30. september 2009

Super-Karla - igen ;O)

Tak for input, de damer.

Vælger at følge jeres råd og strikker i stedet Revontuli-sjaler til de to kusiner. Og så håber jeg at der er garn nok, så der osse kan blive strikket lækre benvarmere i samme garn + evt. i noget af alt det andet jeg har på (fjern)lageret.

Må hellere få det fundet frem i løbet af i dag eller i morgen, så det kan blive det strikketøj jeg tager med til strikkefestivallen i Svendborg, hvor jeg har besluttet - og fået lov af arrangøren - at tage med som lørdagsgæst.

27. september 2009

Billeder

Hele familien var i Givskud Zoo i lørdags. En pludselig indskydelse kl. 10.30, og en smurt madpakke og en hurtig omklædning senere, så var vi på vej til Givskud.

Vi kom til elefanternes fødselsdag, og kom endda på besøg i elefantstalden. Videre rundt i parken, var vi så heldige, at få det til at passe med at vi kunne se fodringen af gorillaerne og af næsehornene. Så vi så såmænd osse den lille ny gorillaunge, som mor Minnie passede rigtig godt på.

En nandu-kylling fra i år

En bison-tyr - store imponerende dyr

Lama - tænker altid på alpaca-uld, når jeg ser dem ;O)


Mor Minnie med ungen - beklager at det er så uskarpt

Vi kom osse tæt på næsehornene

Vel hjemme igen, nåede vi lige lidt aftensmad og så var det med at få Emilie og bedsteveninden fragtet hen på biblioteket, hvor der var tøse-MGP-aften. Ca. 30 tøser havde hygget sig helt vildt med pizza, sodavand, popcorn og slik. Håber de osse gør det næste år, for det var da en succes udover alle grænser.


Og søndag...........
Der har jeg lavet så lidt som muligt, men fik dog taget mig sammen til at cykle hen og handle og da aftensmaden var overstået listede jeg mig ud i haven for at tage et par billeder af vores solsikke, der såmænd først er sprunget ud i weekenden.





Super-Karla

er ikke færdigt endnu, men det skrider bestemt fremad. Jeg skal skam allerede til at samle masker op til firkant 14...... jow jow !

Nu er det jo til en pige på 11-12 år og så var det lige jeg tænkte.... 'høvs man ha' den sidste række firkanter med ? Bli'r sjalet ikke rigeligt stort til den størrelse unge menneske uanset hvad?

Hvorfor jeg vil springe den sidste række over, spø'r du så? Jo, jeg ved jo at jeg skal strikke endnu et i samme størrelse og i samme garn (ens sjaler til 2 kusiner), og nu har det taget mig ca. 1½ år at nå så langt som jeg er nu, og selvom jeg er forholdsvis dedikeret og KUN (næsten) strikker på sjalet, så går det mig altså for langsomt mod enden og hvis så jeg skal ta' lisså lang tid om det næste - pyyyyyyhhhhh, så ender det sgu' da med at jeg strikker dem hver et Revontuli i noget flot strømpegarn (det skal kunne maskinevaskes) i stedet for. Det går trods alt noget hurtigere.

17. september 2009

Fotojagt i morgendisen











Revontuli - nu med foto og faktabox

Så er mit Revontuli tørret og blokket og nu også målt og fotograferet.


Derfor kan jeg nu præsentere lidt flere detaljer, nemlig i form af en....


Faktaboks:
Opskrift: Revontuli fra www
Garn: Kauni uld, fv. W-EL
Forbrug: 144 g
Pinde: Knit Picks, rundpind nr. 5,5
Fed eller fiasko: MEGET tilfreds, jeg synes det er blevet så flot, og det kunne jeg sagtens strikke igen. Har da osse ca. 110 g garn tilbage, der jo osse helst skulle bruges fornuftigt og ikke bare "filtes" op. Målte i øvrigt lige vingefanget, da det lå opspændt og det er vist det største jeg har strikket til dato, for det målte 180 cm i bredden og 92 cm i højden


Og her kommer så et billede, taget "kastet op over" en sommerfuglebusk i eftermiddagssolen:


15. september 2009

Revontuli

Har her til aften lukket ca. 370 m af på Revontuli. Nu skal det lægges i blød og spændes op, så det kan tørre i nat/i morgen.

Glæder mig til at se det færdigt........ Faktabox følger i morgen

11. september 2009

Stempelkande-varmer

Har begået en stempelkande-varmer til svigermekanikken. Kom pludselig i tanke om at min svigermor havde efterspurgt sådan én for efterhånden længe siden, da hun så vores.

Og må "desværre" melde at nr. 2 er meget pænere end nr. 1, så måske strikker jeg endnu én til os selv, og finder på noget andet til den vi allerede har.

Faktaboks:


Opskrift: Fra en bog lånt på biblioteket, hvor jeg tog en arbejdskopi
Garn: Ukendt uld, der kan filtes
Forbrug: (Opdateret 13/9) 149 g
Pinde: Addi rundpind, nr. 6
Fed eller fiasko: Hun var vist meget tilfreds med resultatet. Den blev filtet ved først en 60 gr. uldvask, hvorefter der blev klippet hul til håndtaget, så filtet igen ved 90 gr.
Før



Efter

2. september 2009

Legoland Open Air

var ungerne og jeg til den 22. august.

Dagen startede med regnbyger, men det var kun mens vi spiste madpakkerne, så det gik fint.

Vi havde listet os helt op til fronten af scenen og fandt os en god plads til højre for scenen. Så var det nemlig bare at gå op til hegnet, så kunne vi se kunstnerne lige så fint.

Vi så både Basim, Anna David, Shu-Bi-Du-A og Nik og Jay og det var en go oplevelse. Men hold da op, hvor var der mange andre da havde fået samme go'e idé, så der var mange mennesker OVERALT....... Gnags spillede også, men dem sprang vi over, og vovede os ud i selve parken et par timer. Vi prøvede ikke meget, men lidt blev det da til - hele 3 ting......... og det endda uden alt for lange vente-køer.

Vi mødtes med Annette deroppe. Hun var også selv afsted med sine drenge, så ungerne hyggede sig og det gjorde mødrene også. Vi kunne slet ikke stå stille til Shu-Bi-Du-A, faktisk så synes vores unger vist at vi var et nummer FOR skøre.


Bedøm selv !!!!!

Stikkelsbær - nu med fotobevis

Så er det lykkedes at overføre billeder fra kameraet til 'puteren, så her kommer "bevis" på at jeg rent faktisk har færdiggjort noget.









Faktaboks:

Opskrift: Stikkelsbær fra "Hønsefødder og Gulerødder", str. 4 år - p.t. dog uden fimrehår

Garn: Gråmeleret strømpegarn fra Coop

Forbrug: 270 g ialt (måtte købe et extra nøgle, hvor indfarvning desværre ik helt passer)

Pinde: Knitpicks rundpind, nr. 3

Fed eller fiasko: Meget tilfreds med resultatet, nu skal jeg bare ha fundet en modtager. Men det bliver måske først næste år. Som skrevet ovenfor passer indfarvningen i det sidstkøbte garn ikke helt med det første, men det er kun de yderste 2 cm af hvert ærme, samt kraven der har en lidt anden (lysere) farve end resten. Knapperne har jeg fundet i gemmerne og er fra den tid jeg arbejdede hos 4YOU i pakkeriet til systuerne.