31. maj 2007

Sket i maj

Nu rinder maj måned stærkt mod enden, så jeg kan lige nu et hurtigt lille indlæg om løst og fast fra maj måned.
Måneden har faktisk budt på hele 2 færdige ting og begge indeholder mohair, der jo var Webstrik KAL'ens opgave i maj måned. Jeg valgte noget nemt og hurtigt, nemlig et retstrikket sjal på p 15 med dobbelt garn. Tror jeg blev færdig på blot en uge (og det er hurtigt for mig).


Har også strikket en Snowdrop. Den er strikket i noet uru-wool af den tynde slags sammen med en tråd Dorthe Hedehus mohair. Tak til Dorthe fordi hun havde mere på lager jeg kunne købe, så jeg fik nok til at gøre den færdig. At jeg så købte lidt mere til lager til andre endnu projekter, det er straks noget helt andet.


Faktabokse er jeg ikke så god til., men kan dog fortælle at jeg har brugt 102 g på Snowdrop og 184 g på sjalet.

En enkelt færdig sok er det også blevet til. Det var det jeg fik strikket mest på i den netop overståede Pinseferie. Den bliver dog først vist frem, når makkeren er færdig. Pinseferien tilbragte vi i campingvognen på Ristinge Camping på Langeland. Et dejligt sted, som det nok ikke er sidste gang vi har besøgt. Der blev hygget i stor stil med både spil, lange cykel- og gåture, dejlig mad og masser af opvask......... (og kun lidt regn, i hvert fald ikke mere end det var til at holde ud)

Kr. Himmelfartsferien blev tilbragt på Sjælland hos familie med en enkelt konfirmation lagt ind. Vi overnatter normalt hos kærestens forældre, men de et for nylig blevet campingvognsejere, så de skulle indvi campingvognen i Kr. Himmelfartsdagene. Derfor havde vi allieret os med kærestens søster og det var rigtig hyggeligt. Vi blev der alle dagene og det nød vi meget. Det er noget der ikke sker så tit. Vi havde "barnepige", mens vi var til konfirmation og kunne gøre gengæld, da de var så heldige at blive inviteret til George Michael koncerten i Århus om fredagen. Lørdag lånte vi kusinen og tog i Zoo i København. Det var længe siden sidst og blev en dejlig lørdag eftermiddag. Og hold op, nogle projekter der er i gang derinde. Dem glæder vi os til at komme tilbage og se mere til i 2008.

En af fætrene havde købt en pocket bike, og den fik Jakob lov til at få en tur på (ja altså han fik mange, men i ved hvad jeg mener) sammen med ejermanden. Aldrig har jeg set så store julelys i øjnene på sønnen min. Og nu ved vi hvad han ønsker sig til fødselsdag........ (sammen med den PlayStation han også ønsker sig)


1 kommentar:

Jette Møller sagde ...

Flot farve til din Snowdrop. Skal også snart igang med en til mig selv. Dejligt at andre også har fundet Rosa de Recht , man bliver helt bedøvet af duften, så gør det ikke noget at den stikker...