En nu ex-kollega havde bedt mig om jeg ikke ville strikke hende et sjal inden jeg rejste. Normalt siger jeg blankt nej til sådanne forespørgsler, men tænkte at jeg da godt kunne gøre en undtagelse for en gangs skyld. Så må jeg tage med hvis der kommer flere forespørgsler og se hvad jeg skal gøre ved det, når/hvis det sker.
Derfor har jeg på ca. 14 dage fået strikket et Flower Petal Shawl til hende. Et sjal der har stået på ønskelisten til mig selv gennem længere tid, men som har ventet til fordel for så mange andre ting fra ønske-listen. Men jeg er bestemt tilfreds med resultatet, så det bliver med med at stå der til jeg får strikket ét til mig selv også.
Sjalet blev knapt så stort som opskriften sagde, der manglede at blive strikket ca. 50 p, men det skyldtes både garnmangel og tidspres. Det meste af sjalet blev strikket på årets Webstrik-festival på Silkeborg Vandrehjem. Der manglede ikke meget, da jeg kom hjem, så det kunne lige nåes.
De færdige mål på sjalet har jeg desværre ikke.
Faktabox:
Opskrift: Flower Petal Shawl fra Elann's hjemmeside
Garn: Netto mohair, råhvid
Forbrug: 83 g ialt (resterne af 100 g til Emilies fingerstriksgarnlager)
Pinde: Rundpind nr. 5,5 (plastic)
Fed eller fiasko: ex-kollegaen blev meget glad
2 kommentarer:
Den glæde kan jeg godt forstå - for det sjal er da superflot!
Og så på 14 dage......
KH GitteMay
Tillykke med det smukke sjal, det er vildt flot. Et dejligt minde din ex-kollega har om dig nu.
Kh. Bebiane
Send en kommentar