26. september 2008

Jeg glæder mig i denne tid

for jeg er nemlig snart på vej (læs: i eftermiddag) til Silkeborg til Webstriks årlige "Strikkefestival" - den foregår i år på Silkeborg Vandrehjem - et rigtigt dejligt sted med en fantastisk beliggenhed lige ned til Gudenåen og kort afstand til midtbyen.

Jeg hopper på toget i eftermiddag og slår fra Lunderskov følgeskab med Bettina. Jeg er en stor fan af togrejser for de giver nemlig rigtig god mulighed for at strikke og knævre mens man nærmer sig målet for rejsen ;O)

Lige nu går jeg og pakker det hele. Tøjet er der nu styr på. Tilbage står at vælge det rigtige strikketøj at have med. Det skal ikke være for meget, men heller ikke for lidt. Der skal være noget der egner sig til både workshops og til at strikke på, mens snakketøjet bliver motioneret. Desværre har jeg en tendens til at forslæbe mig, men problemet er jo så at der ikke er plads til at slæbe garn med hjem igen...... Nå, jeg håber det sætter sin naturlige begrænsning at jeg er med toget, for så har jeg jo ikke uanede mængder af plads.

I dag nyder jeg også min sidste fridag fra min gamle arbejdsplads. Feriefridage kan jo ikke konverteres til ny arbejdsgiver, så jeg har fyret 2½ dag af på en måned - dejligt.
Jeg går også og glæder mig mere og mere til mit nye job, hvad der jo er ret naturligt. Spændende at se, hvad fremtiden bringer, men jeg er overbevist om at det er lutter gode sager.

Der er kun 2 arb.dage tilbage på min nuværende arb.plads og jeg ved at det bliver hårdt at komme igennem tirsdag - den sidste dag. I går var også en hård dag, for da sagde jeg farvel til alle vores 15 teknikere som jeg har talt med dagligt gennem de sidste 2½ år. Nogen kommer jeg ikke til at savne og andre kommer jeg til at savne meget. Den omgangstone der er mellem os og de ting vi kan tillade os at sige til hinanden (måske fordi det er gennem telefonen) både godt og skidt, DEN kommer jeg til at savne. Så der var (næsten) gråd og tænders gnidsel, da de kørte fra firmaet i går. De fleste fik en krammer og dem der ikke gjorde - tja, de ved ikke hvilket bjørneknus de er gået glip af.

Nå, men jeg vil tilbage til pakkeriet. Ska' jeg mon vælge kuffert eller weekendtaske, hmmmmm ???

1. september 2008

Nye græsgange

har jeg søgt .......... og fået.
Dvs. jeg skal forlade mit nuværende job og starte på et nyt, her meget snart, nemlig den 1. oktober.

Jeg synes det er hårdt at sige op. Det er heldigvis ikke en situation jeg har stået i særligt tit, men når man er glad for sit arbejde og sine kolleger, så er det godtnok svært.
Mine kolleger blev kede af det (heldigvis da.....), men jeg glæder mig til nye udfordringer, og det at det nye job kun ligger ca. 10 min. kørsel væk, fremfor de 40-45 min. jeg bruger i dag hjælper bestemt også. Og så har jeg fremover betalt frokost, dvs. jeg får en kortere arbejdsuge end jeg har nu.
Summen af alt dette gør at jeg glæder mig mere og mere........

26. august 2008

Jeg har jo helt glemt

at fortælle mere om de glade speedway gutter vi var oppe og se, allerede dagen efter vi kom hjem fra vores ferie i Kroatien.

Billetterne havde vi glemt at købe inden vi tog afsted, så vi måtte ha' gang i moster Janse, der gerne ville være behjælpelig og skaffede os billetter, fik dem sendt til sig selv, afleveret til mormor og morfar, så vi kunne komme forbi og hente dem samme eftermidddag som vi tog til Speedway på Vojens Speedway bane.


Er vokset op i nærheden af Vojens (kun små 15 km), men har som barn aldrig været ude og se speedway live i de glade barndoms dage i 70'erne og 80'erne. Måske havde mine forældre ikke råd - ved det ikke - men vi så det så til gengæld på TV. HVER GANG !!!


Nu er sønneke så begyndt at interessere sig for sporten og sidder frivilligt klistret til TV (optagelser på DVD, for så sent får han nu heller ikke lov til at komme i seng en lørdag aften) for at følge sine helte på slaggerbanerne rundt om i Europa.

Og af disse 2 grunde: Beliggenheden og knægtens interesse tog vi afsted. HELE familien - osse Emilie selvom hun absolut ikke havde lyst. Men ligesom med mad, så kan man ikke sige man ikke kan li' det, før man har prøvet. Derfor skulle hun med.

Og det var en fantastisk aften. For os alle 4. Vi havde fået et godt tip til placering på tilskuerrækkerne og ved nu at det er et fint sted at stå lige ved overgangen mellem 2. sving og langsiden for derfra kan man se Start/Mål-stregen, hele 1. sving - det meste af 2. sving og den fjerne langside, hele 3. + 4. sving. Hermed videregivet til eventuelt interesserede ;O)

Her er et par stemningsbilleder fra aftenen:



Nederste billede lånt fra Vojens Speedways hjemmeside

Pilespids - part II

Så er der kommet foto af vidunderet - altså barnet ;O) - mens hun har Pilespids på


23. august 2008

Pilespids

er nu endelig færdig. Den passer Emilie perfekt, men skal lige en tur i vaskemaskinen, hvor jeg håber den bliver mere blød og lækker, samt at de rullende kanter forsvinder.

Måtte omregne fra str. 10 til 12, for selvom Emilie kun er 10½, så skal vi altså op i de størrelser for at hun kan passe tøjet. Ved en nylig gennemgang af hendes tøj, måtte mange af bukserne i str. 140 simpelthen tages ud af skabet, for de var FOR små.

Billede kan jeg ikke diske op med endnu, men her kommer lige en faktaboks, hvis jeg ka huske hvordan jeg laver sådan én, for det er ved at være længe siden jeg har færdiggjort noget.

Faktabox:
Opskrift: Pilespids fra "Kæk og Klassisk Børnestrik" af Lene Holme Samsøe
Garn: Opal Feeling, fv. 1702
Forbrug: 178 g ialt (resterne fra disse 2 ngl. går til Emilies fingerstriksgarnlager)
Pinde: Rundpinde nr. 2,5 og 3,5 (metal, men det har ikke gjort noget)
Fed eller fiasko: Emilie glæder sig til at tage den i brug efter vask, og det er gode tegn

17. august 2008

Musik skal der til

I dag drager familien afsted til En Søndag på Als og skal høre dejlig musik mens vi nyder den medbragte mad.
Heldigvis lover de rigtig godt vejr i det sønderjyske i dag, så vi må hellere huske solcremen ;O)
Madkurven er næsten færdigpakket, så nu vil jeg finde min version af "Pilespids" frem, så er der nemlig chancer for at den bliver strikket færdig i dag, når strikketøjet bliver fundet frem under koncerten - hmmmm, mon man skulle snige et extra stykke strikke-/hækletøj med som afveksling ??

Egentlig skal bilen også vaskes i dag, men jeg tror jeg venter til i aften, efter bilen har været parkeret på en græsmark.

Ha' en dejlig søndag derude!

1. august 2008

Underlige unger

der ka' få en hel eftermiddag til at gå med at se de samlede "Far til 4"-film - de gamle altså - og de morer sig kosteligt imens.................. og det er såmænd da mit eget afkom jeg taler om !!!

Jeg ka' osse godt li' at se filmene (og det vil jeg gerne stå ved i dette halv-offentlige forum), men ligefrem at se dem alle fra en ende af, ja, der står jeg altså a' !

Næh, så vil jeg da hellere bruge tiden på at lave gammeldags mad, så i dag står menuen på Sagovælling - MUMS!

27. juli 2008

Sommeren er over os

og det nyder vi i fulde drag, for vi HAR nemlig allerede afholdt vores 3 ugers sommerferie for i år. Så er det jo ekstra dejligt når sommersolen viser sig fra sin bedste side herhjemme også, så vi kan nyde de sparsomme fritimer i haven og på terrassen - og det gør vi så.........



Sommerferien startede for os med Kløften Festivalen (omtalt i forrige indlæg), og mens kæresten tog til djævleøen og Parken for at høre en yderst veloplagt Bruce Springsteen, så kørte ungerne og jeg hjem for at gøre mere eller mindre ferieklar til turen ned gennem Europa med campingvognen på slæb til samme campingplads i Kroatien som sidste års ferie som det endelige feriemål.



Kæresten synes vist at det var mindre, for vi kom først herfra ved middagstid tirsdag (heldigvis starter ferien for os, så snart vi kører ud af indkørslen) - det optimale havde været fra den tidlige morgenstund. Sådan skulle det ikke være i år, men på trods af det sene afgangstidspunkt, nåede vi alligevel på den anden side af Harzen og overnattede på "Am Hohen Hagen". En dejlig plads, som bestemt var et par dages besøg værd en anden go' gang. Så endnu en dag på tyske og østrigste motorveje til vi nåede på den anden side af de berømt/berygtede Katchberg- og Tauern-tunneler på en lillebitte plads i de smukke alper i Kärnten "Camping Ramsbacher", hvorfra vi efter 1558 kørte km nåede frem til endemålet i Kroatien i go' tid inden vores reservation udløb kl. 17. En dejlig tur ned gennem smukke landskaber - osse selvom de ses fra motorvejen - med søde unger på bagsædet der ikke brokker for meget, men hygger sig med dvd'er og gameboy og en smule "kig-nu-ud-af-vinduet", for pauser fra skærmene skal der altså til......


Vi var heldige med trafikken - oplevede ingen nævneværdige "staus" i hverken Tyskland eller Østrig, men tror at det for en stor del skyldes at vi har planlagt både ud- og hjemtur sådan at vi kører på hverdage og ikke i weekender, hvor mange andre solhungrende europæere er nødt til at køre.



Vi havde 14 dejlige dage på campingpladsen, primært v. poolen om formiddagen og stranden om eftermiddagen. Vi blev på pladsen i stort set hele ferien, dvs. vi var da en tur på cyklerne ind til Porec et par gange og vi var flere gange ovre og få is i vores isbar på hotelgaden/promenaden, ligesom jeg trodsede trafikkaos ved det største supermarked et par gange for at få handlet ind, men vi var ikke ude for lissom at SE noget, trængte bare til at slappe af. Dvs. faktisk var vi ude og SE noget, dvs. farmand og Jakob var, for de var nemlig til Monster-Truck show ogdet havde bare være FEDT. Emilie og jeg nøjedes med at få ordnet opvasken, gå en tur og spise en is ta' et slag Kalaha og lod drengene om at ha den oplevelse helt alene.


Vores lille frimærke lå på 4. terrasse fra stranden, så vi havde "hav-kig" og kunne høre brændingen - superskønt - og samtidig var den i behagelig gå-afstand fra poolen, så det hele var lige til at klare. Når tiden faldt lang for ungerne ved poolen eller stranden var der dømt højtlæsning, så vi fik faktisk pløjet os igennem 1½ Harry Potter bog/bøger, hhv. nr. 2 og 3. Det er superhyggeligt. Ungerne elsker det og det gør jeg osse, for så for jeg genopfrisket det hele ;O)




Havkig fra frimærket på 4. terrasse



Midtvejs fik vi besøg af et par naboer her fra vejen, der havde tilbragt en uge i et lejet mobilhome nord for Porec (vores plads ligger syd for), men bestemt ikke var klar til at tage hjem da deres rejsefæller drog hjemad, så de lejede sig ind på et hotel i føromtalte hotelgade og tilbragte så dagene og aftnerne på vores campingplads ved hhv. poolen og i vores fortelt. Det var rigtig hyggeligt sådan at få besøg, og heldigvis er ungerne næsten jævnaldrende, så dem mærkede vi ikke meget til.


Hjemturen startede den 17. juli kl. ca. 8 morgen og vi nåede helt til Bayern, nærmere bestemt til Campingplads Rangau mellem Würzburg og Nürnberg, ca. ½vejs - og så havde vi jo heller ikke så langt at køre næste dag ;O)

Og vi er nu glade for at bo så tæt på grænsen som vi gør - for det første gider vi ikke bruge lang tid ved grænsebutikkerne, når vi kører hjem - for det andet så er der kun ca. 5 km hjem, når vi har krydset grænsen v. motorvejen v. Frøslev/Ellund - og det er endda når vi ta'r den lange vej udenom. Godt man ikke skal bruge yderligere 3-4 timer på en dansk motorvej/landevej, som så mange andre er nødt til.

Vi var hjemme igen den 18. juli om aftenen kl. 17.50 efter 1561 km, brugte ca 1½ time på at tømme bil og CV for alt og så gik vi ellers til åbent hus hos vores feriegæster sydpå - manden fyldte nemlig 40 den dag vi kom hjem, så han havde inviteret os, og det var nu en ret hyggelig måde at afslutte ferien på.

Resten af weekenden stod i tøjvaskens ( - kun afbrudt af Speedway HoldVM i Vojens lørdag aften - mere herom i næste indlæg) og oprydningens tegn, men det er bare den slags der følger med, når man vælger at tilbringe ferien væk hjemmefra på den måde. Og så var det mandag og arbejdsdag igen efter en dejlig ferie.

27. juni 2008

Så er der gået endnu et år

........... og det er tid til Kløften Festival igen.

I år har vi for første gang købt billet til alle 3 dage, så i aftes var vi afsted for at åben festivallen og det blev gjort med manér af Moonjam, One Two og Runrig - og det var rigtig godt, for en som mig der er vild med 80'er musik.

I løbet af fredag og lørdag skal vi bl.a. lytte til Tina Dickow, Lis Sørensen, Volbeat, TV-2, Gnags, Ida Corr, Tue West, Saybia, Eivør, Rugsted & Kreutzfeld - og så alt det andet løse vi lige kommer forbi, uden at ha' planlagt at høre det. Det bliver fedt !!!

På strikkefronten står det lidt sløjt til i øjeblikket. Det er ikke for meget jeg får taget mig sammen til det, og når jeg gør, så bliver der hæklet lidt på Emilies tæppe og taget et par pinde på SuperKarla sjalet. Er nået til firkant 4.
Håber det bliver bedre når jeg når til ferien, det skulle gerne give lidt muligheder for at motionere pindene.
Og så glæder jeg mig til at læse bøger for jeg har netop fået besked fra biblioteket og både "Kæk og klassisk" og Elisabeth Zimmermanns Knitting Workshop ligger klar til afhentning.

Vender stærkt tilbage på søndag - med billedopdatering (forhåbentlig) - har lige et par unger der skal vækkes og gøres klar til sidste skoledag ;O)

4. juni 2008

Længe siden - igen igen

Ja, ja, ja Bebiane, du har jo helt ret, så nu er det vist på tide med en mindre opdatering herfra.

Der er ingen undskyldninger, jeg er bare blevet "overfaldet" af hverdagen til hverdag og flere weekender i rap, hvor der har stået "væk-hjemmefra" på programmet, så deeeeeeet.........

Hverdagsaftnerne, dvs. tirsdage og onsdage bliver oftest brugt på juniors nye kærlighed - fodbold. Træningerne ligger onsdag aften, og kampene ofte om tirsdagen - og som tidligere fodboldspiller så ved jeg jo godt hvor sjovt det er, og jeg har stor fornøjelse af at stå og kigge på og heppe på ungerne - Jakobs bedste kammerats' mor mener ikke hun har lyst til at stå ved siden af mig når vi kigger på kamp - jeg råber vist lidt rigeligt højt når jeg hepper - og jeg nøjes altså med at heppe. Træningen/coaching til kampe lader jeg trænerne om ;O)

Weekenderne har været brugt på hhv. øvelse med min Hjemmeværns eskadrille (ESK 284)og en familieweekend i spejderhytte i Frydenborglejren:

Øvelsesweekend:
Opstart fredag aften: klargøring og planlægning - lørdag fra kl. 6 morgen til 18.30: Øvelse og nedpakning - lørdag aften: grillhygge med "fjenden" og efterfølgende fest til den sene nat - søndag morgen: igen tidligt, dvs. kl. 8 med morgenmad, afsked og endelig nedpakning.
Man er godt bombet efter sådan en omgang, og jeg måtte kravle i seng et par timer for at sove da jeg kom hjem, ellers var jeg gået omkuld før aftensmaden.
Øvelsen var god. Vi "vandt" ikke, men lærte utroligt meget om egne og andres områder + fik bevist for os selv at vi har en utroligt god enhed, med knagende godt samarbejde og dygtige folk. Selv er jeg "saniteter", dvs. rykkede ud med ambulancen ca. 5 gange, hvor jeg sammen med min makker skulle yde førstehjælp fra ende til anden på stedet og derefter transportere de tilskadekomne tilbage til vores felthospital - der lå en nedlagt hangar - færdigbehandle der og gøre klar til videre transport til infirmeri/hospital.
Jeg fik prøvet at anlægge drop, give livreddende førstehjælp med hjertemassage og hele baduljen, samt kom ud for et trafikuheld med 5 tilskadekomne af forskellige art - skulle egenhændigt vurdere, hvordan vi to fra ambulancen skulle hjælpe dem bedst muligt og hvem først ( fik dog hjælp at de to patruljefolk, der havde anmeldt ulykken), fik afprøvet førstehjælp ved åbent benbrud, bombeskader og meget andet. Rigtig godt.......... og vi fik ros til skyerne bagefter, både fra egne rækker og fra "fjenden", så det var jo dejligt.

Den weekend vi næsten lige har forladt har budt på familieweekend i en spejderhytte v. Kolding, nærmere bestemt Frydenborg. Et rigtigt lækkert sted med kæmpe græsplæne, flere bålpladser, legeredskaber til de mindste i familien og egen strand. Huset var der heller ikke noget at udsætte på, fine faciliteter over hele linien.
Igen i år var jeg dog nødt til at forlade hyggen for en stund, for i lighed med sidste år, havde Jakobs klasse valgt at lægge en overnatningstur i en lokal spejderhytte i samme weekend som vores familie-tamtam. Og med de benzinpriser der er for tiden, valgte jeg at tage toget "hjem" til Padborg for at hente Jakob. Det er nemmerlig gratis, når kæresten er lokofører ;O) Fra Padborg til Kolding kørte vi med et finer tog, et tysk ICE tog, med superkomfort og meget høje trin. Faktisk så høje at det kun standser i Padborg og Kolding inden ankomsten til Fredericia. Og i Padborg er perronen så lav at der bliver stillet en transportabel trappe hen til dørene, så alle har mulighed for at komme i toget uden at skulle kravle ind.

På jobbet fiser tiden derudaf med stormskridt. Jeg er med i en superbrugergruppe, der skal implementere Navision i virksomheden, og det indbefatter en del møder og kurser + daglig træning. Det er spændende og sjovt, men også krævende............ især fordi der jo ikke er nogen der overtager de arbejdsopgaver jeg har ved siden af den almindelige kundeservice-telefonbetjening, der jo min primære arbejdsopgave. Godt at der så er visse personalegoder ved det job jeg har (for lønnen kan man ikke råbe hurra over), for jeg har fået mig en ny vaskemaskine - en der kostede gratis. Skulle bare selv fragte den hjem, så det var bagpå bilen med traileren en dag og så var den i vinkel. Det er ikke en af vores bedste modeller, men til den pris, ja, så kan den holde så længe som den kan og så må vi investere i en ny. Den afløste en 11 år gammel model, der fulgte med huset da vi byggede, så den var ret slidt efterhånden og larmede mere og mere, så lejerne havde det ikke for godt mere.

Så blev der vist opdateret lidt. Strikning og hækling spø'r du måske så? Hvor blev det nu af? Tja, der sker ikke så meget på det område for tiden. Der bliver hæklet lidt på tæppen fra tid til anden og jeg har også fået startet på Super-Karla, men er ikke nået længere end til 1. firkant endnu. Jeg tager det som det kommer.

Billeder må desværre vente, da vores harddisk har været ved at stå af, så jeg kan simpelthen ikke finde dem lige nu................

18. maj 2008

Det er sent

og jeg er endnu engang ude i noget natteroderi..........

Denne gang er jeg dog ikke faldet i søvn på sofaen, men har tilbragt de sidste par timer i køkkenet, travlt beskæftiget med at bage rundstykker og birkes til morgenkaffen i morgen. Og hvorfor skal de så bages netop i aften og kan ikke vente til i morgen tidlig...............

Tja, fordi vi skal tidligt op og ud af døren - afsted og besøge gode venner - samme sted som vi altid er nytårsaften - og vi har faktisk ikke været der siden, så der går lang tid mellem vi ser hinanden. Men nu skal det være: Både fordi vi nyder deres selskab og fordi vi håber at Laila kan hjælpe med at få fixet det stenslag i forruden, som vi var så uheldige at få for snart 4-5 uger siden. Laila laver nemlig sådan noget til daglig og har lovet at gøre et forsøg.
Ungerne glæder sig, for de leger bare så godt når vi er der og falder i hak med ungerne deroppe, som om de sidst så hinanden for et par dage siden - og det er da næsten for godt til at være sandt.

Så nu mangler jeg bare at det sidste hold rundstykker kommer ud af ovnen, for vækkeuret er allerede indstillet til kl. 6.15, så vi alle ka være klar til at køre v. 7-tiden.

Strikke-/hækle mæssigt glider det lissom ikke rigtigt for mig for tiden. Jeg er langt bagefter på Marknos tæppe-a-long, men hænger på så godt jeg kan og SuperKarla er jeg trods flere tilløb slet ikke kommet i gang med. Håber det bliver til noget på begge dele i morgen, for et par timer i bil, kan gøre meget ved det.

28. april 2008

Et par færdigheder

Nu kan færdigheder jo være mange ting............

Jeg har f.eks. fået hele 2 ting færdige siden sidste indlæg:

Et par Fetching fra Knitty




Faktabox:
Opskrift: Fetching fra Knitty
Garn: Lækkert hjemmefarvet uld fra Helene
Forbrug: 45 g ialt (2 små rester overgår til uldrester, til produktion af pusser)
Pinde: Strømpepinde nr. 2,5
Fed eller fiasko: Dejlige omend de kradser lidt endnu, selv efter vask. De ligger fast på arbejdet, hvor de flittigt benyttes, når fingrene bliver kolde - og det hjælper (for det meste)

Og så har jeg fået et par sokker færdige til Jakob


Faktabox:
Opskrift: Udgangspunkt i standardopskrift fra Markno
Garn: Opal 6-trådet (farve ukendt)
Forbrug: 51 g ialt (ca. 5 cm i rest - for første gang har jeg oplevet at der er sprunget en farve over i farveforløbet, derfor blev sok nr. 2 lidt mystisk at se på, men Jakob er heldigvis ligeglad)
Pinde: Strømpepinde nr. 2,5
Fed eller fiasko: Jakob har glædet sig til de er færdige, så mon ikke de bliver et hit
Sidste færdighed står sønneke for:

Min søn er sgu' dygtig. Midt under en serie til gym-opvisningen den 12. april, fes han pludselig ud foran, hentede et underlag - op på hovedet - og så stod han ellers der et godt stykke tid (ca. 30 sek. eller mere - det er jo svært at vurdere som forudindtaget forældre). Jeg vidste da godt at han kunne stå på hovedet så'n til husbehov, men at han også kunne under det pres en opvisning er (for det er det for Jakob), ja, det var lidt en overraskelse. Vejrmøller er han også ekspert i, og dem har han aldrig øvet sig på hjemme, så der var lige noget vi ikke vidste.............

11. april 2008

Nyt look igen

Var ikke helt tilfreds med den måde indlæggene kom til at se ud på i den pink version, så nu prøver jeg lige noget andet igen.

Optimalt set kunne jeg faktisk godt tænke mig at lave sidebaren lidt bredere, så f.ex. færdige projekter mm. ikke kommer til at stå på to linjer, men det kan jeg ikke hitte ud af lige p.t.

Så sidder der en venlig sjæl derude, der da lige ved, hvordan den skal kringles, så skriv til mig i notatfeltet, så tager jeg kontakt.

Nostalgi

Forleden morgen kørte jeg forbi den smukkeste solopgang ud over Flensborg Fjord (fra Rinkenæs over mod Broagerland) jeg længe havde set. Meget tidlig morgen (ca. 6.30) og så så solen ud a la det her:



Det var faktisk meget smukkere, meget mere diset og rødt og jeg ville ønske at jeg havde haft kameraet med og haft tid til at stoppe op og fotografere.

Oveni hatten, så gik der ikke længe før de i radioen (P3 morgen) spillede et godt gammelt
stykke musik fra mine ret så unge dage - "Relax" med Frankie goes to Hollywood. Anlægget i bilen (der kan spille RIGTIG højt) fik flere nøk opad og der blev skrålet med.

Har dem i øvrigt lidt mistænkt for at være på nostalgi-trip derinde på P3 Morgen, for den efterfølgende morgen var det Lisa Stansfield og "Been around the world", der gjorde morgentrafikken meget mere sjov at bevæge sig rundt i.

En go' måde at blive rigtig vågen på.............

9. april 2008

Lækkert lyseblåt

er hvad i skal se her:



Ja, jeg mener jo altså ikke at det er mig der er lækker, men at det er garnet, for nu har den været jobsweater et par dage og den er lækker varm, hvad der er fedt, når man sidder lige under en luftcirkulationsanlæg der genererer træk + en dør til værksted og lager, hvorfra det også trækker......... :O(

7. april 2008

Jeg er fæææærdiiiigggg...............

med min UFO - YES!

Den blev færdig ret sent i går aftes, og i dag har været fyldt med andre gøremål, så jeg har ikke fået taget billede at den endnu. Det må komme mandag.

Men faktaboxen kan vi da lisså godt tage med det samme:
Opskrift: Bluse fra Ingelise AOH nr. 13/2001 (oprindeligt båndgarn)
Garn: Micro fra Hjertegarn i lyseblå.
Forbrug: 357 g ialt
Pinde: Pind 5,0 + rundpind str. 5,0 mm
Fed eller fiasko: Ret sikker på den bliver fed....... den bliver dejlig varm at have på, og det er lækkert for en frossenpind som mig

3. april 2008

Og så så man lige mig........

der troede at jeg endelig var færdig med min UFO-bluse i mikrofibergarn. Monteret, med alle ender hæftet og det hele.

Uahhhh Uahhhh Uahhh, med løg på - siger jeg bare...................

Den er sgi da FOR kort, så nu har jeg samlet masker op hele vejen rundt forneden og er i fuld gang med at strikke et ekstra stykke på.

Er du vimmer, hvor ka man bare blive træt at sådan noget!
Derfor går jeg altså iseng nu, hvis det skal være på den måde.........

29. marts 2008

Flere KAL'er, færdigt strik og kødannelse

SÅ blev Emilies "Anastasia"-sokker færdige, med hjælp fra Lone, der sendte med det garn jeg manglede. De vejede i alt 41 g, så det batter desværre ikke så meget på garnnedtællingsbarometeret, men lidt har vel også ret.


Som om det ikke skulle være nok at jeg netop har manglet garn til ét par sokker, så mangler jeg s.. da igen. Men denne gang kan jeg vist selv løse det:
  • Pille hele den først strikkede sok op igen
  • Være ligeglad med om sokkerne bliver ens
  • Korte skaftet af så både ribstykke og skaft bliver kortere
  • Undlade at strikke i rib-mønster, men nøjes med glatstrikning
Jeg vil i hvert fald gøre forsøget, for det er Jakob der selv har valgt garnet og lur mig om ikke han er ligeglad med symmetri, bare der kommer et par sokker til ham ud af anstrengelserne. Det er ganske vist ret træls, for nu er han nået op i str. 32/33 istedet for den str. 28 jeg lavede sidst han efterspurgte sokker.

Hækle-mystery står jeg lidt stille med lige nu. Jeg har nemlig gang i at få monteret en nu færdigstrikket UFO, men det regner jeg bestemt med at blive færdig med i dag (lørdag), så jeg kan få gang i hæklenålen igen.

Her kan i se, hvor langt jeg er nået indtil nu (er ganske vist nået 1½ omgang længere rundt, men er endnu ikke færdig med "hulstykket"). Clue 3 er kommet for en lille uge siden, men mon ikke jeg når dertil her i løbet af weekenden.

Og så er der ellers kødannelse i strikketøj der venter på at komme i gang.

Jeg har jo meldt mig til Webstriks 2008 KAL, hvor jeg har valgt at strikke Superkarlas fantastiske ønskekappe. Emilie og hendes kusine Nanna har nemlig længe ønsket sig sjaler (helst ens selvfølgelig) og her var der en oplagt mulighed. Garnet skal komme fra lageret for jeg har jo garnindkøbsstop i år, men fordi jeg har så mange ting i gang, så har jeg først nu tid til at finde noget på mit fjernlager. Det er dog besluttet at det skal være i strømpegarn af én eller anden slags, da pigerne kun er 10-11 år og jeg vil ærgre mig gul og grøn, hvis noget lækkert Kauni eller Evilla uld lander i en vaskemaskine på 40 gr., fordi man lige har glemt at det er lavet i uldgarn + jeg har ikke så meget uld. Men i dag bliver der lavet strikkeprøver i både Opal Feeling og i strømpegarnsmix'et jeg fik til fødselsdag. Så håber jeg at det kommer til at se tilforladeligt ud.

Oven i det hele, ja, så skal jeg altså også igang med at have lavet et par Fetching til mig selv, i det lækre hjemmefarvede uld, jeg fik i gave af Helene sidste år. Af den simple årsag at jeg er TRÆT af altid at sidde med kolde fingre på arbejdet. Og jeg er ret sikker på at et par pulsvarmere kan afhjælpe det problem. Prøves skal det i hvert fald.

Og så er det ellers slut for nu. Jeg må ha morgenmad for jeg skal liiige nå et smut til Aldi i Harrislee og handle ind, inden vi skal ha' oprydningsdag her på vejen. En årligt tilbagevendende begivenhed, hvor vi mødes høj som lav fra vejen og fjerne div. affald, og så mødes til en pølse og en sofavand bagefter. Hyggelighedsfaktoren er stor, og tro det eller la' vær', men vi får altid samlet en masse skrammel, som vi så slipper for at kigge på i grøftekanter og vejsider det næste årstid.
(udgivet lørdag 29/3-08 - kl. 8.50)

15. marts 2008

Garnet er fundet

Så er Påskeferien startet for os.
Der skal strikkes og især hækles, så jeg kan komme up-to-speed med de andre i HækleMystery.Det skulle dog kunne nåes.

Tak for henvendelserne omkring den lilla rest garn til færdiggørelse af sokken. Der skulle være noget på vej med posten til mig, men desværre nåede det ikke at komme frem inden vi tog hjemmefra idag.

Om vi ikke "snakkes ved" f'ør, så rigtig God Påske!

10. marts 2008

Hækle-mystery update

Uha, jeg er håbløst bagefter på clue 1 allerede, men gør hvad jeg kan for at komme til at være helt med. Bredden på mit tæppe ender nok i ca. 110-120 cm, men da jeg foreløbigt kun har nået ca. 47 cm af den længde, så er der et stykke vej endnu. Bredden på min bort er jo osse hele 31-33 cm, så det tager tid, og for en hæklenovice som mig, tager den (synes jeg) usansynligt lang tid. MEN JEG KLØR PÅ - GØR JEG !!!!

Jeg hækler kun med 3 farver, de 3 som modtageren ønsker sit tæppe i, men foreløbigt går det OK med at få lavet et pænt - og ret tilfældigt - stribemønster.