30. marts 2013

Skal / skal ikke ?

Ihh altså, hvor er jeg i tvivl om hvad jeg skal............

For jeg har altså en frygtelig startitis kløe og har lyst til at strikke noget til mig selv i den lækreste 100% Blueface Leiciester lammeuld, købt af Anette på Webstriks festival i Fredericia sidste år. I en flot blå og sort meleret farvekombi.

Har 400 g at gøre godt med, og jeg har svært ved at vælge. Både om jeg skal starte op nu, og hvad jeg i givet fald skal starte op.

Kan ikke helt bestemme mig: Skal det være Anette Danielsens Hvirvelstrøm eller skal det være Lene Holme Samsøes Cille (begge links fører til andres projekter på Ravelry).

Og næste spørgsmål til mig selv er så: Skal jeg starte nu, eller skal jeg vente til jeg har færdiggjort et af de to større projekter jeg allerede HAR gang i: Diva af HF - hvor jeg er nået til 1/3 af kraven og Sirene, hvor jeg nu er gået i gang med det andet af 2 ens stykker. I begge tilfælde er jeg nået til sådan et kedelighedsstadie, hvor begge strikketøjer KEEEDER mig, men vil på den anden side gerne være færdig med dem.

Næste uge byder på et par kursusdage i København. Dvs. at på turen ud og hjem kan jeg forhåbentlig få strikket lidt, hvis jeg kan lokke min kollega til at køre, samt at jeg har et par aftner på hotellet, hvor jeg også kan få gjort noget ved det. Torsdag aften pønser jeg på at tage til Strikkecafé hos Rasmilla, nu hvor jeg alligevel er i byen og gøre den usikker. Jeg har nemlig også et gavekort til Rasmilla liggende som jeg gerne vil have omsat, og så ku' jeg gøre det ved at møde op, istedet for at handle via nettet.

I de næste par indlæg, skal jeg nok vise lidt færdig strik frem, men det bliver en anden dag. NU skal der lavet æblemos og sættes gang i noget aftensmad.


6 kommentarer:

Angelikas quilts and knits sagde ...

Du skal bestemt ikke starte på noget nyt, inden en af de gamle ting er færdig...det arbejder jeg også på i øjeblikket ;-)
Og hvis du slet ikke kan lade være, så vent i det mindste til du har været hos Rasmilla, for der er sikkert også noget der frister :-)

god påske
Angelika

Kristine sagde ...

Med al den strikketid den kommende uge kan du jo komme langt med de igangværende store projekter - så du snart kan starte op på noget nyt. Hvirvelstrøm er på min liste over kommende projekter, men har selv et par ting, som skal være færdige først. Er blevet færdig med en Sandness kjole til datteren og en færøsk fiskertrøje fra Gepard garn købt i Middelfart i efteråret (strikkefestivallen) mangler kun sammensyning. Det har trukket ud fordi jeg skulle strikke spejlvendt da der er to-farvestrik på både for- og rygstykker. Nu er der hæftet ender, og jeg mangler kun at sy ærmerne i :-)
God fornøjelse med færdiggørelse af et af de igangværende projekter :-)

dqpage sagde ...

Det er et svært valg. Begge modeller er flotte - men hvis du strikker videre på det keeedelige, kan det være valget undervejs kommer til at stå mere og mere klart ?
god påske
hilsen Mona

nettie sagde ...

Tak for jeres input. Jeg gør selvfølgelig som i siger og starter ikke på noget nyt, før jeg er færdig med noget af det kedelige :-) Og det bliver nok cirkeltrøjen jeg kaster mig over.

Unknown sagde ...

Just Visit for Best info:
Packers and Movers in Bangalore
Packers and Movers in Hyderabad
Packers and Movers in Mumbai

Unknown sagde ...


If you are looking Best Packers and Movers so Visit at :
Packers and Movers in Delhi
Packers and Movers in Gurgaon
Packers and Movers in Pune