I dag drager Jakob og jeg til Hammel Neurocenter, hvor Jakob var indlagt i 6 uger sidste år til genoptræning efter ulykken.
Det bliver dejligt at gense de andre børn vi kender og deres forældre , at se hvor langt de er kommet i deres genoptræning og hvordan det går dem i dag.
Hele familien er ganske vist inviteret, men Emilie kedede sig lidt (meget) sidste år, og farmand skal arbejde, så det bliver kun Jakob og jeg.
24. september 2010
8. september 2010
Frit fald
er noget jeg er ret vild med.
Normalt er det "kun" noget jeg prøver i div. forlystelser som i ex. Tivoli/Bakken, hvor der findes bl.a. Det gyldne Tårn
I LOVE IT - omend jeg slet slet ikke kan lade være med at SKRIGE (af fryd vel og mærke).
Bakken har den omvendte model - Tårngyset, dvs. her bliver man "skudt" nedefra og op.
Igen - I LOVE IT - I LOVE IT - I LOVE IT ! ! ! - og jeg skriger højt af fryd, når jeg prøver forlystelsen.
Begge dele kan bekræftes af tidligere og nuværende kollegaer og samarbejdspartnere, som jeg har lokket med ved besøg de respektive steder. Én mener sågar at mine "skrigerier" overgår hendes oplevelse af det frie fald, men hende om det.
Men i år, på dette års personaletur, fik jeg kam til mit hår.
Det har altid været min store drøm at springe med faldskærm. Vil stadig rigtig gerne.
Solospringe, ikke tandem-spring, for den oplevelse vil jeg ikke dele med nogen, det skal være MIN - helt alene.
Og i år fik jeg mulighed for at prøve fornemmelsen hos Jægerkorpset i Aalborg. Har haft den glæde at kunne prøve deres faldskærmstårn - hele 3 gange endda.
Og jeg siger bare: Det er det FEDESTE jeg har nogensinde har prøvet. Og det bekræfter mig bare i, at jeg bare må og skal prøve rigtig faldskærmsspring.
Her kan i se andre prøve i dette link fra YouTube.
Og her er et par billeder af mig der hænger og dingler i selen på vej ned til modtagelsesbakken fra det 16 m høje tårn.
Jeg tog turen 3 gange og nød hver eneste gang. De første 2 gange fik jeg "hjælp" når jeg måtte hoppe = et lille klap bagi af jægeren, men sidste gang var det på eget initiativ at jeg skulle tage skridtet ud i den tomme luft. Det var faktisk ret svært.
Og så skreg jeg osse her, ligesom i Det Gyldne Tårn - Jeg ku slet ik' la' vær' ;o)
Normalt er det "kun" noget jeg prøver i div. forlystelser som i ex. Tivoli/Bakken, hvor der findes bl.a. Det gyldne Tårn
I LOVE IT - omend jeg slet slet ikke kan lade være med at SKRIGE (af fryd vel og mærke).
Bakken har den omvendte model - Tårngyset, dvs. her bliver man "skudt" nedefra og op.
Igen - I LOVE IT - I LOVE IT - I LOVE IT ! ! ! - og jeg skriger højt af fryd, når jeg prøver forlystelsen.
Begge dele kan bekræftes af tidligere og nuværende kollegaer og samarbejdspartnere, som jeg har lokket med ved besøg de respektive steder. Én mener sågar at mine "skrigerier" overgår hendes oplevelse af det frie fald, men hende om det.
Men i år, på dette års personaletur, fik jeg kam til mit hår.
Det har altid været min store drøm at springe med faldskærm. Vil stadig rigtig gerne.
Solospringe, ikke tandem-spring, for den oplevelse vil jeg ikke dele med nogen, det skal være MIN - helt alene.
Og i år fik jeg mulighed for at prøve fornemmelsen hos Jægerkorpset i Aalborg. Har haft den glæde at kunne prøve deres faldskærmstårn - hele 3 gange endda.
Og jeg siger bare: Det er det FEDESTE jeg har nogensinde har prøvet. Og det bekræfter mig bare i, at jeg bare må og skal prøve rigtig faldskærmsspring.
Her kan i se andre prøve i dette link fra YouTube.
Og her er et par billeder af mig der hænger og dingler i selen på vej ned til modtagelsesbakken fra det 16 m høje tårn.
Jeg tog turen 3 gange og nød hver eneste gang. De første 2 gange fik jeg "hjælp" når jeg måtte hoppe = et lille klap bagi af jægeren, men sidste gang var det på eget initiativ at jeg skulle tage skridtet ud i den tomme luft. Det var faktisk ret svært.
Og så skreg jeg osse her, ligesom i Det Gyldne Tårn - Jeg ku slet ik' la' vær' ;o)
Abonner på:
Opslag (Atom)