9. november 2008

FLS + kursus

Som tidligere skrevet er jeg gået i gang med at strikke på FLS. Det går langsomt fremad og efter de ellers så fine raglan udtagninger, så ødelagde jeg helhedsindtrykket med en række huller, der hvor jeg havde lavet omslag for at få maskeantallet til at passe. Så efter netop at have frogget 7-8 strikkede riller, håber jeg at en venlig sjæl ka hjælpe mig til at komme videre, enten via en kommentar her på bloggen eller via Webstrik, for dem der har mulighed for det.

Ellers er jeg i fuld gang med at forberede mig selv og hjemmet til endnu et kursus ifm. mit nye job. Havde stået på venteliste i flere uger - som nr. 7 vel at mærke - og ved en opringning forrige fredag fik jeg at vide at jeg ikke skulle regne med at kunne komme med - og med en kæreste med arbejdstider der skal planlægges mindst en uge frem, tja, så fik han besked at jeg ikke skulle afsted og at der arbejdsmæssigt ikke var behov for hensyntagen til mit lille kursus.Men så i fredags lige før middag, blev jeg ringet op at der var plads alligevel - så var gode dyr jo rådne, men et OK fra arbejdsgiver, kæreste og en mor der kunne springe til med kort varsel som natbabysitter og "skubbe-unger-ud-af-døren-så-de-kommer-i-skole-til-tiden-medbringende-en-madpakke"-erstatning, så var kurset reddet og jeg pakker nu på livet løs (incl. strikketøj, for det er et "lytte-kursus"), forbereder lidt mad til et par dage, redder seng til mormor og så går det nok alligevel.

Jeg skal på kursus i det skønne vestjylland, nærmere bestemt Nymindegablejren, der huser Hjemmeværnsskolen. Kurset jeg skal deltage i, er for nyansatte civilister i Forsvaret. Da jeg jo som bekendt allerede selv er med i Hjemmeværnet, men kender mest til min egen lille niche, så håber jeg at blive meget bedre bekendt med hvad de andre værnsgrene i Hjemmeværnet står for. Bl.a. håber jeg at vi som annonceret kommer ud at sejle med en Marinehjemmeværnskutter i Esbjerg. Vi er i alle tilfælde blevet bedt om at huske regntøjet.
På dette kursus kommer jeg mest til at sidde og lytte, modsat de kommende kurser, hvor jeg får en mere hands-on type undervisning. Så det skal udnyttes og strikketøjet medbringes. Helst mere end ét, så jeg tror det bliver FLS og Green Gable og så naturligvis osse et par sokker. Tænk bare, hvis jeg nu blev træt at det medbragte og ikke kunne vælge noget andet :O)

Og så er det vist sengetid, men inden da, så kommer der snarest her på kanalen noget om særheder, for jeg er blevet tagget.

3 kommentarer:

Lene Sophie sagde ...

Hej Nettie.

Jeg tog tråden op mellem 2 masker og strikkede den drejet ret - det giver ingen huller. Hvad garn strikker du FLS i ?? Glæder mig til at se din udgave. Og rigtig god fornøjelse med dit kursus.

Laila: sagde ...

Hej nettie

Jeg lod vaere med at lave udtagninger, og rettede blot maskeantallet til lige för jeg begyndte "Gull" mönsteret.

Laila ville have "nul huller" ;o)

nettie sagde ...

Tak for tipsene. Jeg har frogget tilbage og fjernet hullerne, ved at gøre som i har foreslået her. Jeg strikker i noget Kauni, 2 forskellige tykkelser og farver, det giver et fint farvespil.
Der ska' selvfølgelig nok komme fotos når den er færdig og hvem ved, måske osse undervejs i processen.
kh
nettie