18. juni 2011

FO nr. 6/2011 - Sokker, str. 34, til Thoke

Sokker igen igen igen, denne gang til fætteren. Han sku jo helst ikke blive misundelig på lillesøsteren.


Faktabox:

Opskrift: Sokker, egen version, str. 34, glatstrik
Garn: Opal sokkegarn, fv. version p.t. ukendt
Pinde: Knitpicks strømpepinde, str. 2,5
Forbrug: 39 g, masser af garn tilbage, så skal prøve at strikke et par voksen sokker, for at se om farveforløbet ændrer sig
Fed eller fiasko: De så dejligt varme ud, men ved ikke hvad modtageren synes

FO nr. 5/2011 - Sokker, str. 32, til Cæcilije


Denne gang er der strikket sokker til kusinen, igen i vaffelmønster, for det passer godt til dette garn. Da jeg strikkede sokker i retstrik til mig selv i samme garn, trak de lissom lidt skævt.

Hjemme hos min søsters, bliver sokkerne mest brugt som natsokker, men det betyder jo heldigvis ikke noget, bare de kan bruges og ungerne bliver glade. Det gør deres mor i hvert fald.


Faktabox:

Opskrift: Sokker, egen version, str. 32
Garn: Zauberball fra Schoppelwolle, brombærfarvet.
Pinde: Knitpicks strømpepinde, str. 2,5
Forbrug: 34 g, det var så det sidste af det nøgle
Fed eller fiasko: De så dejligt varme ud, men ved ikke hvad modtageren synes

FO nr. 4/2011 - Pusser - aka sutsko - aka varme hjemmefutter

Igen til mig selv.


Faktabox:

Opskrift: Tøffe Tøfler, fra en eller anden norsk bog, jeg har lånt engang (tror jeg da nok)
Garn: Div. uldgarner, bl.a. nogle rester fra gemmerne, Drops Karisma er en af dem.
Pinde: Strikket på jumperpinde, men kan ikke huske tykkelsen
Forbrug: 147 g i alt
Fed eller fiasko: De er "hotte" i mere end én forstand. Det var dog lidt svært at få dem filtet ensartet pga. de forskellige garnkvaliteter, så de skulle i maskinen og filte hele 3 gange, både v. 40, 60 og 90 gr. før de blev tætte nok.

FO nr. 3/2011 - Sokker, str. 39, til mig selv

til mig selv.

Strikket i et vaffelmønster, jeg lærte af Angelika for nogle år siden. Det passer rigtig godt til garn med lange farveforløb.


Faktabox:

Opskrift: Den sædvanlige sokkeopskrift
Garn: Drops Delight, en fødselsdaggave
Pinde: Knitpicks, strømpepinde str. 2,5
Forbrug: 47 g
Fed eller fiasko: Jeg kan altid bruge varme sokker

Uha, det er længe siden

jeg har været her forbi for at skrive lidt.

Min strikke mo-jo har været sat mere eller mindre på vågeblus her i foråret, for vi har været travlt optaget af diverse husrelaterede projekter.

Bl.a. har vi lagt trægulve overalt. Mere eller mindre i hvert fald, for der er nu trægulve i stuen, soveværelset, entréen, kontoret, begge ungernes værelser og den lille mellemgang ved deres værelser. Køkkenet, bryggers og badeværelser har beholdt deres oprindelige gulve og sådan bliver det ved med at være.

I flere af rummene var det også nødvendigt og tiltrængt med malerarbejde. Alle steder er der malet fodlister og fejelister, og i både kontor, entré og soveværelse har væggene også fået en omgang, så de hhv. gule, orange og lilla vægge nu er lyse og lækre. Tilbage står nu maling af gerigter omkring alle døre i hele hytten, så de matcher fodlisterne.

Flot er det blevet, synes vi da selv......

Men nu er det snart sommer og ferietid og så skulle jeg gerne lidt i gang igen.