er kommet ombord.
Jeg glæder mig................ vildt meget .................
7. december 2009
Juledekorationer + det løse
Endnu en "kile" - også til gulvet i stuen
Og så er der lidt udendørs pynt
Julekalendre - igen
Har gennem de sidste mange år deltaget i et væld at internet-julekalendere, men har aldrig været heldig at vinde noget.
I går "brokkede" jeg mig så til kæresten over at jeg var lidt træt af DFDS kalenderen, fordi man som regel kun vandt tilbud og sjældent konkrete gaver, og hva' sker der så!
Jeg har vundet!
Et mini-cruise til Oslo for 2. Og nu er jeg så i vildrede om jeg ska' ta' det som det er og ta' det som en kæreste-tur, eller om jeg ska' hitte ud af, hva' det mere vil koste, hvis vi skal ha' ungerne med. Men mon ikke der kommer en løsning på det hele sådan hen ad vejen .....
1. december 2009
Julekalendre
Har netop meldt under fanerne hos Lavendelstrik, men med over 100 deltagere ska' man da vist være heldig, hva'?