Jeg har filtet før...........
Dvs. jeg har faktisk kun prøvet at filte i maskinen og indtil nu synes jeg at mine resultater er blevet ganske vellykkede. Jeg har filtet både pusser og tasker og mit seneste forsøg er da også en taske.
Den er strikket i det lækre. tykke brune garn fra Helle Raknes på p 15. Opskriften har jeg fundet et sted på nettet og så doblet op. Tænkte at det kunne der nok ikke ske noget ved, når jeg strikkede i så tykt garn, og desuden ville det vist blive et brille-etui, hvis jeg ikke gjorde det.
Tasken før filtning- med en tændstikæske til sammenligning
I går blev jeg så færdig med tasken og den røg straks i maskinen med en bunke håndklæder ved 60 gr., men da vaskemaskinen var færdig, synes jeg ikke helt at tasken var filtet nok, og så var det at jeg turde turde..........
Ind i maskinen igen med en ny ladning håndklæder og så ellers 95 gr. natten over. Det synes jeg var lidt vildt, for jeg har ikke haft behov for at filte ved den temperatur før. Men nu har jeg lige taget den ud af maskinen igen og nu synes jeg den er der. Den skal lige tørre, og så vil jeg overveje om jeg ikke lige skal nålefilte lidt pynt på den eller dekorere med perler hist og her og så synes jeg osse at den fortjener en eller anden form for lukkeanordning, men den har jeg ikke helt styr på endnu.
Tasken efter 2 x filtning
Bemærk: Den har rumdeler
Tasken er en julegave til min svigerinde. Egentlig fordi hun skulle lægge hus til juleaften, men det skal hun så ikke alligevel. Jeg håber hun kan lide gaven, og hvis ikke, ja, så kan jeg da heldigvis selv og så ta'r jeg den da bare med hjem igen ;o)
Dagen i dag skal bruges på at købe de absolut sidste gaver sammen med kæresten, pakke resten af gaverne ind, og så kommer min søster i eftermiddag med sine unger, så vi kan lave "store gavebytning". Det glæder jeg mig til, for vi skal ikke holde jul sammen, så vi skal rigtig hygge os i dag. Ungerne har osse sidste dag i hhv. skole og børnehave i dag, så de næste par dage, skal vi julehygge herhjemme, inden vi gør os klar til at drage til svigermekanikken på Sjælland for at fejre julen.
3 kommentarer:
Hej Nettie
Wauw, den er da bare for flot, den taske. Ja, engang imellem er det bare at springe ud i det.....
Jeg vil ønske dig og din familie en rigtig god jul.
Juleknus fra Kirsten
Kære Nettie
Flot taske, måske skulle man selv prøve, at lave sig en. Har du foer i din?
Glædelig jul.
Knus fra Bebiane
Hvor tjekket med skillerum ;-)
Rigtig god jule til dig og familien. Kh Susanne i Silkeborg
Send en kommentar