Viser opslag med etiketten hygge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hygge. Vis alle opslag

9. april 2010

Strikkemonogam . . . . så'n da ;-)

For tiden strikker jeg stort set kun på Hjerteblusen fra bogen Skyggestrik. Den har fået lidt vokseværk - helt bevidst - trøjen altså, og ikke bogen .....

Den ska nemlig passe til kusinen og hun er beg. at spørge efter den. Er snart færdig m. rygstykket osse og så mangler kun ærmerne. Det bliver dejligt. For jeg har snart lyst til at strikke noget andet, og gerne til mig selv. Overvejer om jeg ska' kaste mig over en Sanne B model, eller måske hellere lave mig et "Topstykke" eller en "Overslyngel".

Har faktisk osse lyst til at lave nye puder til sofaneseren, osse i skyggestrik, har nemlig fået det helt rigtige garn i gave af Lone sidste år, men tror umiddelbart jeg har fået skyggestrik nok for nu, når først Hjerteblusen er færdig.

Ellers pusler jeg blot med sokker. Jeg er næsten færdig med sok nr. 1 i Zauberball. Nr. 2 har jeg heldigvis allerede strikket......

27. marts 2009

Hjemme igen

Så er jeg tilbage herhjemme efter en uges kursus på Hjemmeværnsskolen i Nymindegablejren.

Dejligt at komme hjem for det er ik' så sjovt at være væk hjemmefra i en hel uge. Ikke fordi jeg ikke hygger mig, og denne gang havde jeg endda en kollega med, da hun var underviser på kurset, så det gjorde det hele lidt lettere.

Heldigvis er maden (for det meste) go', der bliver gjort rent på værelset hver dag, der er mulighed for motion (og denne gang har jeg benyttet mig af det) og så er der hyggeligt i "messen" om aftenen, hvor man kan klare hjernen efter en dag med undervisning fra 8-21. Det er et hårdt undervisningsprogram, når det står på i en hel uge i streg.

Jeg er i ugens løb blevet færdig med fingerhandskerne til Emilie (billede følger i løbet af weekenden), skal lige have hæftet ender først og har fået strikket skaftet til en hyggesok til Markno's Julemærkehjem projekt.

Ungerne er kommet hjem fra skole og det er dejligt med gensynets glæde. Nu mangler vi bare at kæresten kommer hjem sidst på eftermiddagen, for så skal vi hygge alle sammen i aften, med X-Factor på fjerneren (stadigvæk det lille, for vi har endnu ikke fået besked om, hva' rep.prisen vil være på det der gik i stykker) og se frem til en weekend, hvor vi alle har fri og ikke skal noget.

PS: Opvaskeren kører heldigvis igen....... ikke at den er blevet repareret, men den blev trukket ud på gulvet, kørte en vask mens den stod dér, stillet på plads og nu funker den - min personlige teori er, at der har siddet noget og stoppet afløbsslangen i et "knæk" og det kunne passere, da slangen blev trukket lige - man har vel en smule erfaring efter at ha' siddet 2½ år i et call-center for hårde hvidevarer......