29. august 2010

Travle tider

En arbejdsweekend er overstået, dem er der heldigvis ikke mange af, men denne weekend har jeg været på kursus fra fredag kl 17-22, lørdag kl. 8-22, søndag kl. 10-15.30.
Det er noget der trækker tænder ud med så mange timer.... men godt for overarbejds-/afspadseringskontoen ;O)

Nu er jeg så lige hjemme og slappe (forholdsvis) af, for i morgen tidlig er det afsted igen. Denne gang på et 3-dags personaleseminar i Frederikshavn. Fra kl. 7 i morgen tidlig og så ellers til sidst på onsdag eftermiddag.
Kæresten klarer tjansen herhjemme for ham og junior. Den store tøs er sendt afsted til Bornholm på 6.klasses tur her til morgen, så hende ser vi først igen torsdag aften.

Så Frederikshavn - here we come..... Jeg glæder mig til ca. 4 timers strikketid hver vej, minimum, på Diva'en. Er allerede nået ca. 12 striber op af 29, så der er håb forude....

Min Diva, ligner i øvrigt denne farvekombi, dvs. jeg strikker råhvid bund og mørkebrune striber.

23. august 2010

Erstatningsprojektet

blev til Diva af Hanne Falkenberg.

Har jeg strikket før i lækkert alpaca garn, i en sort/hvid udgave. Men den afgik ved "valkningsdøden" pga. for varm vask og er nu overtaget af min datter.

Denne gang bliver den strikket i Geilsk tynd uld, m. råhvid/beige bundfarve og mørkebrun stribefarve. Har allerede strikket 3-4 striber og det bliver ret flot.

20. august 2010

Et strikketøj har måttet lade livet

for jeg har givet op og froggede hele skidtet til juniors fodboldkamp i går.

Det er gået ud over Elvira, for den var simpelthen for stor. Havde valgt at strikke i den største størrelse, men henset til at den nok ville vokse flere centimeter, når den blev vasket, så var der risiko for at den ville forandre sig til et villatelt. Nok er jeg flere kg for tung, men dog ikke så meget.

Og hva' ska jeg så nu?

Kaste mig over nogle af mine mange UFO'er, eller straks finde opskriften frem til den Rasmilla model, som garnet oprindeligt er indkøbt til. Nemlig Linnea.... den tiltaler mig rigtig meget p.t. for jeg skal strikke m. dobbeltgarn og på tykkere pinde ;O) Og opskriften vandt jeg hos Sanne til Strikkefestivallen sidste år i Svendborg.
Men der er jo osse Amaya, og jeg overvejer osse et Topstykke fra Geilsk som har kunnet tænke mig rigtig rigtig længe....

Eller skal jeg kaste mig over at strikke mig en Falkenbergmodel. Jeg måtte jo forære min Diva til min datter, da den var blevet "vold"-vasket og alt alt for lille til mig. Tror godt jeg kunne finde mig garnet til en ny fra lageret, men kunne også godt finde andre modeller jeg gerne vil have lige nu..

Mange overvejelser ............ og det skal helst resultere i noget brugbart i dag, så jeg kan tage lidt tidsfordriv med til Legoland Open Air i morgen.

12. august 2010

Sommerferien 2010

er forlængst vel overstået. Vi havde 2 uger helt tilbage i starten af ungernes sommerferie (dvs. jeg havde 3, men kæresten kunne kun få 2).


Vi tog som altid til Kløften Festival, det er bare noget vi skal og vi hørte rigtig meget dejlig musik. Bl.a. Infernal, Duné, TV-2, Sanne, Hit m. 80'erne, Leningrad Cowboys, Nephew, Ida Corr, The Storm, Dizzy Mizz Lizzy, Rasmus Seebach og Magtens Korridorer.


Bands som du kan se billeder af mange steder, derfor får du lige et par billeder af vores unger, der nød at være til festival og høre go' musik




Og dog, så er der lige et enkelt band jeg lige vil fremhæve: Duné.....


For de fyrede den i den grad af på scenen og så tog de sig tid til at komme ned til deres merchandise telt og skrive autografer bagefter. Respekt for det.......

Et par dage efter festivallen var campingvognen pakket og klar til afgang sydpå. Dvs. vi nøjedes i år med at krydse grænsen til Tyskland og var lidt på turné dér, men det var en super ferie.

Vi startede i byen Dransfeld på en campingplads, hvor vi i 2008 holdt rast på vej til Kroatien, så vi vidste hvad pladsen kunne byde på, bl.a. et (meget) nærliggende Freibad, som vi benyttede os af dagligt i de 5 dage vi var der. Nærliggende fordi der var ca. 50 m fra vores campingvogn hen til indgangen ;O) Der var både baner til svømning, 1- og 3-meter vippe, superfed rutschebane, boblebadsområde og "strøm"-område. Jeg svømmede mig ca. 750-1000 m hver dag og Jakob fik klaret sit første spring fra 3-meter vippen efter ulykken, mens vi var der. Det klarede han rigtig flot, men han tog kun det ene...... der var nemlig rigtig meget "run" på vipperne og alle de store drenge brød han sig ikke rigtig om.

Fra Dransfeld kørte vi lidt nordpå til Harzen, hvor vi lå på campingpladsen Prahljust ved Clausthal-Zellerfeld. Den var udgangspunkt for daglige køreture i det smukke landskab, bl.a. var vi i Thale og besøge Hexentanzplatz og prøve både Seilbahn og Sommerrodelbahn (kælketur). Vi var osse ved Sösestausee og se Sösetalsperre dæmningsanlægget. Vi ville ha' vist ungerne den campingplads vi holdt ferie på tilbage i 2002, men den var nedlagt og faktisk jævnet med jorden. En lidt underlig fornemmelse at gå rundt på de stier og terrasser, hvor vi vidste pladsen havde ligget.




Udsigt fra gondolerne i Thale
Henrik og Jakob efter turen på kælken


Resten af familien efter en tur i søen



Hele familien


Skilt, der fortæller hvor grænsen ml. øst- og vest har været

Pixhaier See

Vores plads på pladsen lå i øvrigt ikke langt fra badesøen Pixhaier See og det var dejligt for det var varmt varmt varmt i Tyskland på det tidspunkt, så vi var ved søen og bade et par gange.


Vi forlod det smukke Harzen efter 3 overnatninger og kørte til hovedstaden Berlin. Vi fandt en campingplads via det mobile internet på kærestens nye telefon. En byplads lige ned til en af Berlins mange kanaler. Dejlig skyggefuld og med en flot udsigt lige ned til kanalen. Desværre uden mulighed for at dyppe sig i en pool eller lignende, når vi kom tilbage til pladsen efter en lang og varm dag i byen, men det løste vi bare ved at tage et extra bad under bruseren.
Ungerne på Olympia Stadion
Skålen til den olympiske flamme
Den står i ret linie lige overfor hovedindgangen til stadion
Endnu et billede fra Olympia Stadion
fra Alexander Platz


Dagene i Berlin var varme, meget varme, nogle dage op til 40 gr. så vi fik vores lyst til varme styret ;O)


Det er første gang vi har haft campingvogn med til en storby på den måde og ungerne har aldrig været på storbyferie før, andet en at gå rundt i København, hvor vi kommer jævnligt, når vi besøger farmor og farfar. Det gik supergodt, så det er nok ikke sidste gang vi prøver det. Vi havde jo vores cykler med og de blev flittigt brugt i Berlin. Vi cyklede simpelthen til U-bahn stationen i nærheden, parkerede cyklerne og tog så toget ind til byen og toget, bussen eller tram'en rundt derinde. Det kostede den nette sum af 36 € pr. voksen for et 5 dages Berlin-Welcome-Card, men så var ungerne osse gratis og det gav mulighed for rabat mange steder.

Vi fik bl.a. set Olympia Stadion, Brandenburger Tor, Unter den Linden, Checkpoint Charlie, Berliner Zoo, Kurfürsten Damm og Tauenzienstr., Alexander Platz, Potsdamer Platz, Bahnhof Zoo, Gedächtnisskirche.


Vi har haft en dejlig ferie i det tyske omend der var meget varmt, varmere end forventet, men det gjorde bestemt ikke noget.

Opfølgning på forrige indlæg

Nå, for efterhånden længe siden var her et billedindlæg uden ret mange fakta-boxe, som blev lovet indenfor kort tid.....

De kommer så nu ;o)

Først den lille trøje = Mini:

Opskrift: Jo, altså, det er jo en "Mini" fra Design Club.dk
Garn: Bebe Lang, mintgrøn m. nister
Pinde: vistnok 3,5 (ka' ik' huske det)
Forbrug: 60 g
Fed eller fiasko: Har da set knægten i trøjen, så mon ik den er OK?

Så det ene par sokker - kærestens fine stribede

Opskrift: Egen tilpassede/modererede sokkeopskrift, denne gang dog strikket i rib
Garn: Schoeller+stahls Fortissima Colori
Pinde: Altid sokkepinde 2,5 til alm. 4 trådet garn
Forbrug: 56 g
Fed eller fiasko: Ups, mangler stadig at hæfte ender, så de er ikke afl. til modtager endnu, så det kan der ikke svares præcist på

Og som rosinen i pølseenden - mine Zauberball sokker

Opskrift: Egen tilpassede/modererede sokkeopskrift
Garn: Zauberball, fv. brombær
Pinde: Strømpepinde 2,5
Forbrug: 49 g
Fed eller fiasko: Altså jeg er jo ikke imponeret over dette garn. Det drejede vildt meget under strikning og jeg synes det fnuldrer allerede efter et par ganges brug. Har jo nok til et par mere, men måske bliver det brugt til noget andet end sokker

Nyt look

må der til her på bloggen.

Er nogenlunde tilfreds, men mangler stadig lidt før jeg er helt tilfreds.

Ku ex. godt tænke mig at lave sådan nogle "fold-ud" mapper for ex. tidligere års læste lydbøger/færdig strik, men ka' ik' hitte ud af, hvordan man gør.

Måske jeg bare skulle forsøge mig lidt mere frem, men lige nu gælder det lidt opdateringer og blogindlæg, så det må vente til en anden dag