12. september 2007

Alene hjemme ......

.... det er hvad ungerne og jeg netop er blevet. Kæresten er taget afsted for at se Formel1 i på Spa-banen i Belgien. Han glæder sig som et lille barn (har aldrig været afsted før), så jeg håber det bliver en rigtig go' oplevelse, både selve løbet og naturligvis også at vejret arter sig som de har forudsagt - dvs. ingen regn.

Resten af familien har også været alene hjemme, for jeg har nemmerlig været afsted med min hjemmeværnseskadrille på en tur til Tyskland for at besøg Nato's AWACS-base i Geilenkirchen.
Det var en superfed tur. Vi var 18 afsted, både yngre og ældre, men heldigvis gik alle godt i spænd. Det meste af tiden tilbragte vi på basen med rundvisninger og briefinger + vi indtog næsten alle vores måltider i kantinen. Men vi var skam også på en køretur i fredags, hvor vi bl.a. besøgte et af tyskernes tidlige uddannelsessteder (dvs. før og under 2. verdenskrig) for unge mænd ml. 25-30 år. Det er en stor kaserne, der hedder Vogelsang. I dag er er rundvisninger og museum på stedet, men faktisk har kæresten været dernede med Slesvigske Fodregiment i 1990 eller 1991, da han i sin tid var konstabel der. Dengang var det endnu et uddannelsessted for det belgiske forsvar, der havde lejet sig ind på basen hos den tyske stat.
Samme dag om eftermiddagen besøgte vi en amerikansk militær kirkegård i Henri-Chapelle i Belgien for faldne under 2. verdenskrig. Har aldrig tidligere været på sådan et sted, så det var en stor oplevelse. Se bare her, hvilken symmetri der er på stedet.




Turen derned og hjem foregik i kleinbusser (hedder sådan i forsvaret), så jeg skulle jo heldigvis ikke køre selv.
Derfor blev de ca. 7 timers transport brugt fornuftigt begge veje, dvs. jeg strikkede på livet løs (også på den daglange køretur om fredagen) og er nu næsten færdig med Kauni stola. Jeg mangler bare at strikke 1 mønsterrapport og så afslutte stolaen modsat starten og det skulle da nok kunne nåes på et par aftner herhjemme. Jeg skal jo også i gang med KAL 07's september/oktober opgave, som jeg endnu ikke har besluttet mig til, hvad skal være. Jeg vil være færdig med stolaen først.


Her til sidst skal i altså lige se det flotte billede jeg fik taget ved kirkegården af et spindelvæv med dug- eller regndråber (taget ved 15-tiden, så dug er måske så meget sagt, hva'?)

1 kommentar:

Fríða sagde ...

hm, det der med det militære er noget jeg ikke har den mindste forståelse for, men Kauni-stolaen venter jeg spændt på at se!
kh.fra Island
Frida