for i morgen går turen til Odense Universitetshospital for at få lavet den første Lasik eller Flex/Smile operation (= højre øje) for korrigering af min næsten livslange nærsynethed. Ret kraftig nærsynethed endda. Synsstyrke ca. -8, det synes jeg er ret meget.
Kan bare ikke undvære briller/kontaktlinser og det skulle jeg gerne kunne slippe for fremadrettet. Ved forundersøgelsen sagde de, at jeg har fine og tykke hornhinder, så der er nok at tage af.
Det kunne se ud i stil med dette her - måske man ikke burde se sådan noget dagen inden sin operation, men det generer mig nu ikke. Kan godt lide at være - bare lidt - forberedt.
Næste øje (og ja, det er så det venstre øje) skal så opereres den 28. december.
Egentlig et par trælse datoer, for i morgen (den 15/12) er dagen før firmajulefrokosten, og den 28. er lige før nytår...... Men hva' gør det, operationen er vigtigere - jeg har selv sat proceduren i gang og jeg er glad for den forholdsvis korte ventetid.
Og så får jeg da oplevet begge dele gennem et par solbriller..........
2 kommentarer:
du kan bare glæde dig, det er en af lægevidenskabens mirakler. jeg fik det gjort for nogle år siden efter at have brugt briller siden jeg var 8 år gammel. jeg havde henholdsvis -7 og -13, fik så först skiftet öjesten på det værre öje og så lasik på begge öjne. det er helt vildt at lægge sig ned og ikke se noget som helst og så nogle minutter senere sætte sig op og se som en örn. held og lykke!
kh.fra Island
Frida
Held og lykke med operationerne, jeg er sikker på at du bliver glad for det. Fantastisk hvad de kan i dag.
Send en kommentar