25. oktober 2011

FO nr. 7/2011 - Wurm hue

Yes, så er der endeligt nyt til bloggen igen og jeg har fået gjort noget færdigt.

Denne gang er det en hue, nærmere betegnet Wurm, som jeg har fundet på Ravelry.

Faktabox:

Opskrift: Wurm fra Ravelry
Garn: Loden Madil (uld/alpaca/viscose), gave fra Bebiane, fv. 593
Pinde: Bambus rundpind nr. 4
Forbrug: 95 g, dvs. 2 ngl., så jeg har stadig 2 nøgler tilbage til endnu en hue, eller noget andet spændende. Har også strikket en sytrådstynd følgegarn med i råhvid, det giver lidt mere liv til huen
Fed eller fiasko: Synes det er en lækker hue, og det er lige før jeg ærgrer mig over ikke selv at skulle beholde den, men den bliver sendt ind til en konkurrence, hvor jeg håber den kan skaffe mig og kæresten ind og se en musical, incl. en middag på en lækker restaurant. Hvis den ikke gør det, så kommer den forhåbentlig til at varme en hjemløs i København.


4. august 2011

Ferien er slut

for mere end 2 uger siden og vi er forlængst startet på arbejde igen. Men vi
har haft en superskøn ferie, som blev tilbragt (endelig) igen blev tilbragt på Istrien i Kroatien på denne dejlige campingplads. Vi havde ikke været der siden 2008, dvs. året før Jakobs ulykke. Vi skulle jo ha' været afsted i 2009 og måtte jo af gode grunde aflyse. 2010 var ferien for kort til at køre så langt, så vi "nøjedes" med Tyskland.

Vi hægtede endnu engang campingvognen på krogen og drog afsted sydpå den første mandag i ungernes ferie. Hos os starter ferien heldigvis når vi kører ud af indkørslen og vi er gode til at hygge os, mens der bliver banket nogle kilometer af, ned gennem Europa. Vi havde investeret i en ny GPS lige før turen, sådan en fin en med antenne i, der advarer om diverse hændelser på ruten, om det måske kan være en god idé at tage højde for. Det fik vi heldigvis først brug for på vejen hjem og ikke i voldsom grad. Desværre kan den ikke rigtig guide udenom Elbtunnel, så der
hang vi i en mindre kø, men igen, det var først på turen hjem.

Onsdag var vi fremme på campingpladsen, lige omkring middagstid, ligesom vi havde reserveret pladsen til, så det var perfekt timing. Vi fandt den tildelte plads, fik vognen sat af og i vatter, og så var det ellers frem med badetøjet og afsted til poolen for at blive kølet af og nyde den første sol. Forteltet bekymrede vi os først om efter aftensmaden, så er det mere behagelig
arbejdstemperatur. Det har vi efter nogle gange i varmen erfaret, som værende velfungerende for os.

Og så har vi ellers tilbragt 15 dejlige dage på pladsen, der ligger i nærheden af Porec. En rigtig hyggelig by, som vi cyklede ind til flere gange. Både for at se os omkring, men også for at spise og handle.

I løbet af ferien cyklede jeg flere gange tidligt ind til Porec til det lokale frugt- og grøntmarked,
både for at handle lækkert og lokalt frugt og grønt, men også for motionens skyld. Afsted
omkring kl. 7 og hjemme igen til morgenmadstid ca 8.30, med cykelkurven fuld og min. 15 kms cykeltur på bagen. Så er det også tilladt at spise en lille is (næsten) hver dag, ikk'?

Udvalget i isbixen - det kan være svært at vælge

Og så er her ellers bare lidt stemningsbilleder fra ferien......

Først på ferien er der rigelig med plads i poolen


Jakob er flyvende - med lidt hjælp fra mor - som det ses er der nu lidt flere v. poolen

Havvandet var nu osse lækkert - den sidste dag lejede vi en vandcykel



Vores (for det meste) skønne unger i en hyggestund på molen i Funtana



18. juni 2011

FO nr. 6/2011 - Sokker, str. 34, til Thoke

Sokker igen igen igen, denne gang til fætteren. Han sku jo helst ikke blive misundelig på lillesøsteren.


Faktabox:

Opskrift: Sokker, egen version, str. 34, glatstrik
Garn: Opal sokkegarn, fv. version p.t. ukendt
Pinde: Knitpicks strømpepinde, str. 2,5
Forbrug: 39 g, masser af garn tilbage, så skal prøve at strikke et par voksen sokker, for at se om farveforløbet ændrer sig
Fed eller fiasko: De så dejligt varme ud, men ved ikke hvad modtageren synes

FO nr. 5/2011 - Sokker, str. 32, til Cæcilije


Denne gang er der strikket sokker til kusinen, igen i vaffelmønster, for det passer godt til dette garn. Da jeg strikkede sokker i retstrik til mig selv i samme garn, trak de lissom lidt skævt.

Hjemme hos min søsters, bliver sokkerne mest brugt som natsokker, men det betyder jo heldigvis ikke noget, bare de kan bruges og ungerne bliver glade. Det gør deres mor i hvert fald.


Faktabox:

Opskrift: Sokker, egen version, str. 32
Garn: Zauberball fra Schoppelwolle, brombærfarvet.
Pinde: Knitpicks strømpepinde, str. 2,5
Forbrug: 34 g, det var så det sidste af det nøgle
Fed eller fiasko: De så dejligt varme ud, men ved ikke hvad modtageren synes

FO nr. 4/2011 - Pusser - aka sutsko - aka varme hjemmefutter

Igen til mig selv.


Faktabox:

Opskrift: Tøffe Tøfler, fra en eller anden norsk bog, jeg har lånt engang (tror jeg da nok)
Garn: Div. uldgarner, bl.a. nogle rester fra gemmerne, Drops Karisma er en af dem.
Pinde: Strikket på jumperpinde, men kan ikke huske tykkelsen
Forbrug: 147 g i alt
Fed eller fiasko: De er "hotte" i mere end én forstand. Det var dog lidt svært at få dem filtet ensartet pga. de forskellige garnkvaliteter, så de skulle i maskinen og filte hele 3 gange, både v. 40, 60 og 90 gr. før de blev tætte nok.

FO nr. 3/2011 - Sokker, str. 39, til mig selv

til mig selv.

Strikket i et vaffelmønster, jeg lærte af Angelika for nogle år siden. Det passer rigtig godt til garn med lange farveforløb.


Faktabox:

Opskrift: Den sædvanlige sokkeopskrift
Garn: Drops Delight, en fødselsdaggave
Pinde: Knitpicks, strømpepinde str. 2,5
Forbrug: 47 g
Fed eller fiasko: Jeg kan altid bruge varme sokker

Uha, det er længe siden

jeg har været her forbi for at skrive lidt.

Min strikke mo-jo har været sat mere eller mindre på vågeblus her i foråret, for vi har været travlt optaget af diverse husrelaterede projekter.

Bl.a. har vi lagt trægulve overalt. Mere eller mindre i hvert fald, for der er nu trægulve i stuen, soveværelset, entréen, kontoret, begge ungernes værelser og den lille mellemgang ved deres værelser. Køkkenet, bryggers og badeværelser har beholdt deres oprindelige gulve og sådan bliver det ved med at være.

I flere af rummene var det også nødvendigt og tiltrængt med malerarbejde. Alle steder er der malet fodlister og fejelister, og i både kontor, entré og soveværelse har væggene også fået en omgang, så de hhv. gule, orange og lilla vægge nu er lyse og lækre. Tilbage står nu maling af gerigter omkring alle døre i hele hytten, så de matcher fodlisterne.

Flot er det blevet, synes vi da selv......

Men nu er det snart sommer og ferietid og så skulle jeg gerne lidt i gang igen.

17. januar 2011

FO nr. 2/2011 - Krtek halstørklæde

Uha, hvor det går derudaf. Projekt nr. 2 er allerede røget af pindene og taget i brug. Tør slet ikke tænke på hvor det kan ende......

Nå pyt, bare det ender med forbrug af lagergarn er det helt fint med mig, for jeg har en stiltiende aftale med mig selv om, at jeg ikke må købe nyt, medmindre der VIRKELIG er behov........ og hvornår har man helt ærligt det - ik' særlig tit efter min mening :-)





































Faktabox:

Opskrift: Krtek, fra en engelsksproget side, jeg fandt frem til via Ravelry, da jeg havde brugt søgefunktionen og ledt efter tørklæder m.m.
Garn: Løve Candyfloss, bordaux
Pinde: Knitpicks rundpind, nr. 6
Forbrug: 200g, dvs. alle 4 ngl. og ingenting tilbage
Fed eller fiasko: Dejligt varmt halstørklæde

15. januar 2011

FO nr. 1/2011 - Sokker til Jakob


Det første par sokker i år er røget af pindene og det blev et par til husets yngste, Jakob, der æææææælsker mors hjemmestrikkede sokker. Og str. 35 er forholdsvis hurtigt strikket og så blev der endda brugt det sidste af nøglet undervejs, på nær ca. 5 g, der går til et godt formål i den lokale SFO. Dejligt.
Faktabox:
Opskrift: Ud af hovedet, som-jeg-plejer-opskrift
Garn: Fortissima Colori, blå/lyseblå
Pinde: KnitPicks strømpepinde, str. 2,5
Forbrug: 45 g
Fed eller fiasko: Helt sikkert et hit hos modtageren, Jakob

Og så vil jeg lige vise det flotte puslespil m. 1000 brikker vi har haft liggende i stuen gennem meget lang tid (sige ik' hvor længe).

Det har været sådan et familiehyggeprojekt, vi har gået til og fra på skift og efter lyst. Langt om længe blev det færdigt op til jul.






Sidst men ikke mindst, ska' i da lige se Jakob og hans nye bedsteven Senna i en hyggestund juleaftensdag.
Lidt svært at tro, at den samme dreng nærmest har været panikangst for hunde

Fødselsdags-gave-regn

Så er der gået endnu et år, jeg har afholdt endnu en fødselsdag og dermed også blevet begavet fra min fødselsdaggruppe (nr. 7) fra Webstrikkerne.

Det er super gaver jeg har fået, se bare selv......

7 fed af den lækreste uldgarn fra Annette
3 nøgler Drops Delight i én af mine favoritfarver (lilla) m. mundgodt og hovedbrud fra Lone
2 nøgler råhvid Arwetta og 1 bdt. rødt Arwetta - alle m. merinould fra Rikke fra Nødebo.
Har aldrig haft Arwetta før, så det glæder jeg mig til at prøve ;O)
1 nøgle Zauberball og 1 nøgle Admiral Ombré, begge fra SchoppelWolle fra LeneSophie
Her fulgte osse en pose te med "Tea for Two", der bare smager himmelsk.
Tak for gaverne alle sammen.




31. december 2010

Godt Nytår 2011

Så står vi på tærsklen til et nyt år og jeg vil gerne sige

RIGTIG GODT NYTÅR

til alle der måtte læse med her på siden.

Nytårsknusere fra
nettie

4. december 2010

Færdig med..... Knoglehandsker + mobiltaske

Ja, du læste rigtigt - hele 2 ting er jeg nu færdig med.

Mobiltasken: Blev færdig først, men er desværre stadig for stor, til trods for at den er voldvasket, hele 3 gange, ved hhv. 40, 60 og 90 gr. Må se om jeg kan hitte på noget andet at bruge den til. Med foer i, så måske som en lille taske, eller som penalhus. Det må jeg se på. Og se at få strikket noget mindre til mobilen, der stadig mangler en taske.

Faktabox:
Opskrift: Fundet via strikkebibliotekaren på Ravelry
Garn: Rest af Kauni plus Felis Trends (en gevinst fra Uldgården engang)
Pinde: strømpepinde nr. 5
Forbrug: 85 g i alt
Fed eller fiasko: Til formålet en fiasko, for den er jo for stor..... Men måske fed til noget andet

Knoglehandskerne: Tog ikke så lang tid at strikke, og så alligevel. Blev hjulpet godt på vej af et par møder, men fingrene driller mig hver gang. Dem er jeg ikke så vild med at strikke.

Faktabox:
Opskrift: Osse fundet på Ravelry
Garn: Sort perleacryl + grøn Genziana classic
Pinde: Bambus strømpepinde 2,75
Forbrug: 54 g
Fed eller fiasko: De var kraftigt efterspurgt af junior, for han frøs om fingrene, men da de så endelig var færdige, gik der kun et par dage, så kom sneen og så var de pludselig ikke varme nok længere. Er helt sikker på at de nok ska' blive populære igen, når det bliver mildere igen. Han er ret vild med knogleeffekten og så bli'r en mor jo glad....

10. november 2010

Lepidoptera

Så er jeg blevet færdig med Lepidoptera til kollegaen

De blev skyllet op og tørret i går og afl. i dag. Og glad blev hun.

Inden de blev vasket m.m. fik jeg dem dog lige fotograferet på husets unge håndmodel:

Faktaboks
Opskrift: Lepidoptera fra 123knit.com. Meget nem opskrift.
Garn: Drops Delight - en fødselsdagsgave fra i år. Masser af garn tilbage, men det hitter jeg nok på noget til. Jeg strikkede fra 2 nøgler - hhv. inde- og udefra.
Pinde: Bambus jumperpinde, 2,5
Forbrug: 43 g
Fed eller fiasko: De blev vel modtaget. Ikke set taget i brug endnu, men da vi nu arbejder sammen hver dag, så er jeg sikker på, at jeg nok skal få dem at se "in action"

Og nu:
Jeg mangler kun at strikke fingre på den ene "knogle" handske til junior, så det de også færdige.

Næste projekt bliver osse et af de hurtige, for der skal fabrikeres en taske til min kommende mobil á smartphone typen.

Har besluttet mig for at prøve at følge Strikkebibliotekarens forslag (se under 7. nov.)

Derefter er det tilbage til Diva igen.....

8. oktober 2010

Så er det atter tid....

til handsker og huer. Huerne er vi dækket ind med, men Jakob mangler et par handsker her til overgangsperioden.

Jeg har fundet et spændende mønster på Ravelry, nemlig er par knogle-handsker, dsv. opskriften er på pulsvarmere, strikket fra hånden og op.

Men da de nu skal blive til handsker, så strikker jeg dem da bare fra den modsatte ende, starter med et par pinde rib og tilføjer så fingre, når jeg når dertil.

Jakob glæder sig i hvert fald til de er færdige, og det gør jeg osse, for der bliver brugt garn fra lageret ;O)

Og indtil de er strikket færdige + et par pulsvarmere jeg har lovet til en kollega, og det bliver enten Fetching fra Knitty, som jeg har strikket før, eller osse bliver det Lepidoptera fra 123knit, er Diva sat på pause. Er nået til venstre forstykke på.....

24. september 2010

Gensynsdag

I dag drager Jakob og jeg til Hammel Neurocenter, hvor Jakob var indlagt i 6 uger sidste år til genoptræning efter ulykken.

Det bliver dejligt at gense de andre børn vi kender og deres forældre , at se hvor langt de er kommet i deres genoptræning og hvordan det går dem i dag.

Hele familien er ganske vist inviteret, men Emilie kedede sig lidt (meget) sidste år, og farmand skal arbejde, så det bliver kun Jakob og jeg.

8. september 2010

Frit fald

er noget jeg er ret vild med.

Normalt er det "kun" noget jeg prøver i div. forlystelser som i ex. Tivoli/Bakken, hvor der findes bl.a. Det gyldne Tårn
I LOVE IT - omend jeg slet slet ikke kan lade være med at SKRIGE (af fryd vel og mærke).

Bakken har den omvendte model - Tårngyset, dvs. her bliver man "skudt" nedefra og op.
Igen - I LOVE IT - I LOVE IT - I LOVE IT ! ! ! - og jeg skriger højt af fryd, når jeg prøver forlystelsen.

Begge dele kan bekræftes af tidligere og nuværende kollegaer og samarbejdspartnere, som jeg har lokket med ved besøg de respektive steder. Én mener sågar at mine "skrigerier" overgår hendes oplevelse af det frie fald, men hende om det.

Men i år, på dette års personaletur, fik jeg kam til mit hår.

Det har altid været min store drøm at springe med faldskærm. Vil stadig rigtig gerne.

Solospringe, ikke tandem-spring, for den oplevelse vil jeg ikke dele med nogen, det skal være MIN - helt alene.

Og i år fik jeg mulighed for at prøve fornemmelsen hos Jægerkorpset i Aalborg. Har haft den glæde at kunne prøve deres faldskærmstårn - hele 3 gange endda.

Og jeg siger bare: Det er det FEDESTE jeg har nogensinde har prøvet. Og det bekræfter mig bare i, at jeg bare må og skal prøve rigtig faldskærmsspring.

Her kan i se andre prøve i dette link fra YouTube.

Og her er et par billeder af mig der hænger og dingler i selen på vej ned til modtagelsesbakken fra det 16 m høje tårn.

Jeg tog turen 3 gange og nød hver eneste gang. De første 2 gange fik jeg "hjælp" når jeg måtte hoppe = et lille klap bagi af jægeren, men sidste gang var det på eget initiativ at jeg skulle tage skridtet ud i den tomme luft. Det var faktisk ret svært.
Og så skreg jeg osse her, ligesom i Det Gyldne Tårn - Jeg ku slet ik' la' vær' ;o)

29. august 2010

Travle tider

En arbejdsweekend er overstået, dem er der heldigvis ikke mange af, men denne weekend har jeg været på kursus fra fredag kl 17-22, lørdag kl. 8-22, søndag kl. 10-15.30.
Det er noget der trækker tænder ud med så mange timer.... men godt for overarbejds-/afspadseringskontoen ;O)

Nu er jeg så lige hjemme og slappe (forholdsvis) af, for i morgen tidlig er det afsted igen. Denne gang på et 3-dags personaleseminar i Frederikshavn. Fra kl. 7 i morgen tidlig og så ellers til sidst på onsdag eftermiddag.
Kæresten klarer tjansen herhjemme for ham og junior. Den store tøs er sendt afsted til Bornholm på 6.klasses tur her til morgen, så hende ser vi først igen torsdag aften.

Så Frederikshavn - here we come..... Jeg glæder mig til ca. 4 timers strikketid hver vej, minimum, på Diva'en. Er allerede nået ca. 12 striber op af 29, så der er håb forude....

Min Diva, ligner i øvrigt denne farvekombi, dvs. jeg strikker råhvid bund og mørkebrune striber.

23. august 2010

Erstatningsprojektet

blev til Diva af Hanne Falkenberg.

Har jeg strikket før i lækkert alpaca garn, i en sort/hvid udgave. Men den afgik ved "valkningsdøden" pga. for varm vask og er nu overtaget af min datter.

Denne gang bliver den strikket i Geilsk tynd uld, m. råhvid/beige bundfarve og mørkebrun stribefarve. Har allerede strikket 3-4 striber og det bliver ret flot.

20. august 2010

Et strikketøj har måttet lade livet

for jeg har givet op og froggede hele skidtet til juniors fodboldkamp i går.

Det er gået ud over Elvira, for den var simpelthen for stor. Havde valgt at strikke i den største størrelse, men henset til at den nok ville vokse flere centimeter, når den blev vasket, så var der risiko for at den ville forandre sig til et villatelt. Nok er jeg flere kg for tung, men dog ikke så meget.

Og hva' ska jeg så nu?

Kaste mig over nogle af mine mange UFO'er, eller straks finde opskriften frem til den Rasmilla model, som garnet oprindeligt er indkøbt til. Nemlig Linnea.... den tiltaler mig rigtig meget p.t. for jeg skal strikke m. dobbeltgarn og på tykkere pinde ;O) Og opskriften vandt jeg hos Sanne til Strikkefestivallen sidste år i Svendborg.
Men der er jo osse Amaya, og jeg overvejer osse et Topstykke fra Geilsk som har kunnet tænke mig rigtig rigtig længe....

Eller skal jeg kaste mig over at strikke mig en Falkenbergmodel. Jeg måtte jo forære min Diva til min datter, da den var blevet "vold"-vasket og alt alt for lille til mig. Tror godt jeg kunne finde mig garnet til en ny fra lageret, men kunne også godt finde andre modeller jeg gerne vil have lige nu..

Mange overvejelser ............ og det skal helst resultere i noget brugbart i dag, så jeg kan tage lidt tidsfordriv med til Legoland Open Air i morgen.

12. august 2010

Sommerferien 2010

er forlængst vel overstået. Vi havde 2 uger helt tilbage i starten af ungernes sommerferie (dvs. jeg havde 3, men kæresten kunne kun få 2).


Vi tog som altid til Kløften Festival, det er bare noget vi skal og vi hørte rigtig meget dejlig musik. Bl.a. Infernal, Duné, TV-2, Sanne, Hit m. 80'erne, Leningrad Cowboys, Nephew, Ida Corr, The Storm, Dizzy Mizz Lizzy, Rasmus Seebach og Magtens Korridorer.


Bands som du kan se billeder af mange steder, derfor får du lige et par billeder af vores unger, der nød at være til festival og høre go' musik




Og dog, så er der lige et enkelt band jeg lige vil fremhæve: Duné.....


For de fyrede den i den grad af på scenen og så tog de sig tid til at komme ned til deres merchandise telt og skrive autografer bagefter. Respekt for det.......

Et par dage efter festivallen var campingvognen pakket og klar til afgang sydpå. Dvs. vi nøjedes i år med at krydse grænsen til Tyskland og var lidt på turné dér, men det var en super ferie.

Vi startede i byen Dransfeld på en campingplads, hvor vi i 2008 holdt rast på vej til Kroatien, så vi vidste hvad pladsen kunne byde på, bl.a. et (meget) nærliggende Freibad, som vi benyttede os af dagligt i de 5 dage vi var der. Nærliggende fordi der var ca. 50 m fra vores campingvogn hen til indgangen ;O) Der var både baner til svømning, 1- og 3-meter vippe, superfed rutschebane, boblebadsområde og "strøm"-område. Jeg svømmede mig ca. 750-1000 m hver dag og Jakob fik klaret sit første spring fra 3-meter vippen efter ulykken, mens vi var der. Det klarede han rigtig flot, men han tog kun det ene...... der var nemlig rigtig meget "run" på vipperne og alle de store drenge brød han sig ikke rigtig om.

Fra Dransfeld kørte vi lidt nordpå til Harzen, hvor vi lå på campingpladsen Prahljust ved Clausthal-Zellerfeld. Den var udgangspunkt for daglige køreture i det smukke landskab, bl.a. var vi i Thale og besøge Hexentanzplatz og prøve både Seilbahn og Sommerrodelbahn (kælketur). Vi var osse ved Sösestausee og se Sösetalsperre dæmningsanlægget. Vi ville ha' vist ungerne den campingplads vi holdt ferie på tilbage i 2002, men den var nedlagt og faktisk jævnet med jorden. En lidt underlig fornemmelse at gå rundt på de stier og terrasser, hvor vi vidste pladsen havde ligget.




Udsigt fra gondolerne i Thale
Henrik og Jakob efter turen på kælken


Resten af familien efter en tur i søen



Hele familien


Skilt, der fortæller hvor grænsen ml. øst- og vest har været

Pixhaier See

Vores plads på pladsen lå i øvrigt ikke langt fra badesøen Pixhaier See og det var dejligt for det var varmt varmt varmt i Tyskland på det tidspunkt, så vi var ved søen og bade et par gange.


Vi forlod det smukke Harzen efter 3 overnatninger og kørte til hovedstaden Berlin. Vi fandt en campingplads via det mobile internet på kærestens nye telefon. En byplads lige ned til en af Berlins mange kanaler. Dejlig skyggefuld og med en flot udsigt lige ned til kanalen. Desværre uden mulighed for at dyppe sig i en pool eller lignende, når vi kom tilbage til pladsen efter en lang og varm dag i byen, men det løste vi bare ved at tage et extra bad under bruseren.
Ungerne på Olympia Stadion
Skålen til den olympiske flamme
Den står i ret linie lige overfor hovedindgangen til stadion
Endnu et billede fra Olympia Stadion
fra Alexander Platz


Dagene i Berlin var varme, meget varme, nogle dage op til 40 gr. så vi fik vores lyst til varme styret ;O)


Det er første gang vi har haft campingvogn med til en storby på den måde og ungerne har aldrig været på storbyferie før, andet en at gå rundt i København, hvor vi kommer jævnligt, når vi besøger farmor og farfar. Det gik supergodt, så det er nok ikke sidste gang vi prøver det. Vi havde jo vores cykler med og de blev flittigt brugt i Berlin. Vi cyklede simpelthen til U-bahn stationen i nærheden, parkerede cyklerne og tog så toget ind til byen og toget, bussen eller tram'en rundt derinde. Det kostede den nette sum af 36 € pr. voksen for et 5 dages Berlin-Welcome-Card, men så var ungerne osse gratis og det gav mulighed for rabat mange steder.

Vi fik bl.a. set Olympia Stadion, Brandenburger Tor, Unter den Linden, Checkpoint Charlie, Berliner Zoo, Kurfürsten Damm og Tauenzienstr., Alexander Platz, Potsdamer Platz, Bahnhof Zoo, Gedächtnisskirche.


Vi har haft en dejlig ferie i det tyske omend der var meget varmt, varmere end forventet, men det gjorde bestemt ikke noget.