3. november 2006

Stemningsbilleder

Her kommer et par billeder som jeg bare slet ikke ka' la' vær' med at vise:

Et billede fra vores efterårsferietur til skovlegepladsen af den flotteste svamp:



Jakob og Emilie laver lygte af græskarhoved:



Emilie synes altså, det er ret ulækkert at få græskarindmad på fingrene

29. oktober 2006

Nyt fra Grænseegnen

Så er der lidt nyt sydfra igen. Det er godtnok ved at være længe siden sidst, men jeg lever skam i bedste velgående og får faktisk også strikket lidt fra tid til anden.

Allerførst vil jeg da lige vise jer resultatet af den senest færdiggjorte UFO


Netblusen i snørebåndsgarn

Siden sidste opdatering af bloggen har jeg deltaget i Webstrikkernes festival i på vandrehjemmet i Svendborg i sidste weekend af september. Det var rigtig hyggeligt og dejligt at møde mennesker, som man kun har hørt om og fra, men som der nu kunne sættes ansigt på. Og ligeså dejligt at gense allerede kendte ansigter, som det jo efterhånden var ved at være ret længe siden jeg sidst har set. Nu kan man jo ikke tage til strikkefestival og så komme tomhændet hjem, og det gjorde jeg da heller ikke, se blot her:


Ny strikkekurv+powerte, brunmeleret lækkert garn fra Ingeborg, 5 ngl. Karisma til at lave filtede pusser af, hvidt og pink microfibergarn til bamsetøj, Kathe Lewis garn i den fedeste farve, et par poser knapper og så et gummistempel med 2 får til at pynte kort osv. med

Jeg er næsten også færdig med min Bauernwolle trøje. Den er nu strikket færdig, der er hæklet kanter på, så jeg mangler faktisk bare at montere resten.
Er skam også blevet færdig med et sæt bamsetøj, men det skal lige pyntes færdig, før jeg kan vise foto + jeg har gang i sok nr. 2 fra tåen og op, og på den har jeg anvendt hælen, som Angelika i sin tid lærte mig, som tå også og det synes jeg da selv er blevet ganske pænt, eller hva' synes i ?


Spidsen af sokken. Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ve' det, men der er opsamlet m lige ved den blå stribe.


Til sidst må jeg jo så indrømme at jeg er startet op på Pisa fra designclub.dk. Det brune melerede garn, som jeg købte på festivalen af Ingeborg, var jo tiltænkt dette projekt, og da hele familien var afsted på Klan-tur i en spejderhytte ved Børkop, ja, så kunne jeg ikke dy mig for at starte op på den. Den bluse som jeg egentlig skulle starte op til Emilie, ja, der drillede halskanten (blev for lille, trods strikkeprøve) og det er jo træls, når der strikkes oppefra og ned. Så den må vente lidt endnu......

NB: Hele indlægget pånær billeder er griflet den 29. oktober, mens det først er lykkes at sætte billeder ind den 2. nov. om aftenen

28. september 2006

UFO'en er væk

dvs. én af dem i hvert fald.
Har her til aften færdiggjort min sommerbluse i snørebåndsgarn. Blev færdig med at strikke i fredags og har siden været i gang med at montere og hæfte ender. Nu ligger den så og hygger sig i et edikkebad, for at fixere farven. Der kan den få lov til at ligge helt til i morgen tidlig, hvor jeg vil skylle den op i noget koldt vand og få den lagt til tørre i udspændt tilstand. Så er den måske tør i morgen aften, så jeg ka få taget et billede af den.
Og nu er der kun 1½ dag til festivalstart i Svendborg og jeg glæder mig RIGTIG RIGTIG meget

Tak i øvrigt for jeres søde kommentarer og hilsner ifm. mit "løberi". Det har været dejligt at læse. Syns i øvrigt det går mig lidt for trægt lige nu. Må se om jeg ikke ka få klemt en løbetur ind i morgen, hvor jeg har tidligere fri.... Håber det, for i næste uge skal jeg være græsenke og så bliver der ikke løbet noget andet end afsted til ungernes aktiviteter.......
Måske jeg sku se om jeg ska ha løbetøjet med til Svendborg.......

27. september 2006

Ynglingsfarven er grøn.....

derfor nuppede jeg lige denne her, som jeg faldt over hos Margot:

You Are Olive Green
You are the most real of all the green shades. You're always true to yourself.
For you, authenticity and honesty are very important... both in others and yourself.
You are grounded and secure. It takes a lot to shake you.
People see you as dependable, probably the most dependable person they know.

18. september 2006

Officiel tid + strik

Så foreligger det officielle resultat fra Grænseløbet.

Kom reelt ind i tiden 41:52 og det er jo bedre end min egen målte tid (men jeg fik vist også først stoppet tiden efter det 1. glas vand), omend jeg blev den sidste i min aldersgruppe.
Samlet set på distancen var jeg nr. 148 ud af 168 mulige og nr. 18 i aldersgruppen 30-39. Heldigvis er der endnu 3 år til at forbedre mig i indenfor den aldersgruppe.
Er øm over det hele i dag, så jeg er lidt spændt på hvordan jeg skal komme ud af sengen i morgen, men den tid den sorg. Har lige siddet og nydt et dejligt krus varm cacao til at lindre min ømme og hævede hals med. Så har den det forhåbentligt bedre i morgen.

Har fået strikket lidt i dag. Er blevet færdig med det ene ærme i snørebåndsgarnblusen og har fået strikket lidt videre på den kjole jeg har startet på til datterens for tiden højtelskede bamse. Den bliver strikket i Aldi bomuld i den råhvide farve.

16. september 2006

42:12:47

viser pulsuret efter dagens tur, og det er jeg godt tilfreds med.
Det officielle resultat foreligger ikke endnu, men heldigvis havde jeg da mit eget stopur med. Måske er vi enige måske ikke, men det ligger lige deromkring

Og jeg løb faktisk hele vejen - no kidding - var lige nede og gå omkring en vandpost og så måtte jeg kapitulere på en grusvej efter ca. 4,5 km løb. Gruset var mig simpelt hen for løst, og da jeg har "løse" ankler (min egen teori er, at det skyldes hypermobilitet) ville jeg ikke risikere at vrikke om med en forstuvning til følge. Har vel gået ca. 150-200 m i alt på hele turen og det er for mig OK.

Vel i mål og efter den første ½ L vand, gik det ind til massagebriksen og få masseret de ømme muskler og så en ordentlig gang udstrækning bagefter. Dvs. det ku måske godt ha været mere optimal, for benene er ømme og meget trætte endnu.
Bliver det ikke bedre, ja, så må jeg holde mig til sofaen (og så ka jeg jo strikke lidt imens)

Så er det i dag

jeg skal have ilddåben og se om jeg er så sej, som jeg gerne vil være

I dag er nemlig dagen, hvor jeg skal ud og løbe Grænseløbet - hele 5,4 km.

Har aldrig prøvet det før, så jeg er jo ret spændt, også på om jeg i det hele taget kan klare det og løbe så langt i ét stræk (har indtil nu "kun" løbet lidt over 3 km "ud-i-ét")

Heldigvis er der mulighed for massage bagefter, så det vil jeg benytte mig af, mens jeg venter på at kæresten bliver færdig med at løbe sine 12 km (hvis han da ikke når i mål før mig).

Og nu til morgenmaden, så jeg kan få overstået dagens andre gøremål, såsom at "fodre unger af" og få dem afleveret til legekammerater, inden der skal handles ind.........

8. september 2006

Billeder af strik mm

Tja, hvor skal jeg mon starte..........

Har jo lovet et stykke tid at vise billeder af min færdige ZigZag top, så det kommer her. Den er endnu ikke blevet skyllet op, men har været brugt et par gange alligevel. Må hellere tage mig sammen og gøre det med det samme, så kan det være den kan nå at tørre og komme med på weekend i morgen


ZigZag top fra "Strik a la Carte" - begået i "BeBe Lang-superwash", strikket på p.3 eller 3.5

Og så vil jeg vise det jeg har begået i ferien, hvilket primært er sokker i forskellige størrelser:


Zebra'er til Jakob og Diamant med meget kort skaft=sommersokker til Emilie. Den ene Diamant var færdig, men ellers er resten strikket på køreturen TIL Kroatien


Bomuldssokker til kusine Cæcilje og alm. selvstribede til fætter Thoke
også strikket på ferien, dvs. makkeren til den enlige sok er nu osse færdig, men strikket i mine frokostpauser


Kauni tørklædet, der lige kan skimtes på strandbilledet fra ferieindlægget
Er ikke kommet længere endnu, men det skal med på weekend nu, så mon ikke det vokser lidt

Den sidste søndag i ferien var vi til koncert på Augustenborg Slot, nemlig "En søndag på Als", hvor vi blev underholdt af Sønderjyllands Symfoniorkester og mange andre optrædende. Jeg nævner i flæng: Trine Gadeberg, Jakob Sveistrup, Stig Rossen, Basix, Danfoss orkestret og mange andre.
En super koncertoplevelse. Første gang vi har ungerne med og høre den slags musik, tidligere har de kun været slæbt med til Kløften Festival og Åh Abe, men de synes det var en hyggelig eftermiddag, så det er nok ikke sidste gang vi gør det. Her er et par stemningsbilleder fra eftermiddagen:


Basix - de er bare FOR fede


Sigurd Barrett var konferencier og havde selv et indlæg på ca. 20 min., hvor han og Bjørn underholdt. Han kan bare det der med at fange ungerne med musikken - Jakob var helt henført


Stig Rossen som kokken - Sigurd på harmonika
Trine Gadeberg er Lady og Jakob Sveistrup er Vagabonden
her ses slutscenen - og der var skam pasta og kødboller på bordet, der blev trillet med næsen og det hele ;o)

Vi var vist heldige at have godt vejr den dag. Det blæste lidt, men det var primært solskin, mens mange andre steder i Danmark havde regnen stået ned i stænger.

Til sidst lidt løbeinfo: Har jo meldt mig til Grænseløbet, der foregår lørdag den 16. august, hvor jeg jo skal løbe hele (for mig) 5,4 km. Kæresten siger at jeg bør have løbet en tur på 5 km inden den dag, men det er jeg ikke sikker på at jeg når. Har i dag været ude og løbe, og det blev til 2720 m, så der er et stykke vej op til 5 km endnu. Skal jo helst ikke løbe oftere end hver anden dag, men da jeg endnu mangler 5 x på mit begynderprogram før jeg "er klar" til 5 km så kan det vist ikke nåes, da der jo kun er mulighed for at løbe 4 x medmindre jeg løber 3 dage i træk og det har jeg altså ikke lyst til. Jeg grubler lidt videre over hvordan jeg skal løse det, men mon ikke det løser sig.

Og nu vil jeg så lette nummeren væk fra computeren og gå ind pakke strikkekurven til det besøg vi skal på her i weekenden. Værtinden strikker også så jeg regner med vi finder tid til at strikke lidt. Ellers er der jo en biltur frem og tilbage på et par timer hver vej, og da jeg kører rigeligt til dagligt, får kæresten "lov til" at føre køretøjet.

1. september 2006

Sommerferie 2006

Ja, så er det her man skal stå af, hvis man ikke gider læse om vores sommerferie i Kroatien, for den kommer ikke til at handle ret meget om strik. Det bliver først i næste post, når jeg har fået taget billeder af det jeg rent faktisk fik færdigt.

Sommerferien lå i år sent for vores vedkommende. Helt bevidst faktisk, for så havde vi ferie, lige der, hvor Jakob skulle starte i børnehaveklassen eller 0. klasse, som de kalder det på skolen.
Turen gik til Kroatien, til det der angiveligt er Kroatiens dyreste campingplads. Men vi var tilfredse med forholdene (sandstrand, skygge på standpladsen, ordentlig rengøring i toiletbygninger). Ville dog gerne ha' haft lidt bedre vejr, men det ka' vi vist ikke stille campingpladsen til regnskab for ;o)

Vi var ved stranden og/eller poolen næsten hver eneste dag. Der var aldrig overbefolket og der var der sørme heller ikke langt til pæne toiletter (stort + i bogen igen), selvom vi havde læst lidt om at der var alt for mange mennesker inden vi tog afsted. Vi flyttede lidt rundt på stranden, men fandt til sidst en nogenlunde fast plads på stranden, hvor ungerne kunne bygge slotte, legepladsen lå tæt på, iskiosken ligeså, så hva' ka' man forlange mere...... Strikketøjet var med hver gang vi tog afsted, og blev også motioneret ofte, men ikke hver gang. Her ses min ynglings-udsigt.



Lørdagen midt i ferien var der forudsagt dårligt vejr, så der valgte vi at køre os en go lang tur og køre til Plitvice National Park, et område med mange søer og vandfald. Et utroligt smukt område. Vi var så heldige at få gratis indgangsbilletter af en italiensk familie. Man køber nemlig dagsbillet, og de var på vej hjem og vi på vej ind, så da de kørte forbi os på P-pladsen, rullede de vinduet ned og spurgte om vi var interesserede, så JA TAK var svaret på det. Det viste sig, at vi sparede i nærheden af 400 kr i entré billetter, så det var vi rigtig glade for.
Søerne ligger i et af de områder af Kroatien, hvor man stadig kan se, at der har været krig for ikke så længe siden. I nogle af de byer vi kørte igennem, var der stadig skudhuller i husene, både nogle der var pudset op, eller osse var de det ikke. Lidt underligt at køre igennem.
Her er et par stemningsbilleder fra parken:





Dagen inden vi skulle hjem, var der, som forudsagt, regnvejr hele dagen, og sørme om ikke det kom igen om søndagen, hvor vi skulle pakke (et forhåbentligt tørt) fortelt ned. Sådan skulle det ikke være, for knap havde vi fået styr på fronter, så de var rene og tørre, før der kom vand - rigtig meget vand endda. Og pludselig ændrede lyden sig, og så var det lige pludselig MEGET store hagl i stedet for.



Men vi fik da pakket alt ned (vådt) og vel hjemme igen efter et par dage på Europas motorveje, var det tid til skolestart for hhv. Emilie og Jakob. Jakob var ret ked af det, lige inden han trådte ind af døren, selvom han havde glædet sig rigtig-rigtig-rigtig meget, men det gik heldigvis over, så da 1. skoledag var slut, stillede han glad og fro op til 1. skoledags-fotografering.



Nå, men nok for nu. Vender frygteligt tilbage i løbet af weekenden med billeder af strik.

28. august 2006

Lidt opdatering må der til

Nu er det da vist godtnok ved at være længe siden sidst, så her er jeg tilbage med en mini-opdatering inden sengetid.
Mest egentlig for at fortælle at jeg nu HAR gjort det. Meldt mig til at løbe Grænseløbet den 16. september. Dvs. da skal jeg helst kunne løbe 5,4 km i en anstændig tid. Har siden sidste post holdt løberiet vedlige. Alene på ferien i Kroatien har jeg været ude at løbe hver anden dag. Vi var så heldige at finde os en plads ca. 2½ minuts gang fra campingpladsens "trim-track", der var helt nøjagtig 2500 m lang. Overkommelig afstand dertil og overkommelig distance, når man nu er nybegynder som jeg. Henrik brugte den også, men tog så bare 2 runder hver gang. Han trænede nemlig til det DHL stafet han lige har været i Odense og deltage i.
Siden hjemkomsten fra ferien er det blevet til knap så mange ture, men det bliver holdt vedlige.
Se opdatering af km m.m. i side-baren.

Opdatering af ferie-strik og "ferieberetning" må vente til en dag om ikke så længe. Fik da strikket lidt, som jeg gerne vil vise frem, omend det blev til meget mindre end tænkt hjemmefra.

23. juli 2006

At løbe

er noget jeg er gået i gang med her i april/maj måned.

Ja, løbe er vel så meget sagt endnu, for jeg går stadigvæk meget. Har valgt at følge et begynderprogram fra www.dourun.dk og følger det faktisk ret slavisk. Kommer afsted de 3 gange om ugen som jeg skal (for det meste da) og følger man programmet skulle man på 12 uger kunne komme til at løbe 5 km på 30 min.

Jeg er godt igang og skal på mandag starte op på 7. uge. Har lørdag været ude og løbe igen og begynder efterhånden at synes det er dejligt. Det er det i hvert fald bagefter, når man er kommet hjem igen og har fået drukket den første ½ L vand.

Jeg låner Henriks Garmin Forerunner og ved derfor ret nøjagtigt hvor langt jeg løber. Er selv den lykkelige ejer af et pulsur og det kommer også med, og det er ret sjovt at følge med i, hvordan pulsen forbedres efterhånden som jeg bliver bedre.
For det ka' jeg da heldigvis spore - FREMGANG. Havde ellers engang svoret at jeg aldrig ville komme til at løbe, at intet var mere kedeligt, men jeg er langsomt men sikkert ved at tage de ord i mig igen.
Måske det ligefrem ender med at jeg melder mig til 5 km ruten til Grænseløbet

Derfor har jeg lavet en kilometer tæller i sidemenuen - mest til mig selv, hvor jeg vil forsøge at følge med i det seneste antal løbne km og antal løbne km i alt.

21. juli 2006

A er færre

mæ min Zig-Zag bluu'se - jjjjuuuuubbbbiiiiiiiii

Blev færdig her forleden og nu mangler jeg blot at hæfte ender og skylle toppen op og strække den let i facon mens den tørrer. Den sidder fint men jeg tror den vil blive endnu flottere når den har fået sin opskylning. Det håber jeg at kunne få gjort i morgen.

Har i øvrigt lige et par madbilleder i skal se - de er ganske vist fra sidste weekend, men mums det var det altså


Her er det først ingredienserne til bagte løg a la Glæsel


Her er det så et close-up af mine grøntsagspakker (Glæsel-inspireret) - ikke sidste gang det bliver lavet


Og sidst men ikke mindst en ordentlig skudefuld hjemmebagte rundstykker

Sådan nogle har jeg ALTID i fryseren. Det er nemlig sjældent jeg gider cykle helt hen til bageren sådan en lørdag eller søndag morgen. Det er for dyrt at starte bilen og at cykle hen og hente dem vil tage mig mere end ½ time før jeg er hjemme igen. Så vil jeg hellere bruge et par timer fra tid til anden med at bage dem selv. Og go'e det er de...... Opskriften er svigerfars, så hos os hedder de aldrig andet end Børges Rundstykker ;o)

Og da jeg nu er færdig med ZigZag, så har jeg fluks kastet mig over en UFO, nemlig netblusen i snørebåndsgarn. Faktisk ret nem og hurtig, hvis jeg altså ikke lige sku' strikke baglæns på ca. hver 4. pind. Mangler nu mindre end ½ bagstykke (forstykket er klaret), så skal skuldrene hæftes og så skal jeg strikke ærmerne direkte på.

Så nu vil jeg gå ind og dumpe mig ned i sofaen. Har været i gang i campingvognen i dag, så den snart kan blive ferieklar og nu syns jeg godt jeg ka få lov til at strikke lidt osse.

Billede af ZigZag toppen kommer én af de nærmeste dage - om alt går vel

6. juli 2006

En herlig duft

breder sig ind gennem vinduerne til lille mig der sidder her os puster ud foran skærmen.

Og det er dem her der dufter så dejligt:

Beklager billedkvaliteten, men billedet er taget efter mørkets frembrud

Vores dejlige jasminbuske (eller var det falske jasmin ???), nå, men dufter herligt DET gør de altså. Vi har et par stykker i et af bedene ikke så langt fra terrassen, så når vi sidder der og nyder tilværelsen, nyder vi osse duften af jasminbuskene.

Er netop hjemvendt fra min løbetur. Og det er skam helt med vilje at jeg først er kommet hjem nu, for jeg skal ikke nyde noget af af løbe, mens det er ALT for varmt, derfor startede jeg først efter kl. 22 (tjekkede i øvrigt lige termometeret her da jeg kom hjem, og den viser stadig et par og tyve gr. ude på terrassen.
Løberiet er forholdsvis nyt for mig. Jeg synes jeg trængte til lidt motion og da er løb vist det nemmeste at gå til. Ville frygtelig meget hellere cykle, men det er der lissom ikke plads til rent tidmæssigt, når ungerne ikke er så store endnu at de kan være alene hjemme mens jeg lige snupper et par og tyve km, hvis nu lige farmand skulle vise sig at være på arbejde, mens jeg vil cykle.
Og foreløbig løber jeg kun små ture - har valgt at følge et træningsprogram for begyndere, så jeg er ikke væk i mere end 15 min. ad gangen - endnu da. I dag har jeg løbet i hele 8 min. i træk og det er faktisk ret stort, selv om jeg fik løbet en kortere distance, end når jeg skiftevis går og løber

Frokostpausen i dag blev udvidet lidt (meget) og så tog Kirsten og jeg ellers på indkøb i Mjang Merino & Gårdbutik, det hygligste lille sted som Kirsten har fortalt så meget om - og det ka jeg altså godt forstå, for det var da bare sådan en fint sted. Jeg fik hvad jeg kom efter (og lidt til), kigget og gramset så det er bestemt ikke sidste gang jeg kører ud til Elin.

Nå, men slut for nu, for så ka osse nå at strikke lidt inden sengetid, ellers bli'r jeg jo aldrig færdig med ZigZag'en, vel?

29. juni 2006

Fede festival minder

Det var fantastisk.....
især da, at jeg fik hele Venter på Far koncerten med, for oprindelig så det jo ud til at jeg skulle gå glip af ca. første 1/3-del af koncerten pga. lang transporttid fra Sønderborg.
Men det viste sig at flaske sig det hele, så jeg fik hele koncerten med.
Fik møvet mig helt op foran - foran højtalere og orkester, så jeg ku skråle med af hjertens lyst, så det gjorde jeg. Det var lidt sjovt, for jeg tror vist at jeg var den eneste i teltet der ku synge med på ALLE numrene, og jeg må ha' gjort mig bemærket, for et par gange undervejs havde jeg øjenkontakt med Cæcilie Glode, der pænt smilede og blinkede til mig (og temmelig sikkert har tænkt: Hun er sgu' tosset) Her er et par billeder fra koncerten:




Venter på Far i stiveste puds

Fik desuden hørt Backseat, Tina Dickow, TV-2, Gnags, Abba Revival, Beth Hart, Oysterband, Dan Baird, Rock/Salt/Nails og lidt DAD + Spleen United
Her er et par billeder (omend i svingende kvalitet, de er taget med mobilen):


Tina Dickow


Peter AG i typisk Ryte Hans påklædning

Strikketøjet blev luftet undervejs i bussen både på vej til arbejde og fra arbejdet og til Haderslev, så jeg kom lidt videre på Zig-Zag toppen. Det er p.t. det eneste stykke strikketøj der bliver motioneret, for ellers bliver jeg vist ikke færdig denne sommer. Når at strikke 1-3 cm om dagen, så det ka være den er færdig til september ;o) - narj, OK, det skulle nu gerne blive lidt før.... og meget gerne inden det er vores tur til sommerferie i uge 31.

23. juni 2006

Linket fra forrige posts

overskrift virkede ikke, dvs. man ka nok ikke linke i en overskrift, det har jeg bare først fundet ud af nu, men her kommer det rigtige link til Kløften Festival.

22. juni 2006

Klar til Kløften ...

Festival derhjemme i Has'le, er jeg næsten nu.

Har fået pakket tøj til ungerne og moi, regntøj og gummistøvler (de gennemsigtige naturligvis) er gjort klar, teltet der skal slås op i baghaven, så vi ikke overbefolker mine forældres 120 m2 (min søster og familie er der også), er også fundet frem og klapstolene vi plejer at ha med står også klar ved bagagerummet.

I morgen tager jeg bussen på arbejde, og X-bussen fra Sønderborg til Haderslev, så kan familien nemlig ta' bilen og nå at komme op og se karneval + Mek Pek og Habbasutterne.
Bare jeg ka nå derop og se Venter På Far kl. 16.00 så er hele festivalen reddet for mit vedkommende og det passer næsten perfekt med bussen, for den ankommer nemlig kl.16.05, så mon ikke jeg så når det meste.
Og når man så lige har nået at flex flere timer fri fredag eftermiddag så man ka få det hele med, ja, så bli'r der lige arrangeret kursus for hele kundeserviceafd., som jeg ikke så godt ku undslå mig - dog med betingelsen at jeg var nødt til at gå så jeg ku nå X-bussen fra Sønderborg kl. 15.00

Sct. Hans må være Sct. Hans, for vi skal råhygge og høre en masse fed musik i løbet af fredag og lørdag. Glæder mig osse til at høre Zididada og Tina Dickow om lørdagen.

I går nåede jeg lige forbi Aldi i frokostpausen, og fik købt 2 pakker af den blå og 3 pakker af den beige. Har nemlig den brændte orange fra sidste år endnu, og tænkte at de 3 farver kunne være flotte at mixe til en stribeting, enten alle 3 eller også hhv. blå/beige og orange/beige. Og den hvide jeg egentlig allerhelst ville ha haft, ja den var der selvfølgelig ikke......

I øvrigt skrider det støt og roligt fremad med ZigZag toppen og det er også det eneste strikketøj jeg tager med. Det fylder ikke meget, og lidt skal jeg da ha' at lave undervejs i bussen.

18. juni 2006

Foto opdatering

Så iler jeg med foto af det foreløbige resultat af ZigZag'en



Garnet er Bebe fra Lang Yarns i den lækreste lilla farve, købt hos Markno engang sidste år på udsalg. Dejligt at strikke i, så jeg håber at resultatet bliver ligeså dejligt. Jeg er nu nået så langt at jeg skal til at samle på rundpinden og det skal jeg altså nå inden sengetid..... og helst et par runder mere oveni ;o)

Hvis i synes farven snyder lidt, så er det fordi billedet er taget kl. 20.45 her til aften. Da sad jeg endnu ude på terrassen og strikkede. Lidt efter brød jeg dog op for at gå på havevandring og for at få vandet alle blomsterkrukkerne, der nærmest gispede efter vand, efter den dejligt varme dag vi har haft.

Jeg ku' ik' la' vær'

med at starte op på ZigZag toppen. Er nu snart så langt at jeg ka' fortsætte rundt på rundpinden (mangler vel ca. 16 p p.t., men ka' godt nå lidt flere inden sengetid, for vi ser Le Mans) og så forventer jeg det kommer til at skride forholdsvis hurtigt fremad.

Vil se om jeg ikke lige ka få taget et hurtigt foto i morgen af det foreløbige resultat.
På Bauernwolle cardiganen er jeg nu færdig med begge forstykker, så jeg ka' komme i gang med ærmerne når jeg er færdig med ZigZag'en..... ;o)

10. juni 2006

En dejlig weekend

det var lige hvad vi havde sidste weekend.

Ungerne nød i den grad at være på camping kombineret med Åh Abe koncert. Vi cyklede til dyrskuepladsen i Odense for at slippe for parkeringskaos, og det var et godt valg, for hold op hvor kan "folk" dog blive træls, hvis de sidder i en kø for længe, så det var rart at kunne cykle lige forbi dem, over i skoven og så være "hjemme" på 15-20 min.

Vores unger er helt skudt i Jeppe og Marie fra Lille Nørd, så det var et klart hit at de både optrådte og gav autografer bagefter. Moren stiller sig gladeligt i kø i en ½ time+ for at tilfredsstille deres lyst til at hilse på stjernerne. Og når de så er så søde, som de faktisk er og gladeligt stiller op til fotografering, ja, det giver extra x'er i bogen - både hos ungerne og mig





Vejret var ikke helt med os, for formiddagen startede ud med regn, så det var på med regntøjet, men heldigvis kunne vi smide det ved 14-tiden, hvor solen begyndte at titte frem. Det betød også at jeg kunne finde striktøjet frem fra rygsækken, og så så man lige mig stå og rocke til MGP2006-musik med et sokkestrikketøj i hånden. "Et syn for guder" - men når man nu ikke kan deltage i WWKIP-dag i dag, så må man jo tage forskud.

På campingpladsen var der besøg af pandekagehuset - en trailer a la en pølsevogn, men bare indrettet som crepe-bageri. Den var ret velbesøgt og var også meget gennemført - se selv:


Dagen i dag skal bruges på at stille op og gøre klar til Air Showet på Fighter Wing Skrydstrup (se link i forrige indlæg) i morgen. Skal møde her kl. 10, så i går aftes blev der pudset støvler, fundet skjorter frem og støvet uniform af. Her til morgen skal støvlerne lige pudses en gang til, blankes af og så er de helt klar til i dag. Strikkekurven kommer med i bagagerummet, så jeg kan strikke lidt i vores pauser.
P.t. arbejdes der mest på diamantsokker til Emilie og Bauernwolle cardiganen til mig og jeg kæmper en brav kamp med mig selv for ikke at starte op på en zig-zag-top før jeg er færdig med én af delene.

Og nu vil jeg så lige smutte tilbage til hverdagen, så jeg kan nå at hænge tøj op, tømme opvasker og finde mad frem til i aften, inden jeg skal afsted.......

29. maj 2006

Pinsen er planlagt

Da vi ikke nåede ud med campingvognen her i Kr. Flyvefartsferien, har vi besluttet at slå to fluer med ét smæk: Vi kombinerer Aah Abe og campingferie og det kommer til at foregå i Odense (er der andre webstrikkere der deltager i Odense?????). Det er overkommelig køreafstand herhjemmefra, når man som jeg først har fri kl. 15.30 fredag eftermiddag. Fidusen er også at vi kan cykle hen til koncertpladsen fra campingpladsen og dermed undgå parkeringsbøvlet, som vi har oplevet de tidligere år, når vi har været til koncerten i Børkop.

Vi ville egentlig ha' deltaget i Kolding den 10. juni, men det satte den årlige fodboldtur til Holland for kærestens vedkommende og AirShow på Figther Wing Skrydstrup for mit vedkommende en stopper for. At vi så må finde en anden dag og besøge Moster på for at fejre fødselsdag er en anden snak - for Aah Abe er ved at være en tradition, da det vel er 5 gang vi er med. Ungerne nyder det - vi skiftes til at gå med op foran og far passer på "sagerne" når mor stiller sig i kø for at få autografer, hente popcorn og andre fornødenheder. Mon det vil være anderledes i år - jeg tror det næppe....... ;o)

Skulle nogen i øvrigt ha' lyst til at komme til Skrydstrup den 11. juni, kan man møde mig på Flyverhjemmeværnets stand, hvor jeg noget af tiden skal passe vores lille sanitets-hjørne (og nej, det er IKKE gas og vandrør, men førstehjælp det handler om). Og når jeg ikke lige er at forefinde der, ja, så er jeg "ude i terrænet" for at se flotte fly og flotte fly-opvisninger og lur mig om ikke et enkelt lille stykke strikketøj finder vej i tasken.
Det er faktisk rigtig flot med flyopvisningerne. Jeg var også med sidste gang der var Airshow i Skrydstrup tilbage i 2000, der kunne jeg bare ikke være i uniformen da jeg var ret så gravid med Jakob. Af samme grund måtte jeg ikke være PÅ standen da Dronningen (der selv har været medlem af Kvindeligt Flyverkorps) kom forbi for at se vores lille udstilling

Men bare så i ved det, der kalkuleres med ca. 100.000 gæster, så bilkøer kan forventes :-(
Af samme grund (dvs. AirShowet forstås og ikke bilkøerne) kan jeg heller ikke deltage i Pias strik-in, som jeg ellers havde truet med, men det var mens jeg forventede at hele arrangementet i Skrydstrup ville blive aflyst pga. pengemangel.

Og som rosinen i pølseenden får i her et foto fra en flyopvisning, så indlægge ikke er helt billedløst

28. maj 2006

Krukkerne

som jeg har tilplantet i dag, endte med at komme til at se sådan her ud.

Og så skal man da bare lige skrive på bloggen, at man ikke kan komme i gang med et bestemt stykke strikketøj - VUPTI -så er man straks i gang alligevel. Jeg er i hvert tilfælde igen kommet i gang med min Bauernwolle cardigan og det går ganske fint fremad med det tykke garn på pind 5.

Den manglende Odessa hue

fra forrige indlæg kommer her:

27. maj 2006

Lortedag

Dagen i dag har vi tilbragt i Givskud Zoo. Et herligt sted, som vi glad og gerne vender tilbage til år efter år. Ca. hvert andet år køber vi årskort og udnytter dem til fulde, dvs. vi min. er i Givskud 2-3 gange i løbet af sæsonen og som regel når vi også at få besøgt enten Odense Zoo eller Zoo i København.

I dag var der lort på programmet i Givskud. Dvs. der var noget om de forskellige dyre-lorte, og faktisk var der også en lille konkurrence i bedste Naturpatruljen-stil: Man skulle nemlig gætte en lort - ja, faktisk hele 6 af slagsen. Vi nåede aldrig at få afleveret konkurrencekuponen, men fik vi da lært noget nyt...

Oprindelig var det meningen at vi skulle ha' os en rigtig hyggelig dag med sol og halvskyet. Istedet fik vi en rigtig hyggelig dag med max. 11 gr. C og smuskregn og en kold vind. Vi frøs med anstand og var rigtig glade for termokanderne med te og kaffe, så vi kunne blive varmet op indefra. Men hyggede os - DET gjorde vi alligevel.

Her ses et par glimt fra dagen:


- fra gorilla-anlægget


- Emilie i trampolinen


- Jakob hos gederne - et særsyn

Billedet lige herover, der viser Jakob der klapper et sødt lille gedekid, er lidt af et særsyn. Normalt kan vi ikke drive dem hen til dyr, hverken hunde, katte, kaniner eller andre søde smådyr, så det at han ville ind til gederne var i sig selv en stor ting. At han så næsten heller ikke var til at få med ud derfra igen, deeeetttt..................

Undervejs i bilen frem og tilbage fik jeg startet på et par Diamant-sokker - igen fra Webstriks Sokkeklub, denne gang skulle det gerne resultere i et par søde sommersokker til Emilie.

P.S.: Ulrik Wilbeck og familie havde i øvrigt også valgt at tilbringe dagen i Givskud i dag. De var inde hos klappegederne samtidig med os. Billeder kan jeg ikke vise. Bare fordi man er kendt, skal man ha' lov til at gå i fred..... og det fik de så lov til - i hvert fald af os ;o)

Det har jeg nået

Så er der en lille opdatering her på bloggen igen.

Jeg ka' lisså godt bryde sammen og tilstå at jeg IKKE har fået strikket det fjerneste på min Bauernwolle cardigan - den fanger mig altså ikke lige nu - omend den burde gøre det, med det vejr vi har for tiden.

Men så har jeg til gengæld fået gjort så meget andet i stedet for, både fiberrelateret og ikke......

Jeg er jo startet på job her den 1. maj og jeg har været bombet hver aften og go'nat-klar meget tidligere end jeg plejer, så lysten til at strikke har til tider kunnet ligge på et meget lille sted, men lidt er der da sket. Jeg udnytter nemlig frokostpausen til at sidde og strikke lidt og det er indtil videre gået ud over babysokkerne til Vivian i starten af maj og sidenhen en sokke-UFO, nemlig spiralsokkerne fra Sokkeklubben 2005 (Januar-mønster) og et par sokker til Jakob. De nye kolleger kigger ganske vist lidt, når jeg sådan hiver strikketøjet frem, men mon ikke de når at vænne sig til synet inden vikariatet udløber til efterårsferien..... ;o)

Det er også blevet til en Odessa-hue, strikket i råhvid Indicieta Alpaca med blå perler. Fik lige lyst til at prøve, så det blev projektet på den familiehyggeweekend vi holdt med Christensen-klanen i Irokeserhytten sidste weekend. Det var rigtig hyggeligt, men hvor var vi trætte af regnvejret der holdt de fleste voksne indendøre, incl. mig selv. Ungerne trodsede "elementernes rasen" flere gange i løbet af lørdag eftermiddag og hyggede sig gevaldigt med disciplinerne vandpyttehop og mudderpjask.

Her viser Emilie resultatet af anstrengelserne med Odessa:

(NOT- for blogger vil ikke som jeg. Kommer som selvstændigt billede i en anden post senere)

Billeder af sokkerne må i vente med til en anden post, for dem har jeg ikke fået fotogramoferet endnu.....

Kr. Flyvefartsdag var jeg flittig i køkkenhaven. Det var ved at være sidste udkald, hvis jeg skulle nå at tilså den inden udgangen af maj, så jeg tilbragte eftermiddagen med at gå og hygge mig med at så og plante i vores køkkenhave-højbede. Det eneste jeg mangler nu, er at så lidt mere persille - det bliver i morgen.



Et billede at drivhuset skal i osse lige ha' - tomaterne er godt i vækst og agurkerne er fraværende. Dem køber vi først lige op til Fars Dag, da vi desværre flere gange har fået købt og plantet ud for tidligt, med det resultat at de simpelt hen er gået til og vi har måttet ud og købe nye planter. Men ferskentræet har allerede frugter......



Jeg har også så frø i et par krukker. Her er det blomsterkarse (th) og sommerlevkøjer der er på vej til at forsøde livet på terrassen:



I morgen skal jeg ud og nyde det gode vejr vi ikke fik i dag og tilbringe tiden mens kæresten ser Formel 1 fra Monte Carlo med at få plantet alt detteher i krukker.

8. maj 2006

Lidt af hvert

Uha, der er sket meget siden sidst, så lad os starte fra en ende af (det er vist osse det nemmeste)

Da jeg var til Strikkefestival i Silkeborg, købte jeg (som så mange andre) en dejlig kurv til at transportere strikketøjet i. Men den var lidt bulet fra starten af, og det var ikke blevet bedre henover vinteren, hvor den lige er blevet proppet ind hist og her, så den trængte til en gevaldig omgang seriøs blokning. Derfor besluttede jeg mig til at gøre hele kurven godt pladdervåd, dvs. den fik bad i bryggersvasken, og så trykkede jeg den i facon. Det var meningen at jeg ville ha' puttet noget stort og fyldigt i, men håndtaget var lissom lidt i vejen. Men her ser i et før og efter resultat - og den holder faconen - endnu da.....


Før Efter

Det her med blokningen foretog jeg i april, for det var bare med at blive færdig inden jeg skulle starte på nyt job den 1. maj, hvilket var ca. 3 uger tidligere end planlagt.
Den første dag stod der en flot buket blomster og ventede på mig, men billede må følge senere. Kan nemlig ikke lige hitte ud af af få overført billedet fra mobiltelefonen, men det skal nok komme - lige pludselig !

Det sidste stykke tid er al tiden med strik gået med at strikke velgørenheds-baby-sokker. 7 par i alt blev det til, der er skippet afsted til BendixGarn i dag:



Så nu glæder jeg mig til at få strikket lidt på min Bauernwolle trøje igen.......

24. april 2006

Strikkecafé, gevinster og resultater

Har været til strikkecafé i "Braue" her til aften.
1. gang det blev arrangeret og så var vi et par og 20 fremmødte, det er da meget godt synes i ikk'? Arrangementet bliver afholdt i et slags medborgerhus, man skal selv huske kaffen/teen og kagen og så er det gratis, da Broager Kommune stiller lokalerne gratis til rådighed.
Fremover bliver det hver onsdag frem til udgangen af juni, og næste gang bliver den 10. maj, da lokalerne er optaget næste uge.
Det var rigtig hyggeligt og webstrikmæssigt var vi fint repræsenteret: Gaby, Bitten, Susanne, Herdis og så mig selv......

Her er et par stemningsbilleder:


Et vue ud over de fyldte borde i de hyggelige lokaler (Herdis ses stående i den grønne top bagest i billedet)


Gaby bladrer i arrangørens mappe med strikkeprøver og teknikker


Bitten og Susanne lytter

Og så er min trøstepræmie fra Vivians bette bix ankommet med posten i dag og det glæder jeg mig til at strikke med og af. Se selv hvorfor:


Der bliver passet godt på "skatten"

Sidst, men ikke mindst vil jeg da lige vise frem, hvor MEGET jeg faktisk nåede at strikke på påskecampingturen. Det er vist godt at jeg IKKE nåede at vise frem, hvor meget jeg slæbte med, når man tænker på resultatet af en hel uge fri......


Ét par Jaywalker i Opal Zebra strikket færdig + 1 par velgørenhedssokker


Bagstykket til sommer-net-bluse i snørebåndsgarn fra Nanna (garnet er udgået nu)

Men vi havde en dejlig Påske med camping i 1. klitrække ved Hvide Sande. Vi fik cyklet en lang tur, eller gået en dejlig tur på stranden HVER dag og så blev der også tilbragt et par timer i badelandet på campingpladsen - osse hver dag.
Lørdag var vi på cykeltur til Hvide Sande og skulle da osse lige helt ud på en fremskudt mole ved indsejlingen og sørme om vi ikke så sæler - hele 3 stk. En stor oplevelse for både børn og voksne.

10. april 2006

Ferie - ferie - ferie

Påskeferien starter i dag.

Campingvognen er pakket - så godt som - så efter morgenmaden er vi dem der er smuttet.

Ville faktisk ha' vist jer et billede af den smule strikketøj, som jeg havde valgt at begrænse mig til, men faktisk blev det lidt mere omfattende end planlagt, så det blev simpelthen for pinligt (og desuden er det hele pakket ned nu).

Til gengæld håber jeg at kunne vise flere færdige ting, deriblandt et par UFO'er, når vi kommer tilbage igen om en uges tid.

Rigtig go' Påske!

8. april 2006

Påsken tilbringes

her .......

Igen i år tager vi nemlig afsted med campingvognen og vi GLÆDER os. Har netop ringet og reserveret en plads, så vi kan komme til Vesterhavet og trave ture, cykle på tur til Hvide Sande og sidst, men ikke mindst, så kan vi hver dag gå en tur i badelandet der ligger på pladsen.

Turen starter på mandag, så resten af dagen og hele søndag bliver brugt på at pakke og gøre klar, så vi kan daffe af, når morgenmaden er indtaget herhjemme.