17. juni 2010

Foto indlæg - faktaboxe følger

Mini


Stribede sokker til kærsten


Sokker i Zauberball

16. juni 2010

Startitis

lider jeg af lige nu. Er startet både på sokker til Jakob, en voksen Elvira fra Sanne B + babyfutter der passer til den Mini jeg lige har strikket til bette søs endnu ufødte bebs.

Sokkerne var næsten en nødvendighed, for jeg er på kursus i disse dage og så er sokker jo altid godt at have med i tasken. Det bliver nu ikke til så meget, for i dette gode vejr, vil jeg hellere ud og ha' lidt frisk Vesterhavsluft i pauserne. Er på kursus på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab her fra tirsdag til torsdag.

Elvira er blevet startet op, for hvis jeg skal kunnne bruge den her til sommer, så er vist nu. Måtte gå ½ p op for at få strikkefastheden til at passe, så jeg håber det går lidt hurtigere end det plejer.

Babysokkerne var et must, for der er stadig masser af garn som trøjen er strikket i, så jeg regner osse med at der skal strikkes "better than booties" .....

Billeder af den færdige Mini og andet færdigt strik, må i vente med til jeg er hjemme igen.....

Og så er pral på sin plads igen, for i dag har datteren været til skolesvømmestævne, hvor deres skole vandt 15 1.pladser af ca. 20 mulige + 3 2. pladser og 1 3. plads. Hun svømmede 4 slutspurter.... hun er startet til konkurrencesvømning for et par måneder siden og er super glad for det......

10. juni 2010

Så er der gået en måned mere

og nu ER jeg altså blevet heeeeelt færdig med kusinens skyggestrik-hjertebluse.
Alle ender er hæftet og blusen er godkendt og afleveret.
Blusen set fra vrangsiden
Her ses skyggestrik-effekten rigtig tydeligt

Et ærme - m. to hjerter med spidserne mod hinanden


Fronten af blusen, med retsiden ud


Det har været en til tider langsommelig proces, men jeg er super tilfreds med resultatet og det er modtageren osse, og så kan jeg ikke forlange mere.

Ska' vi lige ha' lidt fakta på bordet:
Opskrift: Hjerteblusen fra Skyggestrik-bogen, dog med en del ændringer og helt nyt mønster for strikkefastheden passede slet ikke og så måtte jeg igang med omregninger og tilpasninger.
Garn: Hvid Mariposa (fra Aldi) og pink bomuld fra Grønhøj. Den hvide er strikket med dobbelt tråd
Pinde: Knit Picks rundpind 4,5
Forbrug: 435 g (har ikke fået tjekket hvor meget af hver farve endnu)
Fed eller fiasko: Modtageren synes vist at den var feeeeeedddd.

Efter sådan en omgang trængte jeg til noget speedstrikket, og derfor har jeg strikket en Mini. Denne gang til en endnu ufødt bebs, der trænger sig på for at komme ud til min søster og familie. Kønnet er ukendt, så den er strikket i mintgrøn med nister. Et par matchende baby-booties kommer på pindende så snart jeg er færdig med det par sokker jeg har gang i lige nu, dvs. meget snart for der mangler kun en afslutning af tåen på sok nr. 1 (startede med nr. 2) og hæftning af enderne.
Mere derom senere, m faktabox m.m.