Jeg har endelig fået lagt sidste hånd på Shalom, som faktisk er en FO fra 2011. Men da den nu er så "forældet", så springer jeg faktaboxen over i denne omgang.
Den er rigtig lækker og varmer lige der hvor jeg gerne vil ha den til det. Farverne er fede og garnet var OK at strikke i, og det gik såmænd også OK hurtigt at blive færdig. Men det tog mig alt for lang tid at få fundet den rigtige knap og endnu længere tid at få den syet i.
Lige nu går jeg og overvejer om jeg skal hækle en runde krebsemasker rundt i hvert ærme, for det slasker mig lidt for meget, men jeg ser lige til "sæsonen" for varme veste starter igen, selvom man nogen gange skulle tro at den aldrig har været væk........
Ingen kommentarer:
Send en kommentar