15. marts 2006

Siden sidst

Hvor skal man starte, når man ikke har blogget i ret så lang tid, for lidt er der da sket siden sidste post ?

Tror jeg vil starte med det færdige strik:



Jeg er nemlig blevet færdig med endnu en Harlequin Cap, denne gang til Emilie, så hun har en god hue uden tingeltangel, der kan være under cykelhjelmen. Hun har selv valgt farverne, så indersiden er rød og ydersiden er den flotte multifarvede (Baby/Hose Garn, fået i fødselsdagsgave fra grp. 7 - sidste år).

Og så er jeg osse blevet færdig med kroppen på Diva'en:



Ærmerne er jeg kommet godt i gang med, så det har da hjulpet at jeg har tilmeldt mig en UFO-uge i Spind-og-Strik her i uge 11. Om jeg når at blive færdig i denne uge vides jo af gode grunde endnu ikke, men jeg satser på at nå langt.

Hvad jeg skal gå i gang med efter Diva det ved jeg ikke helt endnu, men jeg tror det bliver det tørklæde jeg har råhvid Kauni liggende til, men måske bliver det osse min trøje i Bauernwolle, eller eller eller..........

For lige at tale om noget helt andet, så skal man være god mod dyrene, og det er vi skam her hos os. Vi køber den gode frøblanding, som fuglene elsker, og vi nyder at kunne sidde og ved køkkenbordet og se fuglene fornøje sig i foderautomaterne.
Og stærene har lige fået nye huse at flytte ind i. At det er snevejr er inden hindring for husenes ophavsmand, for når nu stærene er der, skal de ha' mulighed for at komme i læ for vind og vejr, så han trodsede elementernes rasen og var ude i snevejret for at hænge 3 nye stærekasser op. Og de er taget i brug, skulle jeg hilse og sige.....



Sidst men ikke mindst skal i da ikke snydes for et par billeder af ungerne:

Her er det Jakob der har fingrene i gærdejen:



og her er det springmusen Emilie, der er til sin første opvisning som springgymnast, og når jeg selv skal sige det, så har hun da ret godt styr på det dersens split:

3 kommentarer:

Christa sagde ...

Hej Nettie ;-)) Sikke da nogle lækre unger, du kan præstere ;-))) Det er så dejligt at se børn med "fuld af skæg og ballade" udtryk ;-)))))
God vind med Divaen !!!!
Knus Christa

Lene Sophie sagde ...

Hej Nettie.
Sikken en flot hue, jeg har også måtte strikke huer til under cykelhjelmene, da dem man køber ofte er for tykke. Glæder mig til at se den færdige Diva på Divaen *G*
Kærligst
Lene Sophie

Silkemor sagde ...

Hej Nettie

Godt gået med Diva'en, er sikker på at vi snart kan se den på dig:-)

Der er intet så dejligt som glade unger, og dine er da bare så skønne. Jacob's smil bliver man glad af at se på. Godt, at han gider hjælpe mor med bagningen.

Knus Kirsten