16. november 2006

Årets høstresultat og lidt strik

Årets rødbedehøst er i hus og gjort klar til fortæring.

Dvs. de blev nu høstet for et godt stykke tid siden og har bare stået og ventet på at jeg fik taget mig sammen og syltet dem. Havde i år kun én række rødbeder. Vi spiser dem alle gerne i syltet udgave, men når det drejer sig om anvendelse i rå tilstand til f.ex. råkostsalat eller i bagt tilstand, ja, så er det kun mig de frister og jeg kan ikke spise mig gennem så mange rødbeder. Derfor havde jeg begrænset mængden og kun nøjes med at gemme et par stykker til mig selv til ovennævnte formål og så har jeg syltet resten. Opskriften er fra min mormor eller farmor. Eneste ændring denne gang i forhold til tidligere er at jeg har udskiftet sukkeret med sødemiddel, så jeg også selv kunne spise løs. Og det er blevet rigtig godt, for de er superlækre.



Tilberedning af rødbeder Resultatet

På striksiden er jeg nu helt færdig med min uldtrøje. Billede må vente til jeg får taget et i dagslys. Derudover strikker jeg mest på sokker, p.t. er jeg i gang med et par, der viste sig at blive til min far af den simple grund at garnet var lidt tykkere end det sædvanlige strømpegarn og mine sædvanlige 60 m på p 2½ til kærestens str. 41, blev for stort. Så kom morfar lige forbi og da han kunne passe dem, ja så var det jo for dumt at frogge en halv fod :o)

Jeg er skam også kommet lidt videre med mit Kauni tørklæde + jeg har fået strikket ca. 4 cm på Pisa. Jeg nupper et par pinde på den hist og her, og lige pludselig, ja, så bliver det vel til noget.

Har d.d. også tilføjet lidt nyt i sidebaren, nemlig en liste over hørte lydbøger og hvad jeg er i gang med at lytte til lige nu. Synes det er en genial måde at få "læst" på - hører hver dag når jeg kører hjem fra arbejde og det bliver hurtigt til ca. 40 min. effektiv lytning. Lytter for det meste kun når jeg kører hjem, for jeg må indrømme at jeg nødig vil undvære dem her, når jeg kører afsted ud i trafikken om morgenen.

Ingen kommentarer: