31. december 2012

Godt Nytår - og lidt status

Og så - her på falderebet - skal eventuelle læsere lige have en hilsen om et rigtig godt nytår 2013.



Hvem skulle have troet at jeg nåede op på hele 15 færdige projekter for 2012 - ikke jeg i hvert fald. Men det er dejligt. Jeg har strikket ca. 2,2 km garn og brugt lidt over 1200 g. Ikke meget, når jeg sammenligner med andre - men det lader jeg så bare være med :-)

Status på Jakobs situation lige nu er, at han skal starte op med medicin fra i morgen og så en måned, hvor han så skal vurderes igen. Det er depotpiller denne gang. Concerta hedder de, hvis nogen vil slå op, hvad det er for en størrelse. Jeg håber de hjælper ham til at få mere overblik og være knap så distræt. Forleden var han inviteret med i biografen af kæresten - ja sådan en har han osse fået - og hendes forældre, men under den forudgående "middag" på Burger King, kunne han pludselig ikke overskue det hele og det endte med at han blev kørt hjem. Det er sådan noget vi gerne skulle kunne undgå.

Til sidst et par billeder af de flotteste unge mennesker her på matriklen



Godt Nytår fra mig til jer

FO nr. 15/2012 - Halstørklæde til kæresten

Årets sidste FO er også en julegave - denne gang til kæresten, der havde forlist sit halstørklæde et eller andet sted. Så der blev strikket og strikket, men da jeg ikke blev helt færdig fik han pakken med pinde og det hele på selve juleaften.

Nu er det så færdigt, vasket og afleveret.



Faktabox:

Opskrift: Det er fundet via Ravelry – The Dudester, men jeg har vist misforstået opskriften, for jeg har strikket *2 r 1 vr* på begge sider og det gav en struktur jeg godt kunne lide.
Garn: Trekking XXL – købt i Ellen Bagges ”Strikkegarnet” under Strikkefestival i Hobro i 2011
Pinde: Rundpind nr. 4,5
Forbrug: 100 g
Fed eller fiasko: Tiltrængt – meget mere kan jeg vist ikke sige lige nu, for det er ikke taget i brug.

FO nr. 14/2012 - Honey Cowl - julegave til Emilie

Det er ikke tit jeg gør i hjemmelavede julegaver, men da jeg så dette garn i Garniture i Middelfart, et udflugtsmål på årets strikkefestival, så var jeg ikke i tvivl om at det skulle være til Emilie, og så var en julegave jo nærliggende.





Her ses strukturen rigtig fint

Faktabox:

Opskrift: Honey Cowl – fundet via Ravelry
Garn: Fame Trend Paljett – Color 685 – garnparti 5
Pinde: Knit Pics – rundpind nr. 4,5
Forbrug: 100 g
Fed eller fiasko: Tror hun bliver glad for det – ellers vil jeg selv overtage. Kan godt lide paillet effekten.


FO nr. 13/2012 - Sjal til FN's julebanko

En bare fordi ting - brugt som sidegevinst i et julebanko




Faktabox:

Opskrift: Retstrikket, med udtagning først på hver pind.
Garn: Plume Mode – 2 ngl. + noget sølvgarn
Pinde: Nr. 9 - plastrundpind
Forbrug: 139 g
Fed eller fiasko: Vides ikke – kender ikke damen der fik pakken

FO nr. 12/2012 - Filtede pusser - Katrinelund Style

Garnet er købt på Strikkefestivalen i Fredericia og jeg måtte bare i gang med det samme.


De strikkede futter - FØR filtning og uden den hæklede kant


De strikkede futter - FØR filtning nu MED den hæklede kant

De strikkede futter - EFTER filtning

Faktabox:

Opskrift: Opskrift fra Katrinelund – kan desværre ikke henvise til den på hjemmesiden, men den er købt på Strikkefestival i Fredericia
Garn: Samo
Pinde: Kan jeg ikke huske, men har fulgt opskriftens vejledning
Forbrug: 145 g
Fed eller fiasko: De er til Moi og jeg er mere end tilfreds. De er nemlig dejlig varme J

FO nr. 11/2012 - Endnu et par julemærkehjemssokker

Endnu engang et par sokker til julemærkehjemmet.




Faktabox:

Opskrift: Mit eget sædvanlige
Garn: En Opal
Pinde: Knit Picks, str. 2,5
Forbrug: 54 g
Fed eller fiasko: Håber da at modtageren på julemærkehjemmet bliver glad J

FO nr. 10/2012 - Sokker til julemærkehjem

Ikke så meget at sige, andet end at disse sokker blev afleveret til julemærkehjemsindsamlingen på strikkefestivalen i Fredericia, men blev strikket færdig læææænge før. Ikke tidligere vist her på kanalen.

 


Faktabox:

Opskrift: Mit eget sædvanlige
Garn: Resten af den Fortissima Colori, som jeg strikkede til kusinen
Pinde: Knit Picks, str. 2,5
Forbrug: 54 g
Fed eller fiasko: Håber da at modtageren på julemærkehjemmet bliver glad J

FO nr. 9/2012 - Sokker til Jakob

Startet i maj, færdig i juli




Faktabox:

Opskrift: Mit eget sædvanlige
Garn: En rest Fortissima
Pinde: Knit Picks, str. 2,5
Forbrug: 42 g
Fed eller fiasko: Klart FEDE, for så snart de opdages i skabet, sidder de på fødderne af sønneke. Uanset om det er sommer eller vinter J

"Spamming" af FO's

Der er ikke så meget at sige lige nu. Skal lige nå at se om jeg ikke kan få postet alle de FO's jeg har lavet i år.....