4. august 2011

Ferien er slut

for mere end 2 uger siden og vi er forlængst startet på arbejde igen. Men vi
har haft en superskøn ferie, som blev tilbragt (endelig) igen blev tilbragt på Istrien i Kroatien på denne dejlige campingplads. Vi havde ikke været der siden 2008, dvs. året før Jakobs ulykke. Vi skulle jo ha' været afsted i 2009 og måtte jo af gode grunde aflyse. 2010 var ferien for kort til at køre så langt, så vi "nøjedes" med Tyskland.

Vi hægtede endnu engang campingvognen på krogen og drog afsted sydpå den første mandag i ungernes ferie. Hos os starter ferien heldigvis når vi kører ud af indkørslen og vi er gode til at hygge os, mens der bliver banket nogle kilometer af, ned gennem Europa. Vi havde investeret i en ny GPS lige før turen, sådan en fin en med antenne i, der advarer om diverse hændelser på ruten, om det måske kan være en god idé at tage højde for. Det fik vi heldigvis først brug for på vejen hjem og ikke i voldsom grad. Desværre kan den ikke rigtig guide udenom Elbtunnel, så der
hang vi i en mindre kø, men igen, det var først på turen hjem.

Onsdag var vi fremme på campingpladsen, lige omkring middagstid, ligesom vi havde reserveret pladsen til, så det var perfekt timing. Vi fandt den tildelte plads, fik vognen sat af og i vatter, og så var det ellers frem med badetøjet og afsted til poolen for at blive kølet af og nyde den første sol. Forteltet bekymrede vi os først om efter aftensmaden, så er det mere behagelig
arbejdstemperatur. Det har vi efter nogle gange i varmen erfaret, som værende velfungerende for os.

Og så har vi ellers tilbragt 15 dejlige dage på pladsen, der ligger i nærheden af Porec. En rigtig hyggelig by, som vi cyklede ind til flere gange. Både for at se os omkring, men også for at spise og handle.

I løbet af ferien cyklede jeg flere gange tidligt ind til Porec til det lokale frugt- og grøntmarked,
både for at handle lækkert og lokalt frugt og grønt, men også for motionens skyld. Afsted
omkring kl. 7 og hjemme igen til morgenmadstid ca 8.30, med cykelkurven fuld og min. 15 kms cykeltur på bagen. Så er det også tilladt at spise en lille is (næsten) hver dag, ikk'?

Udvalget i isbixen - det kan være svært at vælge

Og så er her ellers bare lidt stemningsbilleder fra ferien......

Først på ferien er der rigelig med plads i poolen


Jakob er flyvende - med lidt hjælp fra mor - som det ses er der nu lidt flere v. poolen

Havvandet var nu osse lækkert - den sidste dag lejede vi en vandcykel



Vores (for det meste) skønne unger i en hyggestund på molen i Funtana