5. februar 2010

2 x Tychus

Hold da helt op, har ikke vist noget færdigt strik her på kanalen siden 13/11-09. . . . . .

Men har strikket 2 stk. Tychus her i januar.

1 stk. i noget Netto uld til en kollega, der frøs om ørerne. Køn blev den ikke, men han er glad ;O) og så kan jeg jo osse være det.

Faktabox:

Opskrift: Tychus fra Knitty, 2005
Garn: Uldgarn fra Netto (1 råhvid og 1 brunmeleret)
Forbrug: 155 g
Pinde: Knitpicks p 5,5
Fed eller fiasko: Kollegaen er tilfreds



og 1 stk. i Opal strømpegarn til Jakob, der osse frøs om ørerne. Han har nærmest stået og trippet og ventet på den blev færdig. Så er det noget ved at strikke.

Faktabox:

Opskrift: Tychus fra Knitty, 2005
Garn: Opal Strømpegarn 4-trådet, farverne mint- og æblegrøn, samt turkis
Forbrug: 26 g
Pinde: Knitpicks p 3,5
Fed eller fiasko: Jakob synes de er en FEEEED hat. Ændringer: Ja, var nødt til at strikke en ribkant på forneden, for ellers blev den for kort. Desværre er aflukningskanten liiiiige stram nok, så jeg skal hitte på noget.



Vinterbilleder

For en uge siden lå der den flotteste dyne af sne overalt her i det sønderjyske.

Så da arbejdsdagen var slut tog jeg mit medbragte lille kompakt-kamera med ud på en lille tur ud i den flotte park, der ligger i Søgårdlejren (Her kan man se et par sommerbilleder).

Her er et par eksempler:




30. januar 2010

Gaveregn . . . .

På årets anden dag rundede jeg endnu et årti og kan nu kalde mig selv 40, fantastisk og helt igennem fremragende.

Det afstedkommer jo gaver sådan noget, forstås ! Og jeg har fået dejlige gaver. Både af familien (overhovedet ikke i nærheden af af være fiberrelaterede), men såsandeligens da osse af min Webstrik fødselsdagsgruppe (gr. 7).

Her ser i hvad jeg fik:

Af Anette: Drops Delight i lækker farvekombi, slikkelade (der IKKE er åbnet endnu) og fantastisk dejlig te (godt valgt Laurits)

Af Lone: Hjertegarns Kunstgarn, regner med at det skal blive til en Baktus

Af Rikke: Lækkert sokkegarn og korte strømpepinde - de bliver nok til sokker til kæresten

Af Lene Sophie: Dansk Mohair

Forleden ankom så endnu en gave, fra Bebiane denne gang, en FEEEED toilettaske med tilhørende kosmetik-pung.

Tak for alle de dejlige gaver alle sammen.


24. januar 2010

Dejlig tur

Først og fremmest var det jo en dejlig tur til Norges land. Bestemt ikke sidste gang vi prøver det og næste gang har vi lovet ungerne at de får lov til at komme med.

Vi havde bestilt og betalt mad (og bord) til turen hjemmefra, så det eneste vi skulle betale ombord, ja, det var drikkevarerne til maden og det fungerede supergodt. Og maden var lækker. Vi faldt pladask for én af desserterne på aftensmadbuffeten, noget marengs i lag med smørcreme mellem lagene. Hvinende sødt, men LÆKKERT ;O)

Efter aftensmaden og det obligatoriske besøg i "den toldfrie" (men osse dyre) shop, stak vi hovedet ind i deres "voksen"-underholdningsafd. Det var nu ikke lige os, så vi fik aftenen til at gå med at sidde og se "Mænd der hader kvinder" på den medbragte DVD afspiller. I ved, sådan en lille skærm, som ungerne normalt sidder med på bagsædet. Det fungerede perfekt. Vi havde fundet de gode stole i konference-delen og jeg fik strikket på livet løs mens vi så film. Bagefter var vi lige inde og kigge i diskoteket, men der var kun en skoleklasse på vej på skiferie, så der trak os 2 gamle på over 40 os nu hurtigt tilbage. Dagens sjoveste syn så vi nu på vej ned til vores kahyt, nemlig 3 gutter (vel på ca. 18-20 år) med hver sit store LEGO-samlesæt. De sad i børneafdelingen, helt fordybet i at samle LEGO. Næste morgen så vi dem komme af skibet, bærende på deres færdige samlesæt som var det skatte.

Morgenbuffeten blev indtaget foran panoramavinduerne i restauranten, hvor vi rigtigt kunne nyde turen ind gennem Oslo-fjorden. Et flot syn.




Så tog vi turen ud i Oslos snebelagte gader og selvom vi synes at vi har meget sne og har haft det længe her i lille Dannevang, så er det jo ingenting ........

Så dyb var sneen ved Holmekollen, visse steder



Vi købte os en dagsbillet til fri transport og brugte det bl.a. på at tage med S-banen op til Holmekollen. Desværre er den p.t. under ombygning, så det var begrænset, hvor meget vi kunne se. Men den smukkeste udsigt over fjorden fik vi da med.



Tilbage i centrum og Karl Johan-gaden slentrede vi rundt og fik set slottet og nogle butikscentre, når vi frøs tilstrækkeligt. Sidst på dagen gik vi over og så Opera-bygningen, der osse i Oslo ligger helt ned til havnen.




Vi havde været så forudseende at tage en lille el-kedel med, så inden vi gik fra borde om formiddagen havde vi lavet os et par termokander med kaffe og te, og det var et supergodt træk og det hele var stort set drukket inden vi kom tilbage om bord.


Aftenen gik med lækker mad i én af de pænere restauranter og bagefter endnu en film på DVD'en inden vi tørnede ind lidt over midnat.


Næste morgen ankom vi til et koldt København og da vi var så sent inde at vi ikke kunne nå et tog mod Sønderjylland kl. 9.30, så slentrede vi ned gennem Strøget og nåede et tog kl. 11.30, så vi var helt hjemme ca. kl. 15.


Åh jah, så dyb var sneen trods alt heller ikke ;O)

Super go' tur - det gør jeg gerne igen.

10. januar 2010

Afgang

Søndag er der afgang til Norge.
Oslo nærmere betegnet.
Indløsning af gevinst af mini-cruise.
Kærestetur.
Glæder mig ;O)

Osse til togturene frem og tilbage til Københavnstrup (især pga. dejlig meget "gratis" strikketid). Har fundet lidt frem til turen, mest til sokkestrik, men har osse vundet garn op til et nyt projekt, nemlig Rachels Bolero, der denne gang skal strikkes til en go' veninde.

31. december 2009

Rigtig godt nytår

ønskes alle der læser med her.

Bilen er næsten pakket og klar, slikposerne til gadens unger står og venter på at de kommer forbi og skyder "Godt Nytår" og så er der ellers nytår på programmet fra kl. 15.

Same procedure as last year, James !!!

Mange hilsner fra
nettie
aka
James ( faktisk lige siden 6. klasse, hvor det blev klassens kærlige "øgenavn")

26. december 2009

Glædelig (bag)jul til alle

Så sidder jeg her på 2. juledag og vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Håber at alle har haft en rigtig go' en af slagsen og at i alle kommer godt ind i det nye år.

Vi har haft en stille og rolig jul, der lige bliver afbrudt at kærestens ene arbejdsdag i morgen. Men så er det osse ferie igen indtil efter nytår.

Inden vi tager hjem igen, skal vi lige en tur i Zoo i København. Vi kan bruge vores årskort fra Givskud Zoo som gratis adgang, det ophører her fra årsskiftet, så det vil være perfekt at kunne få det gjort. Ungerne glæder sig allerede og det gør vi voksne osse.

Strikket bliver der, er blevet færdig med mit 3. Revontuli sjal, denne gang en julegave til kusine Nanna. Helt færdig til jul blev det ikke, men det kunne så blive afleveret da vi var til julefrokost hos dem 1. juledag. Pigen blev glad og det var jo dejligt. Et foto har jeg ikke, men håber jeg kan lokke hende til at tage et med mobilen.

Lige nu strikker jeg sokker til kæresten. Håber jeg bliver færdig med nr. 2 i dag.

Sidst men ikke mindst:
Tak for opbakningen ifm. Jakobs uheld i maj og forløbet derefter. Det har været en hjælp for mig at skrive og fortælle om det hele her og på vores/Jakobs blog. Og det vi har været igennem viser mig med al tydelighed at der sker mirakler og at der er mere mellem himmel og jord end vi lige går og regner med.

18. december 2009

Så skal der cruises.........

for nu er vores mini-cruise bestilt og vi tager afsted den 10. jan. 2010.

Mormor og morfar kommer og sørger for at ungerne kommer afsted i skole og ellers bliver passet godt på, så den del er der osse styr på.

Nu skal vi så lige ind og overveje om vi vil ha' styr på/bestille forplejningen hjemmefra eller om vi tager os af den del af turen, når vi er kommet ombord.

Jeg glæder mig................ vildt meget .................

7. december 2009

Juledekorationer + det løse

Hvert år går jeg i slut-november/start-december og hygger mig et par dage med at få lavet adventskrans og juledekorationer. Der skal laves et nogle stykker her til huset, én til arbejdet og så en adventskrans.

Nu er det ikke sådan at det tager flere dage at få lavet det forholdsvis lille antal dekorationer, men det foregår som regel først efter at ungerne er lagt i seng, dvs. efter kl. 21, så er der ro og inspirationen kan bare komme an.

Her ser i nogle af resultaterne:

Årets adventskrans. Fyrgrene bundet på en halmkrans og derefter dekoreret
Emilies kalenderlys-udgave
Jakobs kalenderlys-udgave
Denne natursvamp står og pynter på vores halvmur i køkkenet
Denne flotte "kile" står på gulvet i stuen


Endnu en "kile" - også til gulvet i stuen

Og så er der lidt udendørs pynt

Julekalendre - igen

Dem kan man altså godt vinde i - har jeg i dag fundet ud af.
Har gennem de sidste mange år deltaget i et væld at internet-julekalendere, men har aldrig været heldig at vinde noget.

I går "brokkede" jeg mig så til kæresten over at jeg var lidt træt af DFDS kalenderen, fordi man som regel kun vandt tilbud og sjældent konkrete gaver, og hva' sker der så!

Jeg har vundet!

Et mini-cruise til Oslo for 2. Og nu er jeg så i vildrede om jeg ska' ta' det som det er og ta' det som en kæreste-tur, eller om jeg ska' hitte ud af, hva' det mere vil koste, hvis vi skal ha' ungerne med. Men mon ikke der kommer en løsning på det hele sådan hen ad vejen .....

1. december 2009

Julekalendre

Igen i år følges diverse net-julekalendre tæt. Ikke fordi jeg nogensinde har vundet noget, men man har har jo lov til at være heldig, ikk?

Har netop meldt under fanerne hos Lavendelstrik, men med over 100 deltagere ska' man da vist være heldig, hva'?

28. november 2009

Og så er det jo i morgen

at det er 1. søndag i advent.

Julepynten er fundet frem fra loftet, så i morgen skal bruges på at pynte op til jul og til at få lavet et par kalender-juledekorationer til ungernes kalenderlys og såmænd da osse til en adventskrans.

I dag har vi været på grantur med personaleforeningen på mit arbejde, ungerne og jeg. Ungernes bedste oplevelse var vist at de fik lov til at køre med en MAN10, sådan på rigtig soldatermanér, men moren er glad for at vi fik både normansgran, sitkagran og fyrgrene med hjem til div. pynt + vi fik skovet os en rødgran til udendørsbelysningen.

13. november 2009

Revontuli nr. 2

Jeg har osse færdiggjort mit andet Revontuli sjal. Denne gang er det til Emilie der længe har sukket efter et sjal. Garnet har hun selv valgt fra lageret.

Faktabox:

Opskrift: Revontuli sjalet af Anne M.
Garn: Ingelise StrømpeMix, fv. 901
Forbrug: 131 g
Pinde: Knitpicks p 5,5
Fed eller fiasko: Hmmmm, svært et sige med en 11-årig. Har ikke set hende med det endnu.

9. november 2009

Udsalg

For ikke så længe siden var der udsalg hos Geilsk (det er der måske endda endnu, men jeg "tør" ikke tjekke)

Jeg faldt for både strømpegarn og tyndt uldgarn. Købte rigeligt af begge dele, så nu håber jeg der blive til et par at de projekter jeg går og drømmer om, bl.a. de opskrifter jeg vandt hos Rasmilla.
Dog havde der været en optællingsfejl på den ene farve strømpegarn, så der var et nøgle mindre end oprindeligt bestilt. For at rette op på miseren var der lidt chokoladeguf med i pakken. Det nåede desværre ikke med på billedet ..........................

26. oktober 2009

Løvebrøl......

Den 1. oktober fejrede vi Jakobs fødselsdag for hans klasse. Noget han havde ventet på længe - for han har fødselsdag den 31. juli ;O)

Men jeg skulle osse lige kunne overskue at stå mere eller mindre alene med ca. 18 styks 3. klasses unger for Jakob ville ikke bare holde drengefødselsdag, næ nej, HELE klassen skulle med denne gang. Og da invitationerne blev sendt ud ca. 14 dage før, kunne ingen garantere at farmand havde fri den dag (tjenesten er kendt 5 dage før), og det havde han selvfølgelig lige netop IKKE. Heldigvis var det en dag hvor storesøster Emilie havde tidligt fri og hun var lige den extra hjælpende hånd der var behov for.

Ca. et par timer før ungerne kom, blev denne flotte kage leveret ved døren. Og det endda ganske gratis.

For kunstneren var Jakobs bedste kammerats bagerfar, der gerne ville have lov at give Jakob den som gave, pga. alt hvad han har været igennem i sommers. Han havde kun fulgt med på sidelinien (kammeratens forældre er skilt), men var alligevel blevet meget berørt af det og det her var den måde han kunne give noget på. Og den faldt bare "i go' jord". Da de sidste unger havde forladt hytten kl. 16:30, var der kun bagparti og hoved tilbage. Selv Jakob der normalt ikke spiser marcipan var begejstret.

22. oktober 2009

Færdig med.....

et par benvarmere til Emilie.

Jeg havde lige 4 ngl. Need, der skulle bruges til noget fornuftigt, og efter et par opstartsproblemer med pindestr. og maskeantal, så blev de faktisk helt gode.

Faktaboks:
Opskrift: Ud af hovedet....... altså mit eget
Garn: Need (Hjertegarn), fv. 1619 =brun/bordeaux
Forbrug: 144 g (1 nøgle pr. benvarmer)
Pinde: Bambus strømpepinde nr. 5,5
Fed eller fiasko: Ikke taget i brug endnu, men datteren er tilfreds foreløbig. Kusine Nanna har i hvert fald bestilt er par magen til.

Strikkefestival

Ved godt at jeg er en hel del bagefter med at fortælle om årets Webstrik festival, men sådan må det jo være. Bedre sent end aldrig.........

Jeg havde meldt mig som lørdagsdeltager og nåede at ankomme ( i silende regn) lige i rette tid til morgenbordet. Og så gik det ellers slag i slag med hygge og strik og især snak med andre webstrikkere.

Efter morgenmaden gik jeg med sammen med en større flok ned i Svendborg by for at nyde det strålende vejr (not), men på rundtur det skulle vi altså. Og vi fik vist også set alle garnforretningerne, bl.a. tog Anette og jeg væk fra de gængse gågader og besøgte Hylleborgs lille værksted. Et hyggeligt sted og jeg kom til at købe et par hundrede gram lækkert petrolfarvet uld. Vi nåede tilbage til vandrehjemmet så vi lige kunne nå at tørre lidt inden frokosten.

Efter frokosten var der fri strik, indtil eftermiddagens workshops, hvor jeg deltog i montering hos Anne Studs. Måske var mine medbragte strikkeprøver ikke gode nok til formålet, måske var min hjerne bare ikke gearet til den slags information på det tidspunkt, men faktum er desværre at jeg ikke fik så meget ud af det som jeg kunne ha' tænkt mig. Men så prøver jeg da bare igen næste gang ;O)

Lige efter workshoppen var der foredrag med Ruth. Meget meget spændende og gribende kan hun fortælle.


Så var der lige pludselig aftensmad og efter maden var der igen strikkehygge - lige til jeg kørte hjem kl. ca. 23.30. Der var langt og jeg var træt, men det gik fint.

I løbet af eftermiddagen blev det også til mere end et enkelt besøg i diverse garnshops på vandrehjemmet, men jeg holdt mig nu nogenlunde i skindet og købte ikke alverden, hvis jeg alså selv skal sige det. Det er jo den ene gang om året hvor jeg har lov til at købe garn til mig selv, jf. mit eget brug-dit-garnlager koncept.

Inden festivalen havde jeg reserveret lyseblåt bomuld, gråt og hvidt uldgarn, samt Kauni hos Dorte Hedehus som vi handlede på festivalen, jeg købt brunt og jeansblåt uld af Vigdis, så er der en petrolblå fra Hylleborg og så havde jeg inden foredraget købt de 3 opskrifter af Sanne B. som jeg var faldet for. Under festivalen kunne vi købe lodder til et Støt Brysterne lotteri og der var jeg så heldig at vinde 2 gratis opskrifter hos samme Sanne B, og hun var så sød at give mig pengene retur i stedet for. Super service, Sanne.

30. september 2009

Super-Karla - igen ;O)

Tak for input, de damer.

Vælger at følge jeres råd og strikker i stedet Revontuli-sjaler til de to kusiner. Og så håber jeg at der er garn nok, så der osse kan blive strikket lækre benvarmere i samme garn + evt. i noget af alt det andet jeg har på (fjern)lageret.

Må hellere få det fundet frem i løbet af i dag eller i morgen, så det kan blive det strikketøj jeg tager med til strikkefestivallen i Svendborg, hvor jeg har besluttet - og fået lov af arrangøren - at tage med som lørdagsgæst.

27. september 2009

Billeder

Hele familien var i Givskud Zoo i lørdags. En pludselig indskydelse kl. 10.30, og en smurt madpakke og en hurtig omklædning senere, så var vi på vej til Givskud.

Vi kom til elefanternes fødselsdag, og kom endda på besøg i elefantstalden. Videre rundt i parken, var vi så heldige, at få det til at passe med at vi kunne se fodringen af gorillaerne og af næsehornene. Så vi så såmænd osse den lille ny gorillaunge, som mor Minnie passede rigtig godt på.

En nandu-kylling fra i år

En bison-tyr - store imponerende dyr

Lama - tænker altid på alpaca-uld, når jeg ser dem ;O)


Mor Minnie med ungen - beklager at det er så uskarpt

Vi kom osse tæt på næsehornene

Vel hjemme igen, nåede vi lige lidt aftensmad og så var det med at få Emilie og bedsteveninden fragtet hen på biblioteket, hvor der var tøse-MGP-aften. Ca. 30 tøser havde hygget sig helt vildt med pizza, sodavand, popcorn og slik. Håber de osse gør det næste år, for det var da en succes udover alle grænser.


Og søndag...........
Der har jeg lavet så lidt som muligt, men fik dog taget mig sammen til at cykle hen og handle og da aftensmaden var overstået listede jeg mig ud i haven for at tage et par billeder af vores solsikke, der såmænd først er sprunget ud i weekenden.





Super-Karla

er ikke færdigt endnu, men det skrider bestemt fremad. Jeg skal skam allerede til at samle masker op til firkant 14...... jow jow !

Nu er det jo til en pige på 11-12 år og så var det lige jeg tænkte.... 'høvs man ha' den sidste række firkanter med ? Bli'r sjalet ikke rigeligt stort til den størrelse unge menneske uanset hvad?

Hvorfor jeg vil springe den sidste række over, spø'r du så? Jo, jeg ved jo at jeg skal strikke endnu et i samme størrelse og i samme garn (ens sjaler til 2 kusiner), og nu har det taget mig ca. 1½ år at nå så langt som jeg er nu, og selvom jeg er forholdsvis dedikeret og KUN (næsten) strikker på sjalet, så går det mig altså for langsomt mod enden og hvis så jeg skal ta' lisså lang tid om det næste - pyyyyyyhhhhh, så ender det sgu' da med at jeg strikker dem hver et Revontuli i noget flot strømpegarn (det skal kunne maskinevaskes) i stedet for. Det går trods alt noget hurtigere.