jeg har været her forbi for at skrive lidt.
Min strikke mo-jo har været sat mere eller mindre på vågeblus her i foråret, for vi har været travlt optaget af diverse husrelaterede projekter.
Bl.a. har vi lagt trægulve overalt. Mere eller mindre i hvert fald, for der er nu trægulve i stuen, soveværelset, entréen, kontoret, begge ungernes værelser og den lille mellemgang ved deres værelser. Køkkenet, bryggers og badeværelser har beholdt deres oprindelige gulve og sådan bliver det ved med at være.
I flere af rummene var det også nødvendigt og tiltrængt med malerarbejde. Alle steder er der malet fodlister og fejelister, og i både kontor, entré og soveværelse har væggene også fået en omgang, så de hhv. gule, orange og lilla vægge nu er lyse og lækre. Tilbage står nu maling af gerigter omkring alle døre i hele hytten, så de matcher fodlisterne.
Flot er det blevet, synes vi da selv......
Men nu er det snart sommer og ferietid og så skulle jeg gerne lidt i gang igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar